VIDEO Britisk pigepunkband: Trentemøller skal mixe vores plade

Der skal være noget på spil i musikken, mener forsangeren fra Savages - og det skal den danske elektrokunstner hjælpe med.

- Vi var skide ligeglade med bandnavn og pladeselskaber, da vi startede 'Savages'. Når vi gik til koncerter i London, var det virkelig kedeligt, og derfor var det vigtigt for os at føle, at der var noget på spil, når vi optrådte, fortæller forsanger i det britiske pigepunkband 'Savages' Jehnny Beth, der trods den upolerede musik har et blidt ydre.

Om man kan sætte genremærkatet 'punk' på pigegruppens musik er underordnet for Jehnny Beth. Hun skriver musik og hun skriver ord, fortæller hun. Om nutiden, om moderniteten og om de ting, hun oplever; om det er punk eller ej er ligegyldigt.

Trentemøller skal mixe album

Bandet er godt i gang med at skrive materiale til et nyt album, og Jehnny Beth afslører, at det er en dansker, der skal mixe pladen:

​- Vores producer varmede op for Anders Trentemøller på en tourné sidste år, og han fik den idé, at det kunne være fedt at få Anders til at mixe pladen, fortæller hun.

Forbundne i mørket

Og selvom det måske kan virke mærkeligt, at en elektronisk musiker som Trentemøller skal give sit besyv med på en punktplade, er der faktisk mange ligheder mellem danskeren og det engelske band, forklarer Jehnny Beth:

- Vi har den samme forkærlighed for det mørke, og jeg kan lide den melankoli og mystik, der er i hans musik. Så på den måde er vi forbundne, slutter hun.

Se interviewet med Jehnny Beth i videoen herover.

Facebook
Twitter