Remee: Let Love Be Love skrev jeg da jeg var så skidebange

Let Love Be Love er skrevet, da Remee skulle være far, og var rædselsslagen for det. Sangen er et råd til hans datter og til ham selv.

Remee var rædselsslagen, da han skulle være far. Derfor skrev han sangen 'Let Love Be Love', hvor han prøvede at se på datteren som en gave. Sangen er skrevet som et råd til datteren. (Foto: Foto fra 'Let Love Be Love'-musikvideo)

- Sangen er skrevet til min datter. Som et råd til hende i livet, faktisk. Den er dedikeret til hende, så den har fulgt hende hele livet. Det er ret vildt.- Jeg var så skidebange for at skulle blive far, jeg var så bange for det. Så den første linje: "and one day your love came down to me", der forestillede jeg mig, at hun var en gave, der kom til mig. At det ikke var noget, jeg skulle være bange for. Så selv om min tanke var skrive sangen som et råd til hende, så blev det også et råd til mig selv.

- 'Let Love Be Love' handler om at omfavne livet og lade det ske. At turde drømme og at turde slippe sin frygt i virkeligheden, ikke? No matter what you do you'll do just right in my eyes. At der er nogen, der tror på dig lige meget, hvor lidt du selv gør. At der er nogen, der elsker dig, én der elsker dig.- Den gør sgu noget ved folk- Jeg boede hos min ven på en sofa i indre Vester Voldgade, og så sad jeg der med min guitar. Det har været i efteråret '98. Jeg sad og spilede de fem akkorder, som jeg nærmest kun kunne på guitar, og fik stykket det sammen. Jeg gik meget lang tid rundt med hvert stykke og hvert vers og vendte og drejede det.- Alle andre sange er kommet til mig i et hug, hvor næsten hele sangen er blevet skrevet inden for de første fem til ti minutter. Men det her var et omhyggeligt arbejde, fordi jeg vidste, den skulle bære i lang tid.- Normalt er jeg altid i tvivl, når jeg laver noget - er det godt nok? Med 'This Is How We Party', der vidste jeg sgu ikke, jeg tænkte ikke, at det var et garanteret hit. Men med den her tænkte jeg, "den gør sgu noget ved folk".Aqua skulle have været med- Da vi indspillede sangen, var der den vildeste stemning, jeg har prøvet at mærke i et studie. Der var så mange artister, og for hver person, der kom ind og optog sit vers, gav det gåsehudsfornemmelse. Det føltes bare stort, og det var en fantastisk oplevelse at mærke alle de stemmer, og få det hele til at passe sammen.- Der er et overflødighedshorn af detaljer og hooks, der lapper ind over hinanden i sangen. Der er klokker, der spiller efter første omkvæd, vokalstykker, der lapper ind over hinanden osv. Og så at få det hele til at blive superenkelt… De forskellige dele til sangen kom hurtigt, men sammensætningen tog sgu lang tid. Det var noget, jeg gjorde over en måned.- Det var meningen, at Aqua skulle være med til at synge 'Let Love Be Love', men de meldte fra dagen før. De var i Australien eller sådan noget og var i gang med at blæse fuldstændig op.Et råd til mig selv- Jeg hørte 'Let Love Be Love' sidst i går i radioen, da jeg kørte bil. Og jeg så videoen sidst jeg var hjemme hos min søster.- Jeg synes at nogle af de bedste sange, jeg har lavet, virker som et råd til mig selv. Et råd, når man er helt ude at skide og har mistet troen på sig selv. Så kan man sætte sangen på og finde troen igen.Drømmer om at skrive en 'Last Christmas'- Siden jeg var lille har min drøm været at skrive en 'Last Christmas', en juleklassiker. Med julesange har din sang en god grund til at leve. Julesange varmer folk i hjertet, og de har den genkendelighed og den tryghed, som man mærker op til jul.- Last Christmas er min egen yndlingsjulesang. Det må være popmusikkens stærkeste bud på en julesang nogesinde. Den har en stemning, som rammer en i hjertet, og får det bedste frem i en.Der er selvfølgelig også nogle, der hader den. Men heldigvis med julesange er de kun aktuelle en gang om året. Du når lige at få dem, så forsvinder de igen. Det er et ritual, der hører med til følelsen af jul.Du kan læse mere om Remee her.

Facebook
Twitter