Ny film giver nostalgisk mavepuster: Her er 5 ting fra 90'erne, vi savner - og 2 ting, der skal blive væk

Boybands og Spice Girls bliver gendannet, Buffalos er på mode igen, og kjolen har sneget sig ud over bukserne – 90’erne er in igen.

'Mid90s' handler om drengen Steve, der vokser op i Los Angeles i 1990'erne - i anledningen af filmen ser vi tilbage på, hvad vi selv husker fra vores ungdom i 1990'erne. (Foto: Tobin Yelland)

Torsdag 11. juli var der premiere på filmen 'Mid90s'. Det er Jonah Hills debut som instruktør, og normalt er han langt bedre kendt som skuespiller i alt fra komedier som 'Superbad' og '21 Jump Street' til mere seriøse ting som 'The Wolf of Wall Street' og Netflix-serien 'Maniac'.

Filmen er en ætsende genkendelig ungdomsfilm, der – ikke overraskende – foregår i 90'erne, og selv formatet er lavet i 4:3, det samