SELVPORTRÆT: Nikolaj Nørlund "Man burde rejse en statue af Lars von Trier"

Musikeren Nikolaj Nørlund elsker kål, men hader køer, og så mener han iøvrigt, at man bør rejse en statue af dansk films enfant terrible, Lars von Trier.

- Jeg synes, vi skal tage en afstemning om EU. Ikke det der halve pis. Stop det.

Sådan siger musikeren Nikolaj Nørlund i denne uges 'Selvportræt' på dr.dk. om Danmarks medlemsskab af Den Europæiske Union.

  • Fakta om Nikolaj Nørlund

  • 50 år. Musiker og mentor. Født og opvokset på Nørrebro, København

  • Uddannet journalist, nu altmuligmand.

  • Tidligere medlem af gruppen Trains And Boats And Planes, nu aktiv som soloartist og pladeproducer.

  • Var i 2013 hyret som mentor af Thomas Blachman i DR1-programmet ”Mentor”. Om Nørlund sagde Blachman ” Jeg er vild med hans ’træt af pis’-attitude”.

  • Aktuel med ”Live i Radiohuset” og ”Villa” – indspillet med Sjællands Symfoniorkester.

En afstemning om EU-medlemsskabet er ikke det eneste, der ligger Nikolaj Nørlund på sinde.

Den 50-årige pladeaktuelle kunstner er nemlig så så begejstret for Lars von Trier, at han mener, man bør rejse en statue af den kendte filminstruktør, der fylder 60 år i morgen lørdag.

For som han siger:

- Jeg synes, det er vigtigt at hylde dem som skaber noget originalt og fantastisk. Jeg synes, det er vigtigt at hylde sine helte.

Du kan se hele Nikolaj Nørlunds selvportræt i videoen øverst, og så kan de også se eller gense sidste uges 'Selvportræt' med Sofie Gråbøl herunder.

FacebookTwitter