NEKROLOG Modejournalistikkens elegante frontkæmper Didder Rønlund er død

Didder Rønlund nåede i sit lange liv at skabe flere ramaskrig med sin skarpe pen og skarpe øje.

Didder Rønlund ses her på et billede, som blev taget i 2011. (Foto: JEPPE MICHAEL JENSEN © Scanpix)

Selv de største popstjerner og modekendisser trådte pænt til side, når den danske modejournalist Didder Rønlund ankom til et modeshow.

I mere end 70 år rapporterede hun om de nyeste modetendenser fra Paris, Milano, New York og København, og selvom hun ikke gjorde stort væsen af sig, så var hun en markant del af den københavnske modeuge, når hun ankom med sit sølvgrå hår skrabet stramt tilbage, sine sort/hvide chanel-dragter, pæne sorte sko og en elegant sort stok.

Hun var elegant som få, men ikke bange for at provokere læserne og udfordre både tidens skiftende kvinderoller og de modedesignere, der klædte dem på. Fra Margit Brandt til Coco Chanel, Erik Mortensen og Karl Lagerfeld. Hun var nysgerrig til det sidste, på modetrends, nye designere og de nyeste kulturtendenser.

"Jeg skal videre," skrev Didder Rønlund i sin selvbiografi "Hele mit liv på høje hæle" fra 2009. "Ud at leve livet, mens jeg har det."

Didder Rønlund, modejournalist og stilikon, sov stille ind natten til fredag. Det bekræfter hendes datter over for DR.

Hendes liv varede 93 år. Og sikke et liv.

Smag ind med modermælken

Didder Rønlund blev født i Nykøbing Falster i 1926, og hun fik stilen ind med modermælken. Faren var jurist, og moren en kvinde med både temperament og god smag.

Familiesyersken hed Birthe Madsen, og hun syede både til Didder og Didders dukker. Selv trykhægterne blev betrukket med silke, og de kolde vintre blev tilbragt i en hvid kaninpels.

Senere blev Didders forældre skilt, og hun fik da en ny stedfar. En stokkonservativ pelshandler, som forærede Didder en udsøgt stola i hvid rævepels i 18-års-fødselsdagsgave.

Den kunne man dog næsten ikke se på hendes fødselsdagsportræt, hvor hun sidder med bløde, mørke krøller, markante øjenbryn og en halskæde med tre rækker af hvide perler om halsen.

Didder Rønlund som 18-årig. Billedet stammer fra selvbiografien 'Hele mit liv på høje hæle'.

Umiddelbart en smuk, giftemoden og kun 18-årig kvinde, som snildt kunnet have snuppet en velhavende mand og være blevet hjemmegående husmor, men som efter sin sidste eksamen på Ingrid Jespersens Pigeskole fik en samtale i stand hos chefredaktøren på Nationaltidende, Gunnar Nielsen, hvor hun startede samme dag som journalistpraktikant.

Succes med kvindestof

Avisbranchen var mildt sagt ikke tunet til unge kvinder i 1940'ernes Danmark, hvor hun havde en 11-timers arbejdsdag med "det privilegium at møde tidligere end de andre og støve af."

Til den første fest på avisen modtog hun en gave fra de mandlige kollegaer. En stor babysut og en spilledåse med Ole Lukøje-melodier.

Efter det ville den unge Didder ikke tilbage på arbejde, men moren gav ikke op på hendes vegne. For Didder havde selv fået lov at vælge, hvad hun ville, og derfor skulle hun også blive færdig med sin uddannelse.

Når hun var færdiguddannet, kunne hun blive "danserinde på Dyrehavsbakken". Men først bagefter.

Berlingske Tidende og Didder Rønlund tog den 12. oktober 1958 i lufthavnen i Kastrup for at hilse på Yves Saint-Laurent. (Foto: Per Pejstrup)

Men dansesko fik Didder ikke brug for. I stedet blev hun redaktør for de såkaldte kvindesider, hvor hun blandt andet begik den brøler aflevere en artikel om slanketips med den lidt for hurtige og måske lidt belærende overskrift; "Hvad gør en kvinde tyk" i en af sine første artikler.

Der er ikke meget, der har forandret sig i modejournalistikkens verden, fristes man til at sige.

Og så alligevel.

For kvindestoffet blev en succes, Didder fik flere sider og flere ansatte, som skrev om mode, mad og referater fra Dansk Kvindesamfund, hvor feministen og debattøren Thit Jensen i samme periode bragede igennem med en cigar i mundvigen.

Senere blev det også til 'Vi Kvinders klub', hvor den nye generation af udearbejdende kvinder kunne få hjælp til dagpleje af andre kvinder.

Thit Jensen blev en veninde, som kom forbi Didders hjem til frikadeller. Det samme gjorde tidens hotteste kjoledesigner Holger Blom, og Didder Rønlund var nu blevet en fraskilt kvinde med to børn og en ny mand ved navn Chris Pedersen, som var direktør for Pan American Airways i Danmark.

Didder Rønlund og Holger Blom. (Foto: Flemming Adelson)

Dansede til den lyse morgen

Sin første mand havde hun kun været sammen med i en kort periode, da hun mødte den flotte luftfarts-direktør, som slog benene fuldstændigt væk under hende.

Didder Rønlund og Chris Pedersen mødtes til en middag, der udviklede sig til en fest, hvor de dansede til klokken fem om morgenen, og dagen efter sneg Didder sig ud til en frokost med Chris Pedersen, som afsluttede mødet med at fri. Didder sagde ja, og samme dag brød hun sin familie op.

"Om jeg fortrød? Ikke et øjeblik. Hverken før eller senere har jeg været så sikker på, at det ikke nyttede at stritte imod. På den anden side havde jeg heller aldrig oplevet at blive så nervøs, at jeg glemte min læbestift!," skrev hun i sin selvbiografi om mødet med Chris Pedersen.

Og det var faktisk hans navn, der fik Didder til at bemærke mig, den første gang vi mødtes til et modeshow i midten af 00'erne i København.

Jeg var moderedaktør på magasinet Euroman, og hun havde læst mine artikler. Først fordi hun var blevet paf over, at jeg delte navn med hendes nu afdøde ægtemand, og derefter havde mit navn bare bidt sig fast, og hun havde vænnet sig til at læse mine ting.

Genopfundet som firsårig

På det tidspunkt var Didder i begyndelsen af 80'erne, og hun var netop blevet genopfundet af direktøren for den danske modeuge Eva Kruse.

Kruse øjnede chancen for lidt glimmer fra det aldrende ikon, som i løbet af sin karriere havde hilst på Coco Chanel, var blevet slyngveninder med kosmetikdronningen Helena Rubenstein og i flere årtier havde dækket modeugerne i New York, Paris, Milano og London.

Med både intellekt og glimt i øjet havde hun fortalt om modetendenserne på siderne i B.T., hvor hun arbejdede i årene fra 1960-1993 for så at fortsætte på Billed-Bladet.

Didder Rønlund snakker med Eva Kruse, der grundlagde Danish Fashion Institute. (Foto: Jonas Vandall Ørtvig © © Jonas Vandall Ørtvig)

Med sit sølvgrå hår, elegante bevægelser og sort/hvide Chanel-sæt lignede hun ingen andre, når hun dukkede op til de danske modeshows, og med sin elegante stemme fik man næsten lyst til at neje for hende.

Faktisk blev det nødvendigt på et tidspunkt, hvor alderen tvang Didder Rønlund til modvilligt at udskifte hælene med flade sko og en elegant sort stok. Men man bukkede sig gerne midt i menneskemylderet, hvis hun gjorde tilløb til at fortælle en af sine mange historier.

Om at være en af de første danske journalister, som kunne dække de internationale modeuger, fordi hun kunne flyve gratis med sin mand, i en tid hvor udlandsrejser var forbeholdt det internationale jetset.

Didder Rønlund og Erik Mortensen. (Foto: Svend Aage Mortensen)

Om det livslange venskab med den homoseksuelle designer Erik Mortensen, der betragtede hende som selvvalgt familie, og om veninden Lise Nørgaard, som hun havde mødt som helt ung journalist, og som hun blandt andet ringede til, når der var OL, så de sammen kunne sidde i hver sin sofa og sludre om de flotte sportsmænd. Eller om de mange gange, hvor hun skabte debat med sin modeartikler.

Didder Rønlund sammen med Lise Nørgaard. (Foto: CLAUS BECH ANDERSEN)

Rost af rockere

"Hvem myrder Didder Rønlund," kommenterer Alt for damerne, efter Didder i september 1970 rapporterer fra Paris, at minikjolen har mistet terræn til fordel for den tækkelige midi. Det vækker ikke glæde hos Alt for damernes yngre læsere.

Eller da hun lancerer en kampagne mod salg af pelse fra babysæler. Efterfølgende dukker der to rockere op på B.T.s redaktion for at tale med Didder Rønlund.

- Det er fandme godt gået, siger de til den lidt skræmte og ikke så høje moderedaktør.

- Får du brug for hjælp, skal du bare sige til.

B.T. reklamerede selv for Didder Rønlund. (Foto: JEPPE MICHAEL JENSEN © Copyright: Scanpix Denmark)

Kigger man på modeverdenen og magasinbranchen med nutidens øjne, så er det svært at forstå, at moden kunne skabe så stærke følelser, men moden var sprængfarlig i 60'erne, 70'erne, 80'erne og 90'erne.

Hvor det vakte ramaskrig, da Christian Dior i 1947 lancerede The New Look med svingende uldne skørter og øjeblikkeligt satte fut i omsætningen hos den globale tekstilbranche, hvor forældregenerationen så forfærdet til, da den tændstiktynde Twiggy blev ikonet på 60'ernes 'Swinging London', hvor Vivienne Westwood og Malcolm McClaren skabte iturevne klæder til punkkulturen i slutningen 70'erne.

Hun oplevede de brede skuldre og den kernesunde Renée Toft Simonsens globale succes i 80'erne, og forargelsen, da den amerikanske præsident Clinton i 1997 fordømte designeren Calvin Kleins forherligelse af heroin chic-modellen Kate Moss.

Og så oplevede hun udviklingen af den danske modescene fra Holger Blom over Erik Mortensen, Ivan Grundahl og Margit Brandt til 90'ernes superstjerner Munthe plus Simonsen, Bruuns Bazaar, Day Birger et Mikkelsen og By Malene Birger, som i en årrække gjorde København til en af klodens chikkeste storbyer.

Didder Rønlund og Lotte Freddie til modeshow på Københavns Rådhus. (Foto: Linda Kastrup)

Hun så Chanel-couture i Paris og dansk avantgarde hos Henrik Vibskov. Alt med samme nysgerrighed.

- Er man dannet, er man ikke snobbet, har veninden Lise Nørgaard sagt, og da Didder Rønlund i 2007 blev spurgt af det danske modemagasin Elle, hvad der drev hende, svarede hun.

- Min nysgerrighed er grænseløs, jeg må altid lige hen om hjørnet for at se, hvad der sker … Inderst inde er jeg mere doven end energisk. Men min respekt for at få tingene gjort så godt som muligt er altså størst. Den dag jeg læner mig tilbage i stolen og er ligeglad, har jeg qua min livslange barnetro en aftale med Vorherre om at lukke mine øjne.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk