Netflix og YouTube skruer ned: Er der internet nok til os alle?

Streaminggiganterne skruer ned for at undgå overbelastning i EU, mens folk arbejder hjemmefra.

Videostreaming tegner sig for 60 procent af internetforbruget i USA.

Begge forældre arbejder hjemme og foretager konferencekald over Skype. Den yngste kværner Gurli Gris på iPad'en. Og husets teenager formår på imponerende vis at klare engelsk grammatik, Fornite, Snapchat og TikTok simultant.

Sådan ser hverdagen formentligt ud mange steder i disse dage, hvor mange danskere arbejder hjemme, og den slags tærer det på båndbredden.

Det fik tidligere på ugen EU-kommissær Thierry Breton til at bede streaminggiganter som YouTube og Netflix om at skrue ned for streamingkvaliteten - fra (U)HD til SD-kvalitet - for at undgå, at internettet kollapser for EU's cirka 450 mio. borgere.

Og nu har Google, der står bag YouTube, og Netflix så lyttet. Begge streamingtjenester skruer nu ned for kvalititeten i foreløbigt 30 dage, skriver CNN.

- Vi har besluttet midlertidigt at skifte al trafikken i EU til standard opløsning, skriver Google.

Det er dog stadig muligt manuelt at skifte til en højere kvalitet, men som standard vil det være slået fra, understreger Google Danmark over for DR.

Streaming belaster

Sagen er, at videostreaming står for en betragtelig del af al internettrafikken. En rapport fra det amerikanske teleudstyrsfirma Sandvine har estimeret, at 60 procent af amerikanernes dataforbrug kommer netop derfra, så manøvren fra Google og Netflix vil formentligt kunne mærkes på dataforbruget.

- Det belaster internetudbyderne når alle streamer, bruger videochat, spiller og i det hele taget socialiserer meget på nettet. Især videostreaming i HD og 4K kræver meget båndbredde, siger DR's tech-korrespondent, Henrik Moltke.

Der er internet til os alle i Danmark

Men spørgsmålet er, om der overhovedet et problem med internetkapaciteten i Danmark. Bør vi vise solidaritet og skrue ned for streamingen? Ikke umiddelbart, siger Jacob Willer, der er talsmand for teleindustrien:

-Vi har en rigtig, solid digital infrastruktur. Teleselskaberne kan se, at den trafikbelastning, som man normaltvis har set i aftentimerne og peakhour, begynder at komme i løbet af dagtimerne. Men man vurderer, at der er kapacitet nok til at håndtere de voksende trafikmængder, siger han.

Han understreger, at teleselskaberne overvåger trafikken og løbende opgraderer telenettet.

Formaningen fra EU-kommissionen er derfor rettet mod de EU-lande, der har en mindre udviklet infrastruktur end den danske:

- Det er ikke relevant for os. Den digitale infrastuktur varierer meget udover Europa, og på den måde kan jeg da godt forestille mig, at der er problemer nogle steder. Men vi har ingen grund til at tro, at kapaciteten på nettene er et problem, siger Jakob Willer.

Internettet kan prioriteres - hvis det er nødvendigt

Hvis man skulle komme i den situation, at båndbredden blev presset for meget, er der mulighed for at prioritere nettet. Det sker faktisk allerede nu.

- Allerede i dag prioriterer vi tale over data, så det sikres, at når du og jeg taler sammen, er det vigtigst. Og når folk ringer til 112, prioriterer man også det højest, siger Jakob Willer over en telefonforbindelse.

Hvis belastningen på det danske internet skulle blive for høj, vil man altså kunne prioritere yderligere, så for eksempel streaming får mindre plads.

- Det er vigtigere, at EUs topledere og små erhvervsdrivende kan holde videomøder, end at alle kan se Bojack Horseman eller Stranger things i HD. Vi er vant til, at der er ubegrænset båndbredde, og det afprøves nu, siger Henrik Moltke.

Det er dog absolut ikke nødvendigt at prioritere, som presset på nettet ser ud nu, understreger Jakob Willer.

Dermed er der altså ingen grund til at hamstre hverken nye routere, højhastighedsforbindelser eller netværkskabler.

Der er internet nok til os alle.

Rettelse 20.05: Faktaboks rettet grundet regnefejl.