Stjernerne siger farvel: Bowie var vores inspiration – en legende er død

David Bowie var en legende, en inspirator og nytænker, lyder det fra kendte stjerner efter rockmusikerens død.

Den amerikanske skuespiller Elijah Wood ses her sammen med David Bowie under en af britens koncerter i Los Angeles i 2004. (Foto: L. Cohen © Getty Images)

Straks efter David Bowies management og familie i morges bekræftede, at den verdenskendte sanger og rockmusiker var død, røg verdensstjerner til tastaturet for at ytre pæne ord om den 69-årige brite.

Den amerikanske rapper og popmusiker Kanye West skriver, at Bowie var ens af de vigtigste inspiratorer til hans musik.

- David Bowie var en af mine vigtigste inspirationkilder. Så frygtløs, så kreativ. Han gav os magi i en menneskealder.

https://twitter.com/kanyewest/status/686449257767776256

Også Louis Tomlinson, der bedre kendes som sanger i popbandet One Direction, sender flotte ord med på vejen til Bowie.

https://twitter.com/Louis_Tomlinson/status/686463476236169216

Den amerikanske sanger Adam Lambert mener, at David Bowie var forud for sin tid.

- Jeg elsker, hvordan Bowie udfordrede folks opfattelse af kønsstereotyper, og hvad en outsider i virkeligheden er. Han var SÅ forud for sin tid. Bowie var en af århundredets modigste kunstnere. Et sandt ikon.

https://twitter.com/adamlambert/status/686464447800602628

Også rapperen Pharrell Williams har sendt Bowie en afskedssalut.

- David Bowie var en ægte innovatør, en ægte kreativ. Må han hvile i fred.

Madonna skriver, at David Bowie ændrede hendes liv.

- Jeg er knust. Denne store kunstner ændrede mit liv. Første koncert jeg nogensinde så i Detroit. Hvil i fred.

https://twitter.com/Madonna/status/686472390793125888

Men det er ikke kun musikere, der har skrevet flotte ord om den verdenskendte sanger. Storbritanniens premierminister, David Cameron, var blandt de første til at reagere på den sørgelige nyhed.

- Jeg voksede up til popgeniet David Bowie. Han var en mester i genopfindelser – han fik hele tiden ret. Et kæmpe tab, skriver Cameron.

https://twitter.com/David_Cameron/status/686446926586359808

Skuespilleren Elijah Wood, der er kendt for sin hovedrolle i Ringenes Herre-filmene, skriver, at han ikke kan forestille sig en verden uden Bowie.

- Han er steget op i kosmos – hvor han kom fra. Farvel, David Bowie.

https://twitter.com/elijahwood/status/686456183113187328

Skuespillerkollegaen Russell Crowe begræder også tabet.

- Jeg elskede din musik. Jeg elskede dig. En af de største kunstnere, der nogensinde har levet.

https://twitter.com/russellcrowe/status/686444422301487104

Den triste nyhed blev i morges bekræftes af David Bowies eneste søn – Duncan Jones.

- Jeg er meget ked af og trist over at fortælle, det er sandt. Jeg vil være offline et stykke tid.

https://twitter.com/ManMadeMoon/status/686441083648212992

Også en række danskere kunstnere har valgt at vise deres respekt til musik-ikonet. Heriblandt Magtens Korridorer og Ukendt Kunstner.

https://twitter.com/magtens/status/686464318997696512 https://twitter.com/ukendtkunstner/status/686445650549018624

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk