LYT Hør Emil de Waal + Old News direkte fra Koncerthuset

Under CPH Jazz Festival transmitterer P8 Jazz livekoncerter hele ugen – i aften med humoristisk nostalgiske Emil de Waal + Old News feat Randi Laubek, Nulle og venner.

(Foto: Kristoffer Juel)

OBS! Koncerten er ikke længere tilgængelig, da DR ikke længere har rettigheder til at afspille den på dr.dk.

En drøm om at generobre, genoplive og genkende den oprindelige glæde ved gode gamle kompositioner, blev startskuddet på trommeslager Emil de Waal og klarinetisk Elith ”Nulle” Nykærs projekt, Old News.

Med et drømmehold af et orkester i ryggen, bliver dette en koncert spækket med kompositioner fra dengang ”da Emil og Nulle var unge” – fra Fats Waller til Bennys Badekar.

Musik du havde glemt - eller endnu ikke anede, at du elskede

Søndag aften kan du lytte med, når P8's Jonas Visti, med sikker kurs, fører radiolytterne ind i Koncerthusets studie 2, hvor koncerten finder sted.

Orkesteret er drevet af en uhæmmet, uhomogeniseret og ukontrollerbar gensynsglæde med musikken, som fyldte deres egne øre med jazz, helt fra barnsben, og som de nu har kastet sig over i dugfriske arrangementer.

Besætningen spænder ligeså bredt som smilene på Nulles ansigt, fra den avantgardistiske pianist Jakob Anderskov, til den soulpoppede Randi Laubek, og over til ledning-tæmmeren og pedalkunstneren Band Ane.

Koncerten kan høres live i radioen søndag kl. 20, eller genhøres online hele ugen HER.

Copenhagen Jazz Festival 2017

  • Copenhagen Jazz Festival åbner fredag d. 7. juli, og varer frem til 16. juli.

  • Det er 39. gang, at festivalen finder sted.

  • På ti dage vil der være over 1400 koncerter i København og på Frederiksberg.

  • Læs mere om festivalen HER.

Facebook
Twitter