Nu råber også billedkunstnerne op om MeToo: 'Jeg fik at vide, at jeg skulle være mindre lebbe'

15 kunstnere fortæller om personlige krænkelser og overgreb i kunstlivet.

- Både på kunstuddannelserne og ude i kunstlivet skal vi arbejde videre med at ændre de strukturer, der muliggør seksuelle krænkelser og magtmisbrug, mener Danske Billedkunstneres Fagforening og Billedkunstnernes Forbund. (© Unsplash)

MeToo-debatten raser med uændret styrke i Danmark, og mens vi de seneste uger har kunnet læse beretninger fra politikkens, universiteternes, mediernes og filmens verden, så er turen nu kommet til billedkunstnerne.

Danske Billedkunstneres Fagforening og Billedkunstnernes Forbund har taget kampen op mod sexisme i en fælles erklæring. Her giver man udtryk for, at det er "... afgørende, at den nye MeToo-bølge, der nu ruller hen over Danmark, også rusker op i kunstlivet og får skabt reel forandring".

De har i forbindelse med erklæringen opfordret folk til at dele deres vidnesbyrd om krænkelser og overgreb i kunstlivet. Det har 20 kunstnere indtil videre gjort, og 15 af dem er blevet offentliggjort.

Forperson for Billedkunstnernes Forbund Nis Rømer kalder vidnesbyrdene for "hård læsning".

- Jeg synes, det er nogle voldsomme oplevelser, folk har været ude for. Jeg synes, det er positivt og stærkt, at folk har valgt at dele det. Jeg forstår også godt, at folk ikke nødvendigvis har lyst til at stå frem, siger han og uddyber:

- Når man ser på vidnesbyrdene, er det især alvoren i sagerne, der er påtrængende.

Hvad kan man gøre for at komme det til livs?

- Der er to konkrete steder, man kan sætte ind: Der er en del problemer, som er relateret til alkohol, hvor ledere eller lærere har været sammen med deres elever, når de har drukket. Der skal man have lavet nogle retningslinjer, der gør, at det ikke sker, for det vil gavne alle.

- Herudover skal man lave nogle klare retningslinjer, der forbyder seksuelle relationer mellem lærere og elever. Desuden bør man have nogle tydelige instanser, så folk ved, hvor de kan henvende sig, hvis de oplever noget, der ikke er okay.

Signe Klejs og Nis Rømer, forpersoner for henholdsvis Danske Billedkunstneres Fagforening og Billedkunstnernes Forbund, mener, at der er behov for at ændre de strukturer, der muliggør seksuelle krænkelser og magtmisbrug. (Foto: Thomas Steen Sørensen/BKF)

Du kan høre mere om historien i dag i Kulturen på P1.

Læs de 15 kunstneres vidnesbyrd herunder:

1

Grænseoverskridende og berusede undervisere

- Flere mandlige undervisere på kunstskolerne, jeg studerede på, var grænseoverskridende i forhold til både mig selv og andre kvindelige medstuderende. De overskred vores integritet ved at komme med hentydninger, invitationer og direkte kropslig berøring i undervisningen. Der var mandlige undervisere, som var berusede - både i undervisningen og i forbindelse med studieture.

2

Professor ville i seng med mig

- En mandlig professor ville i seng med mig på en studietur. Jeg afviste ham. Resten af studietiden kaldte han mig snerpet og bornert.

3

Galleriejer ragede på unge kunstnere

- Jeg oplevede for nylig, at en indehaver af et af landets største anerkendte gallerier ragede på unge håbefulde kunstnere på en kunstmesse. Og jeg har også oplevet en museumsdirektør fra et stort museum i Danmark gøre det samme. Begge to var meget fulde. Nogle mennesker i kunstverdenen har så meget magt, at der ikke er et øje, der tør sige noget til dem!

- Hvis jeg vendte mig om og gav en skideballe, eller kontaktede dem et par uger efter for at ytre min mening, er jeg bange for, at der ikke skulle andet end et fingerknips til, for at jeg lige pludselig ikke var noget i kunstbranchen mere. At mine gallerier fandt en anden kunstner at repræsentere.

4

Blev tilbudt endevæg på udstilling i bytte for sex

- Sexisme har været en decideret plage gennem hele min karriere, der har påvirket og gjort livet besværligt. Jeg har afvæbnet med ofte anstrengende afledningsmanøvrer, men også med et par på kassen. For eksempel under en ophængning på for mange år siden, hvor vagtmesteren tilbød mig endevæggen, hvis jeg gik med ham ned i vagtkælderen efter en tur i byen. Det er SÅ nedværdigende at blive udsat for. At tro, at man er til salg på den måde.

