- Kan vi ikke gøre et eller andet crazy? siger Malte Ebert, imens han tripper lidt.

- Altså. Det skal jo heller ikke blive alt for tungt, siger han smilende.

Hans blå øjne smiler. Han ligner en, der er ved at være klar. Det mørkebrune hår bevæger sig over panden. Flere gange fører han hånden op for at rode i det.

Han er klædt i helt sort. Sorte bukser, sort højhalset bluse og sort ruskinsjakke. På nær de hvide pumasko - de bryder looket. Intet guld. Intet bling. Bare Malte Ebert.

I maj sidste år kom et popnummer på gaden, som hurtigt strømmede ud af højtalerne på diskotekerne.

Sangen hed ’Model’ og blev sunget af en fyr, der elskede modeller og at bade sig i champagne. Gulddreng, kaldte han sig. Og han levede det vilde liv med damer, guldure og overdimensionerede ringe på hver en finger – alt imens han gemte sig bag et par solbriller og gik i skjul under sin hættetrøje.

Syv gange har Gulddrengs numre ligget nummer et på hitlisten, og flere af hans numre er blevet streamet flere millioner gange.

Hurtigt vidste Danmark, hvem Gulddreng var. Men rigtig få vidste, hvem manden bag var. Var det for sjovt? Var der virkelig en, der væltede sig i modeller, guldkæder og champagne? Hvem kunne være så heldig?

Ingen.

Gulddreng var en udfoldelse af 22-årige Malte Eberts kreative sans, men samtidigt en reaktion på den danske musikscene, hvor det ifølge Malte Ebert selv "virkede for nemt at få spilletid".

For spilletid har ikke været en selvfølge for Malte Ebert, der har arbejdet med musikken siden, han var 11 år, og som har en fortid som singer-songwriter. Langt fra.

Og ja, der er også en bagside af at blive forbundet med en, man i virkeligheden ikke er.

I aften kan du for første gang få første del af historien om Malte Ebert i programserien ’Gulddreng vs. Malte’ på DR3.

Men hvem er Malte Ebert?

Malte Ebert kommer fra en familie, hvor musikken altid har fyldt meget.

- Jeg kan huske barndomsminder hjemme fra min bedstemor, hvor jeg sad ved et klaver, der ikke stemte og lavede melodier, siger han eftertænksomt, da vi møder ham i et studie i DR Byen.

- Jeg vidste egentlig ikke, hvordan man gjorde, siger han.

Siden han var barn, har han altid haft krudt bagi og haft behov for at bruge sig selv. Og i musikken fandt han sin mulighed for at udfolde sin kreativitet.

- Musik var nok det første, jeg fandt, hvor jeg virkelig kunne fordybe mig og virkelig bruge lang tid på det. Det skriger ud af mig. Jeg kan ikke lade være, jeg kan ikke holde det tilbage, siger han.

Du kan høre ham synge en ny sang i videoen herunder - måske det tætteste vi kommer på en Malte Ebert-sang.

Det er et billede, som Malte Eberts tidligere musiklærer, Mette Hofman Bøegh, i gymnasiet kun kan skrive under på.

- Han var helt klart en, man lagde mærke til dengang, fordi han lavede sit eget, siger hun.

Men hvis du sidder og tænker, om han dengang også lavede popmusik i stil med Gulddreng, så tager du fejl.

- Teksterne omhandlede de problemer og udfordringer, man render på, når man er ung. Jeg vil måske beskrive det som flødepop, griner Mette Hofman Bøegh.

Og Malte Ebert havde talent. Mette Hofman Bøegh fortæller om en dreng, der gik intuitivt til musikken, som spillede både klaver og guitar - og som lærte sig selv rigtig meget.

'Han er bare enormt elskværdig'

Musiker Sebastian Lind mødte Malte Ebert tilbage i 2012, hvor han selv var på turne og spillede et mindre sted. Og den dag står meget tydeligt for musikeren, der ikke kan lade være med at grine højt, når han skal fortælle om det.

- Jeg siger: ’hey, syng med, folkens!’, og det ender med, at Malte, som jeg ikke aner, hvem er, står helt alene og skråler med på sangen. Jeg stopper med at spille, fordi han på en eller anden måde er så insisterende – men på en super grineren og sjov måde, fortæller Sebastian Lind med et grin.

Sebastian Lind var solgt. Og det var ikke udelukkende på grund af det musikalske potentiale, som han kunne ane, men fordi Malte Ebert som person var i en liga for sig selv.

- Han har altid været helt vildt klar på livet og haft helt vildt meget selvtillid – men ikke på den arrogante måde. Jeg tror aldrig, at jeg har mødt nogle, som ikke syntes, at Malte virkede enormt moden og virkelig sjov.

- Han er bare enormt elskværdig, tilføjer han.

De to unge mænd bliver gode venner, og da Malte Ebert går ud af gymnasiet, begynder han et samarbejde med Sebastian Lind, der hjælper ham med at producere en enkelt sang. Men Sebastian Lind får selv travlt med musikken, og nøjes derfor med at være hans musikalske rådgiver.

Malte Ebert kæmper ihærdigt for at slå igennem med sin egen musik, hvor han i 2013 også opvarmer for Sebastian Lind i et udsolgt Lille Vega.

Det husker Mette Hofman Bøegh godt.

- Det var så vildt for ham. Han var helt oppe at køre over alle de solgte billetter.

En fremtid med musikken begyndte at tage form for Malte Ebert.

- Jeg arbejdede hen imod at udgive en ep og få en pladekontrakt, og det kunne jeg sikkert sagtens have fået, fortæller Malte Ebert.

Men så skete det. Malte lagde Malte på hylden og skabte Gulddreng.

En fortid som singer-songwriter

Vi er tilbage i DR Byen. Malte Ebert går om i det ene hjørne af greenscreen-lokalet, hvor vi skal optage en video med sangeren. Han bukker sig ned og tager en sort sombrero-hat med hvide perler frem, som han tilfældigvis spotter.

- Hvad nu hvis at jeg undervejs tager den her på, griner han, imens han placerer hatten på hovedet.

Han tager den akustiske guitar i hænderne og fingrene begynder instinktivt at bevæge sig over strengene, der tager os væk fra det mørke studie og en tur til Mexico. Han tager hatten af hovedet og lægger den op ad mikrofonstativet. Klar til showtime.

- Skal vi skyde, spørger han.

Og solbrillerne, ja. De sidder også på Malte Ebert.

Nu undrer du dig måske – og hvis ikke, så ved du mere end mange andre. For hvorfor valgte den unge musiker at stoppe med at lave singer-songwriter-musik som Malte Ebert, og i stedet begynde som Gulddreng? Hvad var det, der skete?

Intet vildt faktisk.

Både Mette Hofman Bøegh og Sebastian Lind er enige om, at Malte Ebert er et legebarn, der elsker gøgl og sjov, og Mette Hofman Bøegh synes, det er helt naturligt, at Gulddreng blev det næste skridt i hans karriere.

- Han ville bare musikken helt sindssygt meget, og jeg tror ikke, at han har tænkt Gulddreng som et kompromis. Men han havde begge sider – den blødere popside og så masser af sjov og spas – og så er det den, der er blevet grebet af nogle, og den, der gjorde, at han har kunnet leve af det.

- Hvem ville ikke gribe den, tilføjer hun.

Musik er for Malte Ebert ikke sort-hvidt, men kunst, der ikke er nogle regler for. Og som bekendt er kunst ofte en reaktion på noget.

- Jeg har altid skrevet alle mulige slags sange og lavet sådan noget autotune og ’fuck politiet’-agtigt i kølvandet på Sivas-bølgen, hvor jeg prøvede at imitere de andre for at udfordre og udfolde mig selv som sangskriver.

Gulddreng blev et frirum

Men det lykkedes ikke rigtig for Malte Ebert. Hans sange kredsede hele tiden om den samme ekskæreste og problemstillinger. det var som om, at han ikke helt opnåede det, han drømte om.

Han beslutter sig for at gøre noget andet. At eksperimentere mere med sit sangunivers.

Det var der, at sangen ’Model’ kom til verden. I mellemtiden havde Glass Management fået øjnene op for det unge talent.

- Mit pladeselskab ville gerne have, at jeg udgav ’Model’ som mig selv, men det havde jeg ikke lyst til. Så det var der, jeg øjnede muligheden for at blande musik og teater, fortæller han.

Så valget om at skabe Gulddreng var ikke unaturligt for Malte Ebert, men i virkeligheden det, han så større muligheder i.

- Gulddreng var et frirum for mig til at lave noget, der ikke var mig, og som tog udgangspunkt i noget, der ikke var fra mit eget liv. Det var bare super fedt at lave en karakter og skrive om hans liv, fordi hans liv var bare for fedt.

- Gulddreng blev en kæmpe gave, tilføjer han.

Spekulationerne omkring hvem Gulddreng var, stod i kø i medierne og hos danskerne. Men Gulddreng var – udover at være et kunstnerisk frirum – også en kritik af musikbranchen.

- Det var helt klart en modreaktion. Jeg synes ikke, at dem der lavede popmusik med autotune havde kæmpet for det, som jeg føler, jeg gjorde.

Men selvom Malte Ebert tog en maske på som Gulddreng, havde han stadig sin musikalske integritet i orden. Musikken er velproduceret og han spiller live med band – det er på det tekstlige niveau, at satiren får sin form.

Har altid været vigtigt at holde fast i Malte

Malte Ebert var på vej ud i et stormende eventyr, som en, han ikke var. Og fra starten vidste han, at han aldrig ville blive det til, han udgav sig for at være.

- Jeg skrev nogle dogmer ned, inden jeg gik i gang med projektet, over hvilke faldgruber, der kunne være i projektet. Jeg skulle ikke pludselig sidde på D’Angleterre og drikke champagne.

Det har derfor også været nemt for Malte Ebert at skabe Gulddreng. For Gulddreng er alt det, som Malte ikke er. Til det kom udfordringen, at ikke alle deler den opfattelse.

- Det er skørt at møde folk, der kan lide Gulddreng og synes, at det han gør, er fedt og sejt, siger sangeren med et smil og rynker på brynene.

- Jeg har mødt nogle fyre, der syntes, jeg skulle hælde en flaske champagne ud på gulvet, fordi de syntes det var sejt. Og så gør jeg det selvfølgelig, og så er det også sjovt imens, men det er jo også latterligt – det er jo ikke sejt. Det er sådan en ambivalent tilværelse, hvor jeg skal huske på, hvad det er, folk kender mig for.

Der har derfor også været kompromiser i kølvandet på at være kendt for at være den diametrale modsætning af sig selv.

- Jeg skal minde mig selv om, at de nødvendigvis ikke har brug at høre, hvad Malte synes. Det er ligesom at være julemanden – du skal ikke pludselig tage skægget af og så sige ’jamen, jeg synes faktisk ikke, det er fedt, at vi hælder champagne ud på gulvet, drenge’.

Og det, fortæller Malte Ebert, har også været det sværeste. At finde ud af, hvornår han skulle give folk det, de gerne ville have, og hvornår han bare var Malte.

- Jeg skal passe på med at blande Gulddreng og Malte sammen, for de er vidt forskellige.

Men er det så slut med Gulddreng nu?

Når programserien ’Gulddreng vs. Malte’ i aften løber over skærmen på DR3, håber Malte, at det vil give folk en forståelse for tankegangen omkring projektet og hvem, han var.

- Jeg synes, det var vigtigt, at nogle fortalte historien om, hvem Gulddreng er og hvem, jeg er.

- Det er en god måde at vise på, hvor meget vi legede med hele projektet, og hvor meget vi sad og snakkede om, hvordan vi skulle tage fusen på folk – og hvor sjovt vi havde det med det.

For det har været sjovt at være Gulddreng. Også selvom det betød, at han ikke skulle lave musik som Malte Ebert og anerkendes for det. Men det er en tid, som Malte Ebert ikke vil bytte væk for noget andet. Overhovedet.

- Det har været så interessant og lærerigt, og jeg ville aldrig gøre det om eller bytte det for noget som helst. Selvfølgelig har det været hårdt. Det har bare været hårdt på en ubeskrivelig måde, der er svær at forklare. Jo mere jeg prøver, jo mere føler jeg, at jeg bliver misforstået. Så jeg vil hellere bare sige til folk, at det har været hårdt, men det har været endnu mere fedt.

Selvom Gulddreng er smart i en fart, har han haft stor betydning for Malte Ebert menneskeligt og for hans fremtid i musik.

- Jeg har opnået sindssygt meget på rigtig kort tid. Der er en masse ting, der er muligt. Jeg kan læne mig tilbage nu og arbejde på mit næste projekt, og så kan det komme om et eller fem år. Jeg har købt mig selv tid og mulighed for at lave det, jeg brænder allermest for.

Forvirret? Er Gulddreng færdig?

- Han er aldrig færdig, Gulddreng. Eller hvad? Måske. Jeg ved det ikke, siger Malte Ebert med en snert af Gulddrengs dialekt.

Og bare fordi man i virkeligheden er Malte Ebert, betyder det ikke, at man stopper med at være mystisk.

- Jeg var i tvivl, om det var det med Gulddreng. Nu er jeg ret sikker på, hvad der skal ske, siger han kryptisk.

Du kan se 'Gulddreng vs. Malte' på DR3 i aften klokken 22.30.