Musketer-film med Mads Mikkelsen flopper

De tre musketerer med Mads Mikkelsen og Orlando Bloom i nogle af de bærende roller trækker ikke folk i de amerikanske biografer.

Plakaten er stjernespækket med store Hollywoodstjerner som Orlando Bloom, Milla Jovovich og Oscar-vinderen Christoph Waltz. Mads Mikkelsen spiller skurken Rochefort. Men amerikanerne er ikke så vilde med den nye indspilning af Alexandre Dumas klassiker "De Tre Musketerer".

Indtjenings flop

Filmen, der har kostet cirka 430 millioner kroner at lave, flopper i USA. Ifølge The Daily Mail indtjente filmen 15,5 millioner kroner i åbningsweekenden. I budgetterne regnede man med, at den skulle indtjene næsten tre gange så meget.

Rasende Jovovich

Milla Jovovich er godt og grundigt rasende over, at filmen ikke har fået større succes i biograferne. Hun skylder skylden på Summit Entertainment, der har haft til opgave at promovere filmen.

- Det er en sjov familiefilm, men folk aner ikke, at de kan tage deres børn med ind og se den. Skam jer, Summit Entertainment, skriver Milla Jovovich på sin Twitter-profil.

Hviler på laurbærrene

Skuespilleren, der er kendet for sin rolle som Jeanne d'Arc, stopper ikke brokkerierne her. Hun beskylder Summit Entertainment for helt at have forsømt arbejdet med at promovere filmen.

- Er Summit Entertainment i gang med at promovere "De Tre Musketerer", eller hviler de stadig på laurbærrene efter succesen "Twilight" og lader være med at gøre noget?, spørger Milla Jovovich.

På den seneste top ti over meste sete film i de danske biografer ligger De Tre Musketerer nummer tre.

/Ritzau/

Facebook
Twitter