Legendarisk afroamerikansk frihedskæmper i Danmark: Martin Luther King var som en storebror for mig

Charles Neblett har ændret sortes rettigheder i USA gennem sange, der mobiliserede masserne.

- Jeg blev født i 1941. Og i 1941 var USA et racistisk land. Sorte og hvide boede i hver deres nabolag. Og der gik mange år, før jeg for alvor fik noget at gøre med hvide mennesker, forklarer protestsangeren Charles Neblett som oplæg til episoden, der i en tidlig alder fik ham til at indse, at han ville gå ind i kampen for sortes manglende rettigheder.

- Da jeg var 13-14 år, dræbte de et barn på min alder, Emmett Till, og det gik op for mig, at det kunne have været mig. De kunne også have dræbt mig, og der ville ikke blive gjort noget ved det.

- Hans mordere, en gruppe hvide mennesker, stod frem i et magasin og fortalte, hvordan de gjorde det, men de kunne slippe af sted med det.

- Og det gjorde mig SYG, siger han med tyk amerikansk accent og tryk på sidste ord.

- Det viste mig, hvor dybt den her racisme virkelig stak, hvor racistisk landet var. Og jeg sagde, jeg ville gøre noget ved det. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville gøre, men jeg satte mig for at gøre noget ved det.

Charles Neblett giver eksempel på eksempel af tilfælde, hvor han og andre sorte er blevet diskrimineret. Særligt som ung i 60'ernes USA. (Foto: Per Bergmann © dr)

Og det gjorde Charles Neblett i den grad. Som vi vender tilbage til skulle hans frihedskamp nemlig både bringe ham til at optræde på den nu historiske dag, hvor Martin Luther King holdt én af sidste århundreders mest berømte taler, hvor han fortalte om sin drøm om, at hvide og sorte en dag kunne blive lige. Og den skulle også bringe ham til at optræde for Obama i 'Det Hvide Hus'.

Ligesom Martin Luther King har 76-årige Charles Neblett været med til at ændre USA og synet på sorte.

En kamp, som har sendt ham i fængsel omkring 27 gange, fra få dage til flere måneder, og som kunne have kostet ham livet.

I Aarhus i dag

De seneste dage har den legendariske protestsanger og frihedskæmper dog taget vejen til Danmark, hvor han har turneret rundt i region Midtjylland i forbindelse med projektet ’Verden for dine fødder’, der skaber fællesskab på tværs af kulturer gennem musikken.

I aften optræder i Turbinehallerne sammen med danske kunstnere som Claus Hempler og Rasmus Dissing og nogle af Spaniens største flamencolegender.

Vi mødte ham kort forinden på hans hotel i Ry, lidt uden for Aarhus, for at få ham til at fortælle sin historie, der som bekendt viser, at frihedskampen ikke bare blev ved tanken.

En dansk højskoleunderviser har fået Charles Neblett til Danmark, efter de mødtes til en jubilæumsfest på Highlander Folk School, hvor Neblett er kommet meget. Skolen er inspireret af danske højskoler, hvor man mødes på tværs af forskelligheder omkring blandt andet fællessang. (Foto: Per Bergmann © dr)

76-årige Neblett fortæller venligt og med smittende entusiasme i stemmen, hvordan han som ung engagerede sig i frihedskampen. Et engagement, der i 1962 førte til, at han som en godt 20-årig knægt, var med til at stifte protest-sanggruppen ’The Freedom Singers’ i 60’ernes USA.

Gruppen udsprang af SNCC (Student Non-violent Coordinating Committee, red.) - en studenterorganisationen, der spillede en central rolle i borgerrettighedsbevægelsen i 1960'ernes USA, og som forinden havde rekrutteret Charles Neblett til at kæmpe sin kamp sammen med dem.

Han fortæller, hvordan gruppen oplyste og mobiliserede amerikanere gennem sange, der krævede frihed og lighed for sorte med stærke, stålfaste og optimistiske titler som:

'We shall not be Moved', 'Ain't Gonna Let Nobody Turn Me Around' og 'Woke Up This Mornin' With My Mind On Freedom'.

Måtte sidde bagerst i bussen

Og der var i dén grad noget at kæmpe for.

Charles Neblett fortæller om flere af sine oplevelser med at være ung i USA, mens man har den - set fra statens side - 'forkerte' hudfarve.

Hvordan sorte i Mississippi ikke måtte bruge en offentlig swimmingpool, men i stedet måtte bade i den farlige Mississippi River.

Hvordan de måtte sidde bagerst i bussen, hvordan de blev forhindret i at stemme, og hvordan han på grund af sin hudfarve måtte gå på en anden skole end de hvide.

Først på universitetet kom han til at studere sammen med hvide.

Her var der dog stadig områder, hvor hudfarven var afgørende for, om man måtte befinde sig der eller ej, men sammen med nogle medstuderende fik han overtalt skolens rektor til at ændre på forholdene.

Og sådan fortsatte kampen - blandt andet med demonstrationer ved den offentlige pool, hvor sorte en dag pludselig hoppede i poolen på trods af forbuddet, mens de hvide skyndte sig op.

- De sagde, kom op af den pool. Men vi sagde: Kom og fang os!

Charles Neblett griner, når han fortæller om de absurde ting, han har været udsat for, og hvordan han trodsede det amerikanske system. (Foto: Per Bergmann © dr)

- Men myndighederne ville hellere lukke den og putte cement i den end at lade sorte og hvide bade sammen.

Efterfølgende tog de til en lille by i det sydlige Illinois.

- De fortalte os, at den eneste måde, vi kunne blive væk fra fængslet var ved at holde os ude af byen. De ville ikke have, at vi organiserede os.

Kampen i sig selv var farlig, men under én af sine fængslinger blev faren for alvor konkret, da han og nogle af hans sorte venner blev truet med en pistol af en fængselsinspektør.

De valgte at bede for ham. Og han var rystet, fortæller Charles Neblett. Næste dag sagde han til dem.

'Hvis I alle bliver ved med det her, så vil vi ikke være hvide længere', refererer Neblett.

- Det, vi i hans øjne gjorde, var at ødelægge systemet, og så mister han sine privilegier. Og han var klar til at dræbe for at holde fast i det, siger han.

Men det er netop det, kampen handler om, fortæller Neblett. Om ikke at være bange og ikke give op.

Fællessang til at informere og mobilisere

Fællessangen, der længe havde været en naturlig del af den afroamerikanske kultur og Nebletts egen frihedskamp, blev pludselig organiseret i form af 'The Freedom Singers'. Og det var ikke underholdning, der var missionen.

- Vi så os selv som organisatører, ikke som folk der skulle underholde. Når du organiserer folk, vil de hjælpe og støtte dig. Vi fortalte folk, hvad der foregik i det sydlige USA. Mange vidste det ikke, fordi aviserne ikke fortalte, hvad der foregik. Mange personer blev dræbt, men det var ikke i nyhederne.

- Det, vi gjorde, var at fortælle det, som det var. Vi rekrutterede folk til at arbejde med os i Syden, og vi indsamlede penge. Vi var som en rejsende nyhedsavis, siger han.

Musikken har været afgørende

- Når du synger, og folk hører sangens budskab, så føler du, hvad det handler om. Vi sang med stærk beslutsomhed, og vi kendte den fare, vi stod overfor. Men mange sluttede sig til os, både sorte og hvide, selvom de vidste, det var farligt.

- Hvis det ikke havde været for musikken, ville der ikke have været en bevægelse. Det var en af de ting, der holdt os sammen. Uanset hvad vi gjorde, så sang vi. Om at vi ikke var bange for eksempel. Alle sang, og vi viste folk, at sang kan være et våben.

- Vi sang både gamle slavesange og for eksempel en sang fra borgerkrigen. Men de fleste sange opstod ud af bevægelsen. De opstod ud fra de konkrete oplevelser gennem bevægelsen.

Som eksempel giver han 'Which side are you on, Boy', som er henvendt til dem, der ikke aktivt støttede bevægelsen og 'Busses are A-coming'.

- Vi havde mange sange, der handlede om busser, siger han og bryder selv ud i to vers fra en sang, der handler om de rettigheder, han tidligere har fortalt om. Sunget med tydelig optimisme:

'If you miss me at the back of the bus/You can't find me nowhere/Come on over to the front of the bus /I'll be riding up there/ 'If you miss me in the Mississippi River /You can't find me nowhere/Come on over to the swimming pool /I'll be swimming right there.

Martin Luther Kings drøm

- Jeg er glad for at se jer. Kan jeg synge med jer?, spurgte Martin Luther King altid gruppen, fortæller Charles Neblett.

Han kendte Martin Luther King godt og havde mødt ham adskillige gange i forbindelse med deres fælles kamp for sortes rettigheder.

- Han var som en storebror for os, fordi han og hans organisation var ældre, end vi var. Og vi gjorde ting, som hans organisation ikke ville gøre. De sagde: I vil blive dræbt. Men vi tog afsted alligevel. De bekymrede sig virkelig om os.

På det, der skulle vise sig at blive den historiske dag, hvor Martin Luther King holdt sin nu verdensberømte tale, var de også blevet bedt om at optræde, blot ni måneder efter gruppen var blevet dannet.

- Der var flere mennesker, end jeg nogensinde havde set i mit liv. Der var hvide, sorte, kinesere. Alle var der og sagde, at de var enige i det, vi lavede. Og det betød meget.

- Det føltes, som om jeg var hjemme. Du så på alt det arbejde, du havde lavet, og hvordan det bragte alle de mennesker sammen. Folk blev forenet til én. Og det er en svær ting at kæmpe imod.

Bevægelsen var en succes - men kampen var langt fra ovre.

Som Martin Luther King sagde i sin tale, så skulle folk gå tilbage til deres stater og kæmpe videre.

'Glem alt om det her, vi har et arbejde at gøre', refererer han.

- Den tale handlede om andet end Martin Luther Kings drøm. Den handlede om, at der var unfinished business, som der skulle gøres noget ved.

Kampen er ikke slut

'The Freedom Singers' har bestået af forskellige konstellationer gennem årene, men Charles Neblett har aldrig forladt gruppen, der i 2010 optrådte i den næsten oprindelige konstellation for daværende præsident Obama i Det Hvide i forbindelse med et event, der hyldede musikken fra borgerrettighedskampen.

Og kampen er, ligesom dengang i 60'erne, ikke slut endnu, fortæller Neblett, der blandt andet nævner, hvordan sorte stadig bliver diskrimineret og dræbt af politimænd uden at have udgjort en trussel, og hvordan der stadig findes love i USA, som diskriminerer sorte.

Der er stadig meget at gøre, men det handler om at stå fast.

Ligesom da de stod stålfast og sang sangen '(Ain't Gonna let Nobody) Turn me Around' i det Hvide Hus, og da de sagde til Obama, der som præsident havde mødt en masse modstand i starten.

- You stick to your guts – Don’t turn around. De love, du prøver at indføre og de ting, du forsøger at få gjort.

- Indgå aldrig kompromiser.

Du kan se 'The Freedom Singers' - og Charles Neblett - optræde med sangen '(Ain't Gonna Let Nobody) Turn me Around' i Det Hvide Hus her.

Facebook
Twitter