Sådan lød Rolling Stones da de besøgte Danmark i 1965

En ung Jørgen De Mylius mødte Rolling Stones i radioprogrammet 'For Teenagere' i 1965. Hør hvordan det lød her.

Der var engang, hvor Rolling Stones lange hår var noget der chokerede, og hvor Jørgen De Mylius var radioværten, som de unge sad og lyttede til.

Det var i 1965. Programmet hed 'For Teenagere', og den 30. marts kunne man høre Mick Jagger, Brian Jones og Keith Richard småskændes inden deres koncert i Tivolis Koncertsal.

De fortæller blandt andet, at de aldrig har brudt sig om deres første hit 'Come On', og at de fik nummeret 'I Wanna Be Your Man' af The Beatles, da Liverpool-bandet ikke selv kunne bruge det.

Du kan høre hele interviewet i SoundCloud-klippet øverst.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk