6 sange fra årets festivaler som publikums forældre også kan synge med på

Festivalerne bugner af ny musik-. men også af hits fra før verden gik at lave. Hør seks af de største her.

Festivalerne er en god anledning til at gå tilbage i bagkataloget og høre hits med de aktuelle, eviggrønne musikere. Hør eksempelvis disse seks, der optræder på Northside og Roskilde de kommende uger.

Musikfestivaler præsenterer selvfølgelig masser af nye navne og toner - men der er også plads til gamle travere og eviggrønne hits, der kan berolige enhver: Verden står også i dag, og sangen er stadig den samme, både fra Neil Young, Duran Duran og Slayer.

Vi har fundet seks sange med festival-aktuelle stjerner, der blev sunget med på for (mindst) 27 år siden - og som musikerne stadig har med på deres setlister i 2016.

Hvis du selv skal på Northside eller Roskilde og dine forældre er det mindste bekymrede, så vis dem grafikken ovenfor og lær selv sangene bedre at kende i tekst og lyd herunder. Og hvis du ikke selv skal med op foran scenerne, så skal du i hvert fald lige kende til kvaliteten af de her seks sange - efter at du lige selv har genopfrisket dem her:

Neil Young: 'The Needle and the Damage done' (1972)

"I've seen the needle and the damage done/ A little part of it in everyone/ But every junkie's like a settin' sun.", slutter canadiske Neil Young råt sin ballade om heroinmisbrug. En stille sang, men en markant tekst der stikker til datidens problemer med stofmisbrug i musikverdenen.

Sangen fra 1972 er inspireret af Youngs bandkammerat og ven Danny Whitten, der selv var heroinmisbruger. Og så er det endda en live-indspilning, ikke en studie-optagelse, der udgør originalversionen på albummet 'Harvest'.

0:00

Iggy Pop: 'The Passenger' (1977)

Det bliver vel næppe mere mytisk i år: En Iggy Pop-sang, produceret af David Bowie og angiveligt skrevet i en S-Bahn gennem Vestberlin.

Teksten er ifølge Wikipedia blevet tolket som en gengivelse af punkkulturens nomadekultur. Og det passer vist meget godt i linjer som de her: "I am a passenger/ And I ride and I ride/ I ride through the city's backside/ I see the stars come out of the sky".

0:00

Duran Duran: 'Hungry Like The Wolf' (1982)

En tekst med en smule inspiration fra Rødhætte og Ulven; et elektronisk bagtæppe lavet ved at pille lidt ved en trommemaskine og et keyboard; og en musikvideo med inspiration fra den første Indiana Jones-film. Det var nogle af de essentielle ingredisenser i sangen, der i start-80'erne blev et hit for new wave'erne i Duran Duran.

Og holder 'Hungry like The Wolf' endnu? Ja - sangen er stadig en af gruppens absolut mest spillede på streamningtjenesten Spotify.

0:00

New Order: 'Blue Monday' (1983)

Den bedst sælgende 12-tommer maxi-single nogensinde - det er New Orders syv et halvt minut lange 'Blue Monday'. Egentlig overraskende, for vokalen er bevidst udtryksløs, og der er ikke nogen klassisk hit-struktur med vers og omkvæd.

'Blue Monday' begynder med en utrolig lang intro, efterfulgt af to vers, lidt lydeffekter og et tredje vers - inden en lang outro. Det til trods var (og er?) sangen et sikkert hit på klubscenen.

0:00

Slayer: 'Angel of Death' (1986)

Fra dyster synthpop til skræmmende trash metal. Slayers album 'Reign in Blood' holder hvad albumtitlen lover på åbningsnummeret 'Angel of Death': en sang om nazi-lægen Josepth Megele, der udførte forfærdelige menneske-eksperimenter i koncentrationslejren Auschwitz.

Sangen blev i sin tid modtaget med ros fra anmelderne - og et ramaskrig over sangteksten, der ikke tager afstand til uhyrlighederne. Slayer blev beskyldt for at være nazister, men sangskriver Jeff Hannemann har ifølge magasinet Knac udtalt, at det netop er åbenlyst, at Mengeles gerninger var onde - så det behøver ikke blive sunget ud.

0:00

Red Hot Chili Peppers: 'Nobody Weird Like Me' (1989)

Sangen er fra Red Hot Chili Peppers fjerde studiealbum 'Mother's Milk', der lagde grundlaget for det helt store kommercielle gennembrud med 'Blood Sugar Sex Magik' to år senere.

Den speed-rockende 'Nobody Weid Like Me' var ikke en af de tre singler på albummet - men sangen er blevet spillet til 10 af bandets koncerter dette forår. Og et genhør med Red Hot Chili Peppers anno 1989 er altså ikke usandsynligt på Roskilde.

0:00
Facebook
Twitter