5

Blev kysset af underviser

- Jeg gik på en kunstskole inden akademitiden, hvor tonen generelt var grænseoverskridende. Underviseren nussede os i nakken, kyssede og gramsede. Lige siden har jeg spurgt mig selv fuld af ærgrelse, hvorfor jeg ikke sagde fra, bare kort og myndigt bestemt. En del af forklaringen var, at underviseren var omgærdet af stor faglig respekt. At underviseren fagligt havde stor autoritet samtidig med, at han groomede sine elever – blandt andet mig – gav en ubehagelig dobbelthed i undervisningen.

- Han fortalte os, at vi ikke ville kunne klare os uden hans undervisning. Hans alkoholisme oveni gjorde det ikke kønnere. I dag ser jeg min reaktion som et lille 'Stockholm-syndrom'. Da jeg senere gik på akademiet, sørgede jeg for at holde afstand, når der var røde alarmlamper, der blinkede, for eksempel når jeg mødte alkoholiserede professorer.

6

Blev truet seksuelt

- Som elev på en kunsthøjskole blev jeg truet seksuelt af en mand. Jeg kom ud af situationen med tøjet på. Jeg tænkte slet ikke, at det var muligt at anmelde truslen, for jeg blev jo ikke voldtaget – kun truet med det og taget lidt hårdt på.

7

Provokerende ikke at være 'fuckable'

- På Kunstakademiet i 1990'erne blev udtrykket 'fuckable' generelt brugt af mandlige undervisere og elever. Det kunne være en karrierefremmende egenskab at besidde, men det indgik også i magtmisbrug.

- Mange mænd i kunstlivet deler stadig deres kvindelige kollegaer op i fuckable eller ikke-fuckable. Det at være eller insistere på at tilhøre den sidste kategori, ses ofte som en provokation.

8

Brugte seksualisering som magtmiddel

- En af mine undervisere på akademiet var konsekvent seksuelt grænseoverskridende overfor kvindelige studerende, der udviste traditionel kvindelighed. Rygterne gik om, at han havde seksuelle forhold til elever. Det var miskrediterende, hvis en elev fik sådan et rygte på sig, og det var ofte usikre elever, han gik efter.

- En anden professor var ødelæggende nedladende og vildt sexistisk konstant overfor kvindelige studerende. Han gik efter elever, som var kritiske og satte spørgsmålstegn ved hans magtmisbrug. Han brugte seksualisering som aktivt magtmiddel og udtaler sig stadig diskriminerende over for kvindelige kunstnere. Mandlige lærere, professor og elever tog på os kvinder, når vi gik i byen eller til ferniseringer. Blev man vred, var man sippet. Måske var det ligefrem pinligt, hvis de ikke gad at tage på dig?

9

Seksuelt manipuleret af en lærer

- Jeg orker ikke at gå i dybden med de krænkelser, jeg har været udsat for, men jeg blev seksuelt manipuleret af en lærer på en kunstskole, mens jeg var psykisk sårbar og kom mig over psykisk sygdom. Jeg har gået til flere psykologer med det, og det har taget mig år at komme mig over, men jeg bliver stadig forskrækket, når jeg ser folk, der ligner ham på gaden.

10

Skulle være 'mindre lebbe'

- I mit arbejdsliv som kunstner har gallerister af begge køn mange gange sagt til mig (husker 15 episoder sådan lige hurtigt), at den og den chef for en fond, eller den og den rigmand er glad for piger. Jeg er underforstået blevet opfordret til at spille på alle tangenter af kvindelig overtalelse.

- Flere gange end jeg kan huske, er jeg blevet rådet til som kunstnerisk strategi at skaffe mig en rig mand eller velhavende elsker. Selvom jeg er heteroseksuel og i et forhold, har jeg mange gange fået at vide, at jeg skulle være "mindre lebbe", hvis jeg skulle frem. Eller også var jeg bare for grim. Jeg er blevet hånet meget af samlere, gallerister og fondsmænd igennem tiden netop for at være grim, lebbe og den slags, hvis jeg har afvist flirt eller fjernet deres hænder fra min krop.

- Det er meget almindeligt med uønsket berøring til ferniseringer og i byen – det er det stadig ud på de små timer, på trods af at jeg ikke længere er ung.

