Professor om lukning af orkester: DR’s ledelse har forregnet sig

DR må enten bede om flere penge eller spare, hvis DR Underholdningsorkestret skal bevares, vurderer ekspert. DR’s bestyrelsesformand ser med alvor på sagen.

Hvis man nu skal til at spar et andet sted i DR, så anbefaler professor Anders Drejer, at man finder noget, der "ikke er så sexet i medierne", som et orkester med folkelig opbakning er. (Foto: Per Morten Abrahamsen)

Det ser ud til, at DR's ledelse bliver nødt til at klappe hælene sammen og finde besparelser andre steder end hos orkestrene.Det vurderer ledelsesekspert og professor Anders Drejer ved Aalborg Universitet, nu hvor et politisk flertal uden om regeringen kræver, at DR stopper sin planlagte lukning af DR Underholdningsorkestret som en del af sin spareplan.

- Så må DR's ledelse jo enten finde besparelserne et andet sted, eller også må de bede politikerne om penge, fordi det må have en konsekvens, når politikerne går ind og blander sig, siger Anders Drejer til DR Kultur.Jeg kan ikke se nogen konsekvens i forhold til ledelsen - de har ageret i det ledelsesrum, de har, og så har de forregnet sig. Det er jo sket før og vil ske igen. Anders Drejer, professor ved Aalborg UniversitetFind en mere usexet besparelseHan mener ikke, at der er så meget andet for DR at gøre, for "det er jo sådan, styringen af DR er", siger han.- Jeg kan se den logiske konsekvens, at man må finde besparelserne et andet sted, hvilket så går ud over nogle andre ting i DR. Men måske nogle ting, der ikke er så sexede i medierne, for nu at sige det lidt kynisk, siger han og fortsætter:- Jeg kan ikke se nogen konsekvens i forhold til ledelsen - de har ageret i det ledelsesrum, de har, og så har de forregnet sig. Det er jo sket før og vil ske igen.Hvad er public service de næste fire år? DR Underholdningsorkestret er skrevet ind i den nuværende public service-aftale, som DR og Kulturministeriet hvert fjerde år forhandler på plads i samarbejde med forligsparterne bag medieforliget.

Senere denne måneden skal parterne forhandle en ny public service-aftale på plads, som skal gælde fra januar. Og her ønsker et politisk flertal altså fortsat at bevare DR Underholdningsorkestret."Giver anledning til alvorlige principielle overvejelser"DR's bestyrelsesformand Michael Christiansen ser med stor alvor på nyheden om det politiske flertal, der ønsker at bevare orkestret. I en udtalelses til dr.dk skriver han:- De politiske udmeldinger, som vi har hørt det seneste døgn, giver anledning til alvorlige, principielle overvejelser om forholdet mellem politikerne og DR's ledelse. På den baggrund er jeg gået i gang med sonderinger for at afklare de politiske holdninger til de principielle spørgsmål, som sagen rejser.

Holdninger skiftes ud i mediesagerMen hvordan tør DR's ledelse lukke noget, inden man med sikkerhed ved, hvad der er flertal for på Christiansborg? Fordi det handler om politik, mener Anders Drejer:- Det kan da godt være, at DR sad med en fornemmelse af, at det var klappet af, men så blev det i dette konkrete tilfælde til en mediesag - en stor mediesag - og så er det jo sommetider, at politikere har en holdning til de tager en ny, siger ledelseseksperten.Kulturminister Marianne Jelved siger til DR Nyheder, at hun ikke ønsker at forhandle i medierne, og hun har derfor ikke yderligere kommentarer til sagen.

Facebook
Twitter