VIDEO Hva' f... er det?! Se soulprins' prisvindende reaktion på nominering

Patrick Dorgan accelererer fra 0-100 på få sekunder efter P3 Guld-nyhed

Alene på P3 er soultalentet Patrick Dorgans numre blevet spillet over 6.000 gange. Numre som 'On The Way Down' og 'Marilyn' har etableret ham som et af dansk musiks bedste bud på, hvordan soul anno 2015 skal skæres.

Den lovende særposition har fået P3-værterne Pelle Peter Jensen og Nicholas Kawamura til at overraske Patrick Dorgan på hans pladeselskab. Formålet er, at overrække ham nyheden om, at han er nomineret til P3 Talentet, der uddeles den 16. oktober ved P3 Guld.

Vild reaktion

- Jeg ryster nu, hvor er det sindssygt, lyder det fra sangeren, der accelererer fra Siddende-ved-et-bord-Patrick-Dorgan til Giv-mig-mikrofonen-JA!-Patrick-Dorgan på få sekunder. Se hele hans reaktion i videoen.

Han skal dyste om P3 Talentet-prisen med R&B-sangeren Karl William og popchanteusen Kwamie Liv.

Følg Patrick Dorgan på Facebook, Twitter og YouTube.

Facebook
Twitter