Sommer er lig med musikfestivaler med lunkne øl og våde telte.
Det gør sig også gældende for Hindsgavn Festival på Vestfyn – men især på ét punkt adskiller festivalen sig fra de mere gængse som festivalerne i Roskilde, Skanderborg, Aarhus eller Odense: Musikken.
På Hindsgavn Festival er Rihanna og Neil Young nemlig udskiftet med Bach og Mozart.
- Jeg synes, at det er ret vigtigt, at klassisk festival ikke bliver associeret med udelukkende fine rammer – det er jo indholdet, som det handler om. Man skal have en musikalsk oplevelse, siger festivalgæsten Anders Bodin.
Den klassiske musikfestival er blevet afholdt 48 gange, og et andet anderledes element ved festivalen er, at musikere og publikum bor og spiser sammen.
- Det giver en meget bedre koncert. Stedet vokser sammen med kunstnerne og publikum, så på en eller anden måde opstår der en symbiose, siger Bernard Villaume, der er arrangør af Hindsgavl Festival.
Se hvordan det er at være på Hindsgavl Festival i videoen i toppen af artiklen.