Prince obduceret i dag - opklaringen af hans død kan trække ud

Det kan vare dage eller uger, før vi får vished om, hvorfor Prince pludselig døde, oplyser retsmedicineren.

  • Fans lagde blomster ved First Avenue i Minneapolis, som er den natklub, hvor Prince optog videoen til hittet "Purple Rain". (Foto: Craig Lassig © Scanpix)
  • Der blev lagt blomster og små beskeder foran Paisley Park, hvor Prince blev fundet død. (Foto: mark Ralston © Scanpix)
1 / 2

Det kan vare dage eller uger, før vi får vished om, hvad der er årsag til popikonet Princes pludselige død.

Han blev obduceret i dag, men ifølge en talsmand for de retsmedicinske myndigheder har man ikke planer om at offentliggøre detaljer, indtil obduktionen er helt afsluttet, og alle resultater foreligger.

Talsmand Martha Weaver forventer, at processen vil tage dage eller måske uger.

57-årige Prince blev fundet død i går morges i en elevator på sin ejendom Paisley Park i Minneapolis.

Prince gav sin sidste koncert i Atlanta i sidste uge. Dagen efter måtte hans fly foretage en uventet landing i Moline, Illinois, hvor popstjernen blev bragt til hospitalet.

Det forlød efterfølgende fra hans manager, at Prince havde det fint igen, og han viste sig også offentligt et par gange inden sin død.

Facebook
Twitter