Hårdtslående rock i nye klæder: Velvet Volume sejrede på Northside

Søndagens kombination af solskin og ung dansk rock gik rent ind hos både festivalgæster og halvdelen af anmelderne, da Velvet Volume spillede på Northside.

Søndag eftermiddag var det Velvet Volumes tur til at give koncert fra P6 Beat-scenen på Northside.

Og det i en perfekt setting med solskin og masser af publikum, der fik blæst ren rock i hovedet fra højtalerne.

I videoen i toppen af artiklen, kan du se Velvet Volume give den gas med sangen 'Honey', og nedenfor kan du klikke dig igennem billeder fra koncerten.

Klar til de store scener

Det er ikke kun publikum, som har haft en god oplevelse foran P6 Beat-scenen. Anmelderne lader nemlig også til at være imponeret over Velvet Volumes præstation.

  • Noa Lachmi på guitar og vokal. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © dr)
  • Nataja Lachmi på trommer. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © dr)
  • Naomi Lachmi på bas og vokal. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © dr)
  • Stemningen var høj til koncerten med Velvet Volume på Northside. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © dr)
  • Publikum var mødt talstærkt frem foran P6 Beat-scenen. (Foto: Frederik Højfeldt Nielsen © dr)
1 / 5

I Gaffafår koncerten fem ud af seks stjerne, som kalder det en hjemmebanesejr for de tre bandmedlemmer.

- Velvet Volume beviste – endnu en gang! – at de er klar til at stå på de store scener. På Northside udnyttede de deres setliste til fulde og skabte en sand, skræddersyet festivaloptræden. Det er stort, men lur mig om ikke det bliver endnu større, skriver Gaffas anmelder.

Uskyldigt og møgbeskidt

Også i Århus Stiftstidende får koncerten fem ud af seks stjerner.

- Det korte set var simpelt, stramt, uskyldsrent og møgbeskidt på samme tid. Men mest af alt var koncerten en påmindelse om, hvor enkel en disciplin rock & roll i virkeligheden er, skriver anmelderen i Århus Stiftstidende.

De store aviser er dog ikke helt enige, og både Berlingskeog Politikengiver koncerten tre ud af seks stjerner.

- Forbillederne er på plads. Men Velvet Volume skal definere deres egen stemme. Det kræver mere end attitude og begejstring, skriver Politikens anmelder.

I morgen kan du se et interview med Velvet Volume her på dr.dk/northside.

Facebook
Twitter