Rocklegender hylder Lemmy

Ozzy, Idol og Simmons mindes alle den afdøde rocklegende Lemmy Kilmister på Twitter.

Lemmy Kilmister døde tirsdag den 29. december, 70 år gammel. (Foto: Salvatore Di Nolfi © Scanpix)

Frontmanden i det legendariske rockband Motörhead, Lemmy Kilmister, er død. Det oplyser bandet på deres Facebook-side. Han nåede akkurat at fylde 70 år - få dage efter han fik stillet en kræft-diagnose.

Bassisten og forsangeren var kendt og berygtet for sin kærlighed til whisky, som der blev konsumeret i rigelige mængder i de knap 40 år, han stod i spidsen for Motörhead.

I den brede offentlighed vil han dog mest blive husket for at have skrevet hittet 'Ace of Spades' fra 1980.

Det pludselige dødsfald har fået flere rocklegender til tasterne på Twitter, hvor de hylder Lemmy for hans mange bedrifter.

https://twitter.com/OzzyOsbourne/status/681633743862235136

- Mistede en af mine bedste venner, Lemmy, i dag. Han vil blive savnet. Han var en kriger og legende. Vi ses på den anden side, skriver Ozzy Osbourne fra Black Sabbath.

https://twitter.com/MrsSOsbourne/status/681634038596030464

Ozzy Osbournes bedre halvdel, Sharon, kom ligeledes til tasterne, hvor hun skriver, at hun kendte Lemmy i 38 år, og at han vil blive savnet men aldrig glemt.

https://twitter.com/genesimmons/status/681648168975532034

Gene Simmons fra rockbandet Kiss lagde et billede op af ham og Lemmy i en omfavnelse med teksten: "Lemmy: Hvil i fred, min ven."

https://twitter.com/BillyIdol/status/681633209654865921

Sangeren Billy Idol viser sin medfølelse over for familien.

https://twitter.com/flea333/status/681640482531741696

Bassisten i Red Hot Chilipeppers, Flea, hylder Lemmy Kilmister som en af de største rockmusikere gennem tiderne.

- Fantastisk unik, utrolig bassist. Min helt, skriver Flea på Twitter.