11

Udskammet på grund af bryster

- Jeg har fået mange negative kommentarer på min krop og udseende, især på Akademiet og i begyndelsen af min karriere. Hvor har jeg hørt mange gange (fra mandlige kollegaer og lærere eller andre i kunstneriske magtpositioner) om alt det, jeg ville kunne, hvis jeg bare havde større bryster. Eller hvorfor det er godt, at mine bryster er små, fordi jeg så skal "arbejde hårdere for at få et knald".

- Jeg oplever selv, at jeg får mere opmærksomhed både positivt og negativt på grund af mit køn. Men det har ikke resulteret i salg og økonomisk fremgang svarende til min eksponering. Jeg har mistet flere udstillinger og salg, fordi jeg har afvist mandlige kuratorer eller samlere, som har villet noget seksuelt og fået at vide, at jeg skulle passe på, for jeg kunne risikere, at de ville blokere mine muligheder på kunstscenen, hvis jeg ikke var mere samarbejdsvillig.

- Der har været mange akavede situationer, hvor jeg har måttet være meget tydelig om, at forhandlingerne skulle ske på et professionelt niveau.

12

Oplevede overgreb på et museum

- Jeg har været udsat for et regulært overgreb på et museum, hvor jeg var i gang med at installere et værk. Det skete inde i min egen installation, og blev begået af en mand, som havde meldt sig som frivillig hjælper. Han er meget kendt og bredt vellidt. Han tog mig i skridtet og på kroppen på trods af, at jeg tydelig sagde nej, forsøgte at flytte hans hænder og til sidst måtte slå mig fri.

- Jeg var frygtelig flov og bange for at skabe en scene på den vigtige kunstinstitution. Jeg tvivlede på, at nogen ville tro mig. Jeg er ikke gået videre med det, men er vred over den behandling, jeg og andre kvinder har fået gennem årene. Og jeg er flov over ikke at have sagt mere fra på egne og andres vegne.

13

Skulle sidde på skøddet

- Da jeg som ung studerede på et udenlandsk akademi, havde vi en lærer, der godt kunne lide at have de unge kvindelige studerende siddende på sit skød. Det havde jeg ingen interesse i at gøre.

- Jeg havde en mandlig kæreste på samme akademi. Læreren var ikke glad for, at jeg havde en kæreste og nedgjorde ham tit i fuld offentlighed. En dag sagde læreren til min kæreste, at han burde "kneppe mig så hårdt bagi, at jeg ikke kunne sidde ned en uge". Rektor på samme akademi forsøgte at kysse en af mine veninder og medstuderende. Hun skubbede ham væk. Vi var som kvinder på akademiet ikke meget værd, blev der sagt, fordi vi ville "jo bare blive gift og få børn og derefter opgive kunsten".

14

Blev kaldt en lækker sild af en lærer

- Første gang, jeg oplevede sexisme i kunstmiljøet, var på det akademi, jeg gik på her i Danmark for nogle år siden, hvor der under de årlige julefrokoster blev drukket en del. Det skabte en mærkelig stemning mellem elever og lærere.

- Jeg blev for eksempelvis kaldt en lækker sild af en lærer under en julefrokost, og det var bare ikke fedt. Der var også en lærer, som kom med decideret tilnærmelser og var yderst nærgående. Vi oplyste det til vores rektor, men personen blev ved med at undervise der og fortsatte med at være nærgående.

15

'Som at knalde med en cykel'

- Jeg var ansat som assistent på et af de mest profilerede kunstmuseer herhjemme. Der klappede en kollega mig i numsen adskillige gange. Denne kollega havde og har stadig et meget sexistisk sprog, og kaldte tit de kvindelige kollegaer for for eksempel "finker" eller "kællinger".

- Det var decideret ufedt at kravle op på en stige på museet, når der var vagter til stede, fordi de kom med sexistiske bemærkninger om min krop. Den værste kommentar, jeg fik af en af vagterne, var, at: "nu skulle jeg ikke blive tyndere, for så ville det være som at knalde med en cykel, hvor man ville blive gul og blå over det hele".

- Jeg har også oplevet to mandlige kuratorer stå og skændes om mig og kalde sig selv for overherre og omtale mig som en slags undersåt, de herskede over. Der er i det hele taget en stærk sexistisk undertone på det sted. Det store problem er, at vi, som har prøvet at blive sat i bås ud fra vores køn i kunstverdenen, er bange for at blive lagt på is, og derved mindske vores chancer i branchen, som i forvejen er super svær at være i som kvinde.

Facebook
Twitter