Når 26-årige Thomas smider lægekitlen, bryder han ud i sang: Det er intimt - uden at være sex

Hvorfor bruger man en stor del af sin fritid på at synge i munden på andre? Det har Thomas Jessen Bjerregaard et svar på.

(© Foto: Frederik Bjerre Andersen / Grafik: Oliver Seppo Rasmussen)

Sidste efterår stoppede Thomas Jessen Bjerregaard op i sit dengang 25 år lange liv: Han følte sig 'ungdomsdeprimeret', han fungerede ikke godt på medicinstudiet og havde virkelig brug for en pause.

For måske skulle han i virkeligheden hellere droppe de hvide kitler og lægegerningen for i stedet at arbejde med musik - ikke mindst med korsang, som han i forvejen dyrkede i sin fritid.

- Når jeg får lyst til at dyrke musikken mere og mere, så er det altid i forbindelse med koret. Fordi vi har lavet et eller andet megafedt, der vækker noget til live. Det er ikke, fordi jeg ser en eller anden koncert med et orkester og tænker: 'Årh, det er det, jeg skal'. Det er altid koret, siger Thomas.

Derfor begyndte han sidste efterår at øve til optagelsesprøven på Musikkonservatoriet. I lang tid var han helt 'hooked' på tanken om at skulle leve af sangen.

I sidste ende valgte han dog at springe fra. Thomas skal altså – igen – være læge. Men det tumultariske år viste tydeligt, at behovet for at synge og dyrke musikken ligger dybt i ham.

Ikke som en ambition om at blive solosanger i spotlyset foran et frådende hav af fans på en musikfestival. Nej, Thomas har det fint med at være bassanger på bagerste række i Det Unge Vokalensemble.

Hør et nummer med Det Unge Vokalensemble, mens du læser videre:

0:00

Ekstreme følelser

Ifølge en opgørelse synger omkring 80.000 danskere i kor på et eller andet plan hver uge. Og hvis man spørger Thomas, er det ikke uden grund.

Det kan nemlig noget helt særligt, når man står skulder ved skulder, stemme ved stemme, og synger. Både i en kirke et sted i Danmark – eller i direkte transmission fra Helsinki til en international konkurrence i korsang.

- Man får sådan en enorm stor fortrolighed i koret, selvom man egentlig bare laver lyd samtidig det meste af tiden. Der er en følelse af hinanden, som jeg synes er virkelig særlig, siger han.

Thomas Jessen Bjerregaard øver med Det Unge Vokalensemble hver uge - og synger også flere koncerter med koret. Her skimmer han igennem noderne forud for en korprøve. (Foto: Frederik Bjerre Andersen © dr)

Fællessang er i virkeligheden en ret intim blottelse, der kræver nærvær og bevidsthed om både én selv og alle de andre. Om hvordan man er ens og forskellige, og hvordan man samarbejder, forklarer Thomas.

- Og så udforsker man nogle, måske ikke seksuelle, men ret ekstreme følelser og stemninger. Selvom rigtig meget af musikken er religiøs, så kan det være både lifligt, skønt og behandle ret alvorlige emner. Så man kommer også ind i nogle følelsesmæssige rum, som man måske ikke lige udforsker, hvis man sidder og læser avis.

Thomas har lagt en sort mappe med sine noder til dagens korprøve frem på bordet. Vi er i Davidskirken på Østerbro i København, og fra selve kirkerummet ved siden af kan vi engang imellem høre tenoren Jakob, der er i gang med at varme sin klare stemme op.

Udenfor i den svejseskarpe augustsol hænger der en A3-plakat på kirkedøren: 'Afrejsekoncert med Det Unge Vokalensemble'. Thomas og resten af koret er på vej afsted på turné i Grønland og Island.

Drømmen om at stå alene på scenen

Thomas fik selv korsangen ind med modermælken fra sine musikalske forældre.

Han sang i drenge- og mandskor i barndomsbyen Esbjerg og tog nogle gode tjanser som kirkesanger, mens han gik i gymnasiet.

Den eneste gang, han sådan rigtigt har overvejet at stoppe, var da hans stemme gik i overgang. Thomas havde bare ikke lyst til at slippe hverken musikken eller det sociale.

- Jeg har fået enormt mange tætte og ret langvarige venskaber i de kor, jeg har været med i, siger Thomas.

Han kalder Det Unge Vokalensemble for meget 'homogent'. I hvert fald på den ene side:

- For der er også meget forskellige typer med. For eksempel sang der indtil for nylig en fyr, der er it-konsulent og mødte op hver gang i jakkesæt.

- Han er helt klart en type, jeg aldrig havde mødt, hvis han ikke sang i det her kor. Hvis jeg skal være helt fordomsfuld, er han heller ikke en type, jeg ville se på gaden og tænke, jeg havde en masse tilfælles med.

Det Unge Vokalensemble har både håbefulde opera-aspiranter og medicin- og jurastuderende med i koret. Fælles for dem er dog, at de synger virkelig godt - så godt, at ensemblet for to år siden repræsenterede Danmark til den internationale konkurrence 'Let the Peoples Sing'. (Foto: Frederik Bjerre Andersen © dr)

Når koret stiller op til prøve i en halvcirkel rundt om dirigenten, er der både statskundskabere, medicinstuderende, en datalog, en antropolog og flere, der ikke har valgt en uddannelse endnu.

Men Det Unge Vokalensemble har et temmelig højt niveau – og en dirigent med over 20 års erfaring fra Radiokoret og DR VokalEnsemblet. Derfor er der også flere af sangerne, der drømmer om på et tidspunkt at stille sig forrest og alene: At komme på konservatoriet og uddanne sig til for eksempel operasangere.

For Thomas er det dog ikke målet. Som han siger, så er der alligevel grænser for, hvor mange solister der er plads til – og koret giver både masser af koncerter og erfaring. Derfor er han godt tilfreds med sin rolle.

- Jeg ser min egen force i, at jeg er meget stabil. Jeg er ikke den mest frembrusende som sanger. Jeg er ligesom trommeslageren i et band, der holder sammen på ting.

Fodbold-rush og et skud endorfiner

Gennem de sidste seks år har han jævnligt sunget koncerter med koret. For to år siden var vokalensemblet med til den europæiske kor-konkurrence 'Let the Peoples Sing' i Finland, hvor de repræsenterede Danmark i skarp konkurrence med udvalgte kor fra otte andre europæiske lande.

Koncerten er stadig et klart højdepunkt i Thomas' kor-karriere:

- Nogle gange går jeg ind og genser det på finsk tv, smiler Thomas.

- Jeg kan ikke huske, at vi har lavet noget bedre før eller siden.

De vandt ikke konkurrencen, men Det Unge Vokalensemble havde øvet deres optræden helt ned i alle detaljer – og mens de stod på scenen, fik Thomas fornemmelsen af, at det gik helt fantastisk. Midt i den følelse var det supervigtigt at bevare fokus.

- Man er helt klart på og 100 procent i flow. Og man er helt bevidst om, at hvis man afbryder det eller giver sig til at tænke på alt muligt andet, så får man det ikke igen bagefter. Det er nødt til at være konstant, forklarer Thomas.

For ham rummer koncerterne noget af det samme, som sportsudøvere oplever før, under og efter en kamp.

- Der er helt klart den der rushfornemmelse over en korkoncert, lidt ligesom at spille en fodboldkamp. Man går ind i noget, der er meget intenst, og hvor man er fuldstændig koncentreret og på, så længe det nu varer, forklarer han.

- Og så bagefter får man det der endorfinskud. Der er altid sådan en fantastisk stemning: 'For pokker, vi klarede det'!

FacebookTwitter