'Rain drop, drop top'-hvad? Hiphophit skaber fjollet ordleg

Sangen 'Bad and Boujee' af Migos har skabt en trend på sociale medier og har endda sneget sig ind i en Golden Globe-takketale.

'Bad and Boujee' er første single fra albummet 'Culture', der udkom i oktober i USA. I denne uge er nummeret P3's uundgåelige. (© youtube)

'Raindrop, drop top (drop top) mokin' on cookie in the hotbox (cookie)'

Det lyder måske ikke som et oplæg til ordleg, men begyndelsen af første vers på sangen 'Bad And Boujee' har fået mange til at lege med rim og versefødder.

Det er Migos feat. Lil Uzi Vert, der står bag nummeret, som i denne uge er P3's uundgåelige.

0:00

Legen går konkret ud på at digte videre på første linje 'raindrop, drop top', og det er der kommet en del sjove eksempler ud af:

https://twitter.com/deeeviiin_/status/823432406656950277 https://twitter.com/emilygrisanti/status/823507940162306048 https://twitter.com/curtislepore/status/813480122619666433 https://twitter.com/brumagen1_willa/status/823513496696582144

Nummeret udkom i USA i oktober og er den første single fra albummet 'Culture'. Men det var først i december, at nummeret, som i denne uge ligger nummer to på Billboards singlehitliste, for alvor blev et internetfænomen.

Og da Donald Glover, som fik en Golden Globe for sin rolle i tv-serien 'Atlanta', under takketalen roste Migos for at have lavet den bedste sang nogensinde, fik det rigtig meget opmærksomhed.

På med gadeattituden og solbrillerne

Mathias Buch Jensen, der er musikredaktør på P3, begrunder valget af nummeret med den gode attitude.

- Rul vinduerne ned, og nik med nakken til den seneste måneds største amerikanske hit. Der er solbriller og gadeattitude hos Migos, som musikalsk set lægger sig solidt i kølvandet på Rae Sremmurds succes med ’Black Beatles’, siger han.

Hør nogle af de tidligere P3's uundgåelige her:

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk