Musikere: Underskud i radio selv med gratis musik

Kommercielle radiostationer ville have underskud, selv hvis musikken var gratis, mener musikere og komponister. De ønsker ikke, at kulturministeren blander sig.

De kommercielle radioer ville køre med underskud, selv om de ikke skulle betale musikere og sangskrivere for at spille deres musik.

Det mener både Koda og Gramex, der forvalter henholdsvis sangskrivernes og de udøvende musikeres rettigheder, når deres musik spilles i blandt andet radioen.

Adm. direktør for Nova FM og The Voice, Eric Hansen, mener ellers, at radiostationerne betaler alt for meget, og dermed er skyld i de kommercielle kanalers dundrende underskud.

Underskud selv med gratis musik

- Selv om musikken var gratis, ville de stadig have underskud. Selv uden at betale koncessionsafgift til staten ville de ikke få overskud, fortæller Gramex' juridisk ansvarlige markedschef, Lene Rauch, til DR Nyheder.

Hun forklarer, at de største kommercielle radiokanaler som Radio 100FM, Nova FM og The Voice har udgifter for omkring 90 millioner om året. Og ifølge Lene Rauch udgør udgifterne til Gramex mellem fire og syv procent.

- Selv om musikken oftest fylder mere end 90 procent af sendefladen på de kommercielle kanaler, siger Lene Rauch.

Bedste aftaler uden politisk regulering

Gramex modtog i 2007 24,7 millioner kroner fra landets 30 kommercielle radiokanaler, fortæller Lene Rauch. Og det seneste offentliggjorte regnskab fra Gramex viser, at Radio 100FM betaler 5,4 millioner kroner og SBS Radio med The Voice betaler omtrent det samme.

Aftalerne er indgået mellem Gramex og de enkelte stationer, og sådan bør det også være fremover, mener Lene Rauch.

- Det er frie forhandlinger, og sådan bør det fortsat være. De bedste og mest fleksible aftaler kommer efter gensidig respektfuld dialog mellem parterne, siger Gramex' juridisk ansvarlige markedschef.

Gør, hvad ministeren beslutter

Dermed går hun imod kulturminister Carina Christensen, der til DR Nyheder har sagt, at hun er villig til at lovgive på området.

- Bliver vi bundet af en pris ved et lovindgreb, følger der også andre ting med. Men fastsættes der en pris via lovgivningen, så følger vi den, bedyrer Lene Rauch til DR Nyheder.

Koda er den anden organisation, der opkræver penge fra radiokanalerne, når de spiller musik.

Potentielle og faktiske lyttere

Koda oplyser til DR Nyheder, at de modtager cirka 32 millioner om året fra de kommercielle radiokanaler.

Dog opkræver Koda deres penge på en lidt anden måde end Gramex, der tager sig betalt ved en procentdel af en radiokanal omsætning dog med et fastsat beløb som minimum.

Kodas aftaler indebærer, at der ved fastlæggelse af vederlagets størrelse blandt andet tages hensyn til omsætning, antallet af potentielle lyttere og de faktiske lyttere, som kanalen har.

Ingen grund til regulering

Selv om Koda sænkede priserne for de kommercielle radiostationer med 29 procent i 2006, er det netop opkrævning på baggrund af potentielle lyttere, som politikerne ikke bryder sig om.

Kulturminister Carina Christensen har sat en undersøgelse i gang, og hun forventer, at den er klar til september.

- Vi har opfyldt forventningerne i medieforliget for 2006-10. Derfor er der ingen grund til at regulere på området, siger Kodas vicedirektør Martin Gormsen til DR Nyheder

Et indtægtsproblem, ikke udgiftsproblem

Martin Gormsen har fuldt den kommercielle radio tæt, og han er i lighed med Gramex ikke enig med de kommercielle kanaler, der mener, at musikere og sangskrivere tager overpris for, at deres værker kan spilles i radioen.

- Som Koda ser det har de kommercielle kanaler ikke et udgiftsproblem, men et indtægtsproblem. De har stort set ingen indtjening fra annoncørerne. Det skal de gøre noget ved, mener Martin Gormsen.

Han nævner som eksempel Nova FM's halvårsregnskab fra 2008, der viste at kanalen tjente 6,8 millioner kroner, mens udgifterne løb op i godt 36 millioner kroner.

En milliard i tab siden 2000

I Danmark udgør radioreklamer kun cirka to procent af de samlede reklamemarked, mens det i Europa er hele seks procent.

De kommercielle kanaler har da også formået at tabe en milliard kroner til sammen siden 2000. Det er den kattepine, som den nye radioaftale skal forsøge at kurere.

Facebook
Twitter