NEKROLOG Melodiens mester fandt på nye eventyr til det sidste

Bent Fabricius-Bjerre, der var far til hundredvis af melodier og en dygtig forretningsmand, er død 95 år gammel.

(© Henning Bagger)

I starten af de glade tressere rejste Bent Fabricius-Bjerre rundt i USA med en god løgnehistorie om, hvordan hans to katte Tim og Tom havde inspireret ham til hittet 'Alley Cat'.

De to katte fandtes ikke - men var opdigtet af pladeselskabet Atlantic for at sætte ekstra skub i pladesalget.

Amerikanerne åd historien råt.

'Alley Cat' strøg til tops på hitlisterne, vandt en Grammy, og det hele gik så vidt, at Bent Fabricius-Bjerre en dag fandt sig selv i færd med at klippe det røde bånd og holde tale til en katteudstilling i Empire State Building i New York omgivet af hundredvis af katteelskende damer med deres små pelsvenner klædt ud i kyser og kjoler.

’Alley Cat’ opnåede i 1962 en syvendeplads på den amerikanske hitliste Billboard Hot 100. Det var også her, Bent Fabricius-Bjerre fik sit kunstnernavn Bent Fabric, som var en del nemmere at udtale for amerikanerne. Klippet her er fra programmet 'Omkring flygelet' fra 1975. Nummeret sikrede ham desuden en Grammy for årets bedste rock & roll-indspilning.

Bent Fabricius-Bjerres liv var fuld af den slags historier. Så mange, at en journalist i et interview med den dengang 90-årige Bent Fabricius-Bjerre konstaterede, at det føltes som at interviewe et helt århundrede.

Det blev det næsten også. Bent Fabricius-Bjerre er den 28. juli 2020 død i en alder af 95 år.

Når Bent Fabricius-Bjerre i teenageårene i 1930'erne skulle fra barndommens villa på Frederiksberg til skolen på Østerbro, foregik det med sporvogn. Men det var ikke altid, han hoppede på den. I stedet spadserede han den korte tur hen til KB Hallen, hvor der stod et klaver, som han stort set havde for sig selv i dagtimerne.

Hans storesøster, Birthe, var så venlig at underskrive fraværssedlerne, og på den måde gik der et godt stykke tid, inden pjækkeriet blev opdaget.

Det udløste selvfølgelig en vældig ballade, for forældrene havde tænkt, at sønnen som resten af familien skulle have en akademisk uddannelse. I tilbageblik virker det som lidt af en vildfarelse, for bøger og teori var ikke den måde, Bent Fabricius-Bjerre lærte på.

Bent Fabricius-Bjerre blev især et stort og beundret navn i Danmark på grund af sine evner til at skrive musik til film og tv-serie, i et indslag fra det, der hed Skole-tv fra 1974, fortæller han netop om, hvordan man gør det med succes.

Mor serverede te og boller for bandet

Når klaverlærerinden frøken Boesen med knold i nakken og gulvlang kjole en gang om ugen kom og underviste Bent og Birthe på familiens Blüthner-flygel, kunne Bent bedre lide at lytte sig frem til stykkerne end at kigge på noderne, og han kunne bedre lide at spille noget, han selv fandt på, end det, andre havde komponeret.

Selv om mange især husker ham som en rolig mand, når han optrådte i tv, elskede Bent Fabricius-Bjerre også at give den gas som pianist og sanger. Billedet er fra 1956. (Foto: Poul Pedersen © Scanpix)

Som syvårig havde han lavet sin første komposition - en vals på 28 takter med skomagerbas - og som 13-årig besluttede han sig for at blive jazzmusiker efter en koncert med Fats Waller, der swingede derudaf med bowlerhat, smøg i mundvigen og en flaske whisky under klaverbænken.

Bent Fabricius-Bjerre startede sit eget band og begyndte at hænge ud på Jack’s Sodafountain i det indre København, hvor det vrimlede med modeller og musikere. Og hvor man som det eneste sted i byen kunne spise ægte hotdogs og drikke Coca Cola, der ellers var forbudt af sundhedshensyn.

0:00

Bent Fabricius-Bjerre har gennem tiderne skrevet mange store hits. Et af dem er ’Duerne flyver’, som her bliver sunget af Grethe Ingemann i en udgave fra 1973.

Han kom også ofte i Marno Sørensens Instrumenthandel, hvor man kvit og frit kunne høre grammofonplader i lytteboksen og være heldig at støde ind i kendte jazzmusikere som Leo Mathisen og Kai Ewans.

Forældrene lod sønnen øve med sine bands hjemme i villaen, og i pauserne serverede hans mor boller og te for gæsterne. Selv om der var højt til loftet, var forældrene dog ikke længere fremme, end at hans mor altid vaskede kopperne, som de farvede bandkammerater, Campbell-brødrene, havde drukket af, op i separat vand.

Bent Fabricius-Bjerre bevægede sig på den måde længere ind i musikken og i helt modsat retning af skolen, der nær havde smidt ham ud, da han mødte op direkte fra et job med bandet med en flaske gin under armen.

Kompromis med forældrene om konservatorieuddannelse

Efterhånden måtte selv hans forældre indse, at det aldrig ville blive til en akademisk karriere, og skolelivet stoppede definitivt, da Bent Fabricius-Bjerre som 15-årig besluttede ikke at gå op til realeksamen.

I stedet skrev han til Hotel Tisvildeleje og spurgte, om de havde brug for et orkester til at spille hen over sommeren, og så kørte karrieren ligesom.

Diskussionerne om Bent Fabricius-Bjerres fremtidige karriere endte med et kompromis med forældrene, som krævede, at han tog en konservatorieuddannelse på Det Kgl. Musikkonservatorium.

Det gjorde han, selvom han på ingen måde var på linje med skolens holdning til, at jazz var noget snavs, der hørte til på tilrøgede værtshuse.

I sin selvbiografi ‘Tanker ved tangenterne’ beskriver Bent Fabricius-Bjerre, hvordan rektoren stoppede ham midt i en fed boogie-woogie, fordi han mente, at den slags musik ødelagde instrumenterne.

Her ses Bent Fabricius-Bjerre i 1965 sammen med den folkekære skuespiller og visesanger Osvald Helmuth. (Foto: Kurt Lorentzen © Scanpix)

Jazzen og Bent Fabricius-Bjerre havde det til gengæld fortræffeligt ude i nattelivet. Han blev hyret til det ene job efter det andet, og allerede i sine teenageår måtte hans far konstatere, at sønnen kunne hive en bedre løn hjem, end han selv formåede som civilingeniør.

Den unge Bents driftighed begrænsede sig ikke til at stable orkestre på benene og skaffe spillejobs. Som 17-årig stiftede han forlaget Artum med eget kontor, fordi han mente, landet manglede et mere kulørt musikmagasin end det teoretiske Jazz Reports, som var det eneste på markedet. Bladet Tribune nåede at udkomme, omkring et år inden krigens papirrationeringer satte en stopper for det.

Bent Fabricius-Bjerre var gift med Harriet Frederikke Dessau fra 1948 til 1975. Her er de fotograferet i 1968. (Foto: Per Helmer © Scanpix)

Senere blev Bent Fabricius-Bjerre salgschef i den danske afdeling af det britiske musikforlag EMI, hvilket især passede hans nye svigerfamilie godt. De havde i starten ikke været begejstrede for, at datteren, Harriet Dessau, havde fundet sammen med en musiker - så lød salgschef bedre.

Glemte sin datter i garderoben

Bent Fabricius-Bjerre fik på det tidspunkt sit første barn, og selv om der blev skruet lidt ned for natteroderiet, var der stadig gang i den. Bent Fabricius-Bjerre beskriver i sin selvbiografi, hvordan han og Harriet engang glemte deres sovende datter i garderoben efter en jamsession i Borgernes Hus.

- Da vi kom hjem, opdagede jeg, at jeg stadig gik med garderobemærket i frakkelommen, så vi måtte ile tilbage til stedet for at indløse Susanne. Hun var der endnu i sød søvn heldigvis, for det fremgik af garderobekvitteringen, at man ikke garanterede for værdigenstande, lyder det muntert i bogen.

I alt fik Bent Fabricius-Bjerre fire børn; Susanne, Henrik, Jan og Poul. Her ses han sammen med de to sidstnævnte, da de var små. (Foto: Vagn Hansen © Scanpix)

Susanne blev det første af i alt fire børn og en række bonusbørn, som han fik gennem sine to senere ægteskaber med henholdsvis Anne Fabricius-Bjerre og Camilla Arndt.

Som 26-årig stiftede han sit eget grammofonselskab Metronome Records. Records, fordi det lød mere internationalt end grammofonpladeselskab, og planen var at indtage verden. Det lykkedes ret godt, og inden Bent Fabricius-Bjerre solgte Metronome i slutningen af 1990’erne, dækkede selskabet både over film, biografer, video og tv.

0:00

Hør klip med ’De gøende hunde’ fra radioudsendelsen ’En mand og hans musik, Bent Fabricius-Bjerre’ fra 1972.

En af forlagets første succeser var at eksportere en børneplade med ‘De Syngende Hunde’ til USA.

Det var oprindeligt ornitologen Carl Weismann, der havde fået ideen til at optage forskellige hundebjæf, inddele dem på en toneskala og sample dem til kendte børnesange. Sangene blev tilsat et par instrumenter og publikumslyde - og en hundedressør til at præsentere nummeret.

De gøende versioner af ’Happy Birthday’ og ’Jingle Bells’ havde solgt godt herhjemme, og Bent Fabricius-Bjerre tænkte, at ideen var tilpas knaldet til også at blive en succes i USA. Han købte derfor de udenlandske rettigheder af ornitologen og aftalte at dele fortjenesten lige over.

Pladen blev en stor succes i USA, hvor man troede, at der var tale om et ægte hundekor med Bent Fabricius-Bjerre som korleder. Life Magazine ville have billeder af hundene og gav ikke op, selv om Bent Fabricius-Bjerre fandt på gode undskyldninger. Som for eksempel at hundene var på turné med et russisk cirkus bag Jerntæppet.

Journalisterne blev dog ved med at jagte historien. Bent Fabricius-Bjerre gav op, og kort efter bragte Life Magazine 'The True Story' om de syngende hunde.

I indslaget fra en Tv-avis-udsendelse fra 1960 udtaler Bent Fabricius-Bjerre sig om, at han ikke er tilfreds med, at folk kan låne plader på biblioteket og kopierer musikken.

'Min barndom var ikke særlig ulykkelig'

Herhjemme kendte danskerne Bent Fabricius-Bjerre fra hans utallige optrædener i radioen og på fjernsynet.

I 1966 lavede Danmarks Radio portrættet ‘Omkring en kat’. Her fortalte han selv i sædvanlig muntert toneleje, at hans far havde konstateret, at Bent som klaverspillende femårig var “et usædvanligt almindeligt barn”, og at han heller ikke på andre måder levede op til myterne om kunstneren.

- Min barndom var - jeg er ked af at måtte sige det - ikke særlig ulykkelig, og da jeg som ungt og ukendt menneske slog ind på den ufatteligt hårde musikbane, sultede jeg ikke. Jeg tørstede ikke engang. Det skyldtes måske, at jeg spillede på natcaféer og for at tjene til det tørre brød måtte akkompagnere det fugtige natteliv, sagde han.

- Og jeg kunne godt fortælle en hel del fra dengang, som ville få flere til at ønske sig, at de aldrig havde anskaffet sig et fjernsyn.

I 1960 kom filmen ’Forelsket i København’, hvor Siw Malmqvist sangtitelnummeret, som Bent Fabricius-Bjerre skrev. Her optræder de sammen i tv-programmet ’Omkring et Flygel’ fra 1982.

Den lykkelige barndom og hans generelle ubekymrethed har Bent Fabricius-Bjerre talt om i interview mange gange siden - og blandt andet givet skylden for, at han aldrig fik skrevet en symfoni, som han ellers drømte om. Det krævede, mente han, en depression, som han desværre ikke havde været ude for.

Erik Balling om første 'Matador'-melodi: Sikke noget lort

I det hele taget havde han svært ved at beskrive sig selv, når journalisterne spurgte, om han var entertainer, kunstner eller måske brugskunstner.

For på den ene side var hans jazzede jeg så selvbevidst, at han gemte sig under synonymet Frank Bjørn, så det ikke skulle komme frem, at han var ophavsmand til ønskekoncert-hittet ‘Vi letter anker’, der blev sunget af den folkelige Holger Fællessanger, som altid optrådte med et stort ølkrus i hånden.

På den anden side var han ikke for fin til noget og kastede sig over alle slags opgaver, hvis han syntes, det lød sjovt. Han havde heller ikke brug for at ruske for meget rundt med folk.

- Jeg hører jo ikke til dem, der provokerer. Jeg ser meget gerne på, når andre gør det, men jeg selv egner mig ikke til det. Jeg laver mere stilfærdig underholdning – måske med den risiko, at nogen vil kalde det for blødt og lidt for venligt alt sammen, sagde han engang i et interview med Berlingske.

Bent Fabricius-Bjerre spiller temaet fra Matador - fra tv-programmet ’Omkring et flygel’ fra 1983.

De gange, han forsøgte at være storladen og pompøs, gik det galt.

Det var tilfældet, da han præsenterede Erik Balling for sit første forslag til 'Matador'-melodien. Bent Fabricius-Bjerre havde engageret Det Kongelige Kapel og syntes selv, det lød fantastisk, da han svingede taktstokken, og musikken steg brusende op fra orkesteret.

- Sikke noget lort, lød det fra Balling.

- Det her er jo ikke ’Stormfulde Højder’ eller ’Borte Med Blæsten’. Du smadrer hele intimiteten i serien med din svulstige udgave.

Og så sendte han ham hjem for at skrive noget mere simpelt. Bent Fabricius-Bjerre arbejdede sammen med Erik Balling i 35 år og skrev titelmelodien til Olsen-banden og til musicalen 'Forelsket i København'.

Bent Fabricius-Bjerre ses her sammen med Anne Fabricius-Bjerre, som han var gift med fra 1977 til 2004. Billedet er fra 1978. (Foto: Kurt Nielsen © Scanpix)

Evigt ung

De sidste årtier af sit liv blev Bent Fabricius-Bjerres høje alder konstant bemærket, og da han som 88-årig fik en Æresbodil, udtalte han vanligt fornøjet, at det efterhånden var alderen, han var mest berømt for.

De gode gener havde han ikke fra fremmede. Hans mor, Rigmor, blev 104 år, og hendes søn kaldte hende i sin selvbiografi en familielegende, der virkelig forstod at få noget ud af livet.

Til nytårsbal på Amalienborg 1. januar 2000. Sammen med den svenske friherre Jacob Palmstierna, Hanne Wedell-Wedellsborg og hustruen, Anne Fabricius-Bjerre. Bent Fabricius-Bjerre har i mange år været en nær ven af dronning Margrethe. (Foto: Simon Knudsen © Scanpix)

Bent Fabricius-Bjerre fortalte blandt andet historien om, hvordan familien opdagede, at Rigmor som 92-årig havde fået en ny kæreste, da hun begyndte at gå med ankelkæde og farve tåneglene.

Bent Fabricius-Bjerres alderdom kom aldrig rigtig. Han sørgede for at holde den på afstand. Som 72-årig tog han med sit barnebarn Miffer på surfferie i Australien, hvor de kørte rundt og overnattede i et gammelt folkevognsrugbrød.

I tv-programmet ’Sommerkoncert’ fra 2003 spillede Bent-Fabricius-Bjerre temaet fra ’Olsen-banden’. Denne udgave blev optaget i Svaneke på Bornholm.

Han var lige så fine venner med dronningen og afdøde prins Henrik som med Søren Rasted og Remee, som han i sine 80’ere udgav albummet ‘Jukebox’ med.

I Klovn The Movie fra 2010 havde Bent Fabricius-Bjerre en lille rolle – som bordelejer. Her ses han til premieren på filmen. (Foto: martin sylvest andersen © Scanpix)

Som 90-årig spillede han stadig tennis tre gange om ugen med vennerne Eddie Skoller og Asger Aamund og red ture i Dyrehaven med sine sønner.

Det var også i samme årti, han blev kendt blandt et yngre publikum, da han spillede Bordel-Bent i Casper Christensen og Frank Hvams film ‘Klovn - the movie’.

Den evigt unge Bent Fabricius-Bjerre fik 95 år på livets scene.

Bent Fabricius Bjerre og Camilla Padilla Arndt på den røde løber til gallapremiere på filmen Klovn The Final, i Bremen Teater den 29. januar 2020. Parret blev gift i 2005. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk