'Nu går der fuldstændig ild i det!': Vennepar begik fatal fejl i vildmarken - kunne have mistet alt

Det var nær gået helt galt for de to 'Alene i vildmarken'-deltagere Nicklas og Emil.

Når de ikke lige befinder sig i den norske vildmark eller er på verdensomrejse, bor vennerne Nicklas (tv.) og Emil (th.) i Sønder Åby i Middelfart Kommune. Men deres hjerter slår stadig for Fredericia, som de kommer fra, fortæller de. (© United Production)

- Ej, det brænder nu!

- Ja, nu går der fuldstændig ild i det!

Ordene kommer fra Emil Fammé Hansen og Nicklas Flenø Mikaelsen, hvis drømme om at vinde 'Alene i vildmarken' var tæt på at gå op i røg i torsdagens afsnit.

Vildmarksduoen havde bygget en stenovn inde i deres tipi, men pludselig stod den i flammer.

Det havde ellers kørt som smurt for de eventyrlystne 23-årige. På rekordtid havde de opstillet en tipi, bygget to senge og konstrueret en stenovn.

- Vi syntes, at det gik fuldstændig efter bogen. Vi klappede os selv på skulderen big time, siger Nicklas.

Altså lige indtil deres tipi var ved at futte af.

Emil og Nicklas "hyggede på fuld power", da flammerne brød ud. (© United Production)

De naturglade mænd var i chok. For på nul komma fem kunne hele molevitten gå op i røg: deres tag over hovedet, alt deres overlevelsesudstyr og dermed også deres mål om at vinde 'Alene i vildmarken'.

Men hvordan kunne det ske?

Ild i tipien

De to unge mænd havde brugt vådt tørv til at tætne skorstenen. Men efter et par timer i tæt kontakt med den glohede ovn, var tørven blevet knastør.

- Tørven begyndte at ryge, men vi tænkte: "Det er klart, det ryger lidt, når vandet fordamper", fortæller Nicklas.

Ilden blussede op og gik ud igen med ti sekunders intervaller, fortæller makkerparret. Ud over tørv havde de brugt vådt ler til at tætne sprækkerne med, og de tror, at det var med til at bremse ilden. (© United Production)

Så Emil og Nicklas forholdt sig rolige. Men i bakspejlet kan de godt se, at alle alarmklokker burde have bimlet, for i næste øjeblik begyndte presseningen at smelte, og der stod flammer op fra ovnen.

- Vi gik i panik. Presenningen måtte bare ikke begynde at brænde. Hvis ilden først fik fat i den, ville det gå stærkt, siger Nicklas.

- Vi følte os truede. Derude er man overladt til det, man har. Mistede vi det, havde vi ingenting, indskyder Emil.

Makkerparret var på spanden. For der var lang vej til at hente vand, og oven i det havde døgnene i vildmarken drænet dem for handlekraft.

Men det lykkedes alligevel de to kammerater at træffe en rask beslutning og få bugt med flammerne.

Gløderne viftede de væk, og til deres store held viste det sig, at de havde en sjat vand tilbage i deres kedel.

Sådan fik de to 'Alene i vildmarken'-deltagere bugt med flammerne, inden det hele brændte til grunden. Faktisk slap de med skrækken og et par huller i presenningen.

Men selvom flammerne var slukkede, var kampen ikke slut endnu.

Sandtornadoer og en mudderflod fuld af igler

For bedst som det hele kørte på skinner, var makkerparret sat kraftigt tilbage: Alt det hårde slid med at bygge ovnen havde været nyttesløst.

- Vi kæmpede en brav kamp for at lukke den negative oplevelse ude. Vi ville undgå at lade oplevelsen presse os mentalt, så vi mistede energi på det, siger Nicklas.

Men vildmarksduoen har erfaring med at håndtere den slags situationer. Da coronakrisen meldte indpas, var de i gang med at cykle jorden rundt. De nåede at tilbagelægge 24.931 kilometer, og undervejs oplevede de lidt af hvert.

- Vi har været ude i mange, mange pressede situationer. Der er sket nogle ret vilde ting. Men i vildmarken er det nogle andre ting, man kæmper med. Det er ens tankegang og ens inderste jeg. Man kommer tæt på sig selv - også på en uhyggelig måde, siger Nicklas. (© United Production)

- Vi er blevet drugged og røvet i Malaysia, og vi har været nødt til at søge ly i en grøftekant i Andesbjergene, fordi det blæste så meget, at det skabte sandtornadoer, fortæller Nicklas.

- Og så var der dengang, vi var nødt til at drikke af den der mudderflod. Vi havde cyklet 150 kilometer uden vand i 40 graders varme, indskyder Emil.

- Ja, og jeg hoppede i floden for at blive kølet ned. Pludselig begyndte det at stikke over det hele. Så var der fandeme igler på hele min krop, siger Nicklas.

Med andre ord er makkerparret vant til, at der løber lidt muddervand under broen. Og de har udviklet nogle teknikker til at håndtere presset.

- Det er vigtigt for os ikke at italesætte de negative oplevelser for meget. Det vil presse os. I stedet grinte vi lidt af det og sagde: "Hold kæft, hvor var det godt, at vi var inde i tipien, da det skete", siger Nicklas.

- Vi får det vendt til noget positivt, opsummerer Emil.

Hvordan det går venneparret videre i 'Alene i vildmarken', kan du følge med i hver torsdag på DRTV og DR1.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk