VIDEO Hør Danmarks spritnye midsommersang her

Holger Drachmanns mere end 100 år gamle midsommervise er skiftet ud med en helt ny midsommersang med tekst af Benny Andersen.

Se teksten til den nye midsommersang nederst i artiklen.

Den gode gamle 'Midsommervisen' er ikke den letteste fællessang at synge. Den klagesang kan mange danskere synge med på. Men nu bliver tonen snart bedre.

DR-værten Søren Ryge er en af dem, der har været udfordret mange sankthansaftener, når han har sunget med på Holger Drachmanns gamle vise 'Vi elsker vort land'.

'Vi elsker vort land' er slidt

Søren Ryge mente ganske enkelt, at den gamle traver, der blev skrevet tilbage i 1885, er for gammel og slidt, og derfor har han bedt en af landets helt store komponister hjælpe ham med at give Danmark en ny midsommersang.

Benny Andersen takkede ja og har skrevet landets nye midsommersang - for i modsætning til denne er det en sang og ikke en vise.

Sangen havde uropførelse torsdag aften, da Søren Ryge tændte sit bål i god tid i den særlige sankthans-udgaveudgave af programmet 'Søren Ryge direkte'.

Det er Povl Dissing, der synger, mens Benny Andersen spiller klaver.

Hør sangen i videoklippet i toppen af artiklen her.

Midtvest Pigekor var også til sankthans-fest hos Søren Ryge torsdag aften. Hør deres version af Benny Andersens nye midsommersang:

Midsommersangen

Melodi: Det var en lørdag aften

  1. 1

    Nu vil vi fejre Midsommerfest med fynd og klem! Så det vil vare længe før vi kan komme hjem Når vi får antændt bålet og brændt den onde heks, så kan vi hygge vid're til i morgen klokken seks.

  2. 2

    Hvor kan man brænde hekse hvor ingen hekse bor? Det kan man her i aften på hele Danmarks jord. Hvor kan man se de lyse nætters milde stråleglans? Det kan man her i aften hvor vi fejrer Sankte Hans!

  3. 3

    Men nu er tiden inde til afsked med vort bål og med et varigt minde om dette højdemål. Så lad os gi' hinanden hånd og tak for denne gang og glæde os til næste år og samme sommersang!

Hør den oprindelige version af Midsommervisen med DR's pigekor:

Hør Shu-Bi-Duas 80'er version:

FacebookTwitter