Et noget utraditionelt samarbejde er indgået mellem Prins Henrik og den danske popgruppe Michael Learns To Rock, der særligt smeltede pigehjerter i Danmark i 90erne og siden har været store i Asien.
Med Prinsgemalen ved klaveret har de indspillet nummeret "Echo", der er blevet overgivet til Kongen af Thailand. Det skriver Hanson Sounddesign i en pressemeddelelse.
Kongen af Thailand er en anset jazzmusiker og komponist, og det er ham, der står bag den oprindelige version af "Echo".
Både digter og pianist
På den nye indspilning kan man ikke kun høre Prins Henrik spille klaver. Uddrag af Prinsgemalens digt "Le Fleuvre" indgår også på nummeret.
Ideen til samarbejdet mellem Hans Kongelige Højhed og Michael Learns To Rock kommer fra produceren og musikkomponisten Michael Hanson.
"Echo" bliver udgivet på onsdag - 2. oktober.