VIDEO Debutanten Klaskefar klasker den forsvarende mester i MC's Fight Night

Det blev et brag af en fest i Koncerthuset lørdag aften, da Danmarks bedste ord-jonglør skulle findes.

Det blev en tæt finale ved dette års MC's Fight Night, hvor den 23-årige debutant Klaskefar tævede sidste års vinder, MC Ollie, på en kamp på ord.

Begge finalister havde i den grad spidset den lyriske blyant, da de trådte op i ringen til finalen, hvor der blev battlet over så forskellige emner som Peter Plys, hvaler og Nutella på geværet.

Ifølge aftenens vært, Jøden, var det en overraskelse, at Klaskefar tog guldet med hjem.

- Det er en solstrålehistorie, han kommer ind fra sidelinjen og går hele vejen.

Publikum kastede massevis af håndtegn under finalen til begge rappere, men særligt vinderen Klaskefar havde en stor plads i tilskuernes hjerter under den afgørende runde.

Se hele finalen i videoen øverst i artiklen.

Facebook
Twitter