Napster er tilbage - for at konkurrere med Spotify

Ambitionerne er store, når Napster fra i nat rammer det danske marked med en streamingtjeneste, der skal konkurrere med mægtige Spotify.

Sidst Napster for alvor skabte overskrifter i Danmark, var da danske Lars Ulrich på vegne af sit band Metallica sagsøgte firmaet for at opfordre og hjælpe til pirateri. (Foto: Mads Nissen © Scanpix)

Fra i nat får de danske forbrugere af musik tilføjet endnu en mulighed for at streame musik. Det er den tidligere ulovlige fildelingstjeneste Napster, der lander i Danmark med mere end 20 millioner musiktitler.

Denne gang som et lovligt produkt med abonnementsordning.

Og den tyske chef for Napster i Europa, Thorsten Schliesche, fortæller, at ambitionerne er store.

- Inden for et år vil vi meget gerne være blandt de to - eller tre - største i Danmark. Det er helt sikkert vores mål, siger Thorsten Schliesche til DR Kultur.

Den svenske tjeneste Spotify er lige nu den største på det danske marked med over halvdelen af abonnenterne. YouSees musikabonnement, Play, er på andenpladsen, mens WiMP har under 10 procent af markedet. Det viser en ny undersøgelse.

Et dansk marked i vækst

Ifølge Thorsten Schliesche er der flere årsager til, at Napster lander på det danske streamingmarked lige nu.

Markedet er vokset med 40 procent og 100 procent om året, siger han - samtidig viser en ny undersøgelse, at 22 procent af alle danskere mellem 18 og 64 foretrækker streamingtjenester frem for selv at eje musikken.

- Vi så på musiklandskabet i Europa lige nu, og Skandinavien er en af de mest avancerede regioner i Europa. Folk forstår værdien af markedet og værdien af musikken. Og så er markedet ikke fastlagt endnu, så det er et fantastisk tidspunkt at komme ind på markedet, siger han.

Med det ikke-fastlagte marked mener tyskeren, at de danske forbrugere af streamet musik har vist sig villige til at hoppe fra tjeneste til tjeneste for at finde det produkt, de bedst kan lide.

Ikke et nyt SpotifyOg her håber Napster på at kunne fastholde mange nye kunder. Ved blandt andet at lokke med interviews og videoer med kunstnere.

- Vi er ikke bare et "Spotify 2". Vi gør tingene anderledes end Spotify. Vi er mere som et musikmagasin med artikler - en måde at udforske musikken på, siger Thorsten Schliesche og kalder konkurrenternes modeller for "musikarkiver".

Dertil er det ikke muligt at få adgang til Napsters 20 millioner titler, hvis man ikke betaler de 99 kroner, det koster for et månedligt abonnement. Det er anderledes hos Spotify, hvor forbrugeren til gengæld for at lytte til reklamer kan få gratis adgang.

Den blakkede fortid

Den manglende gratis adgang er lidt paradoksal, da Napster for mange er kendt som den frie fildelingstjeneste, der omkring årtusindeskiftet blev sagsøgt af Metallica for at have "udtænkt og distribueret software", der opfordrede til pirateri på nettet, som det lød i anklagen.

Tjenesten endte med at måtte lukke ned i 2001, men genopstod i 2005 med et tilbud om lovlig streaming. Og Thorsten Schliesche tror ikke, virksomheden får problemer med den blakkede fortid.

- Det er en interessant problemstilling. Men vi har lavet flere studier og spurgt folk, og de fleste tænker faktisk ikke på en ulovlig tjeneste, men på et sted, hvor de fandt deres musik, siger den tyske chef.

- Udfordringen kan nærmere blive, at vi nu har udskiftet en gratis tjeneste med et tilbud, som folk skal betale for.

Det øvrige Europa

Napster er et datterselskab til det amerikanske Rhapsody International, og tjenesten findes lige nu i USA, Tyskland og Storbritannien. Ifølge den tyske chef er Napster blandt de førende leverandører af streamet musik i alle tre lande.

Derfor venter selskabet også at vokse hurtigt på det danske marked.

På samme tid som lanceringen i Danmark åbner Napster også op i Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Schweiz og Holland.

Selskabet har desuden forhandlet en aftale på plads med Koda, som er den forening, der står for at forhandle rettighedsbetaling på plads for danske musikere. Det fortæller kommunikationschef i Koda, Nicolaj Hyltén-Cavallius.

Facebook
Twitter