VIDEO Christopher fortolker ’Tulips’ med Koppel

Den populære sanger kastede sig ud i en croonerversion af sit eget pophit, Tulips, da han mødte Nikolaj Koppel i Musikåret 2015.

Han er en af de mest populære sangere i Danmark og har haft stor succes i 2015. Christopher hittede med ’Tulips’, der handler om at sige undskyld – noget, som sangeren er blevet bedre til i år, siden han har lært, hvor mange måder det kan gøres på, fortæller han.

- Metaforen er jo ’tulips’, som er tulipaner eller to læber. Og det er jo to klassiske måder at sige undskyld på. Med kys og med blomster.

På sociale medier har der dog været snak om, at ’Tulips’ i virkeligheden var en reference til nogle andre læber, nemlig de kvindelige kønslæber. Men det afviste Cristopher, da han blev spurgt ind til det af Nikolaj Koppel.

- Nej. Det må jeg simpelthen bare blankt afvise. Det er en gentlemansang, og det vil jeg gerne slå fast en gang for alle.

Kl. 20 kan du se ’DR3 præsenterer: Musikåret 2015’ på DR3.

Se Christophers og Nikolaj Koppels croonerversion af ’Tulips’ i videoen herover.

Facebook
Twitter