VIDEO DR fejrer TV-2: Se de bedste klip med Steffen Brandt

Se nogle af de mange programmer, hvor 60 års-fødselaren Steffen Brandt tolker tidsånden og danskerne.

Steffen Brandt med læderjakke og følsom frisure anno 1990. (© DR)

I mere end 30 år har Steffen Brandt hudflettet danskerne og tolket tidsånden i sine sange - og som flittig gæst i DRs tv-programmer.

I anledning af sangeren og sangskriverens 60-årsdag i dag har vi fundet et par af bedste udsendelser med Steffen Brandt frem fra arkivet. Se dem lige her.

2012 Brandt om krisen

Danmark er en lammet nation, siger Steffen Brandt, da han i 2012 er gæst hos Clement Kjærsgaard. Hør ham fortælle om, hvordan Danmark skal komme ud af krisen - og at der er alternativer til Vild med dans.

1996 Brandt om brok

Der er mange måder at føre sig frem på. Man kan brokke sig højlydt eller være så selvudslettende, at det bliver iøjnefaldende. Steffen Brandt kender begge opskrifter - og fortæller om dem i portrætprogrammet Fremkaldt fra 1996.

1996: Brandt som quiz

Kan det passe, at TV-2 fik halvanden million kr. i erstatning, da der opstod en tv-kanal af samme navn? Det er noget af det, som panelet skal svare på i denne talkshow-quiz med Hans Otto Bisgaard. Alle spørgsmålene handler om gæsten Steffen Brandt.

1988 Brandt om kønsrollerne

Mænd og kvinder, tabere og vindere. Steffen Brandt fortæller om samfundsudviklingen i et portrætprogram fra 1988 med udgangspunkt i TV-2's den gang nyudkomne plade, 'Nærmest lykkelig'.

1987: Brandt på festival

Se et temmelig fjollet indslag med TV-2 som del af programmet Elguitar og saxofon fra Skanderborg Festival 1987.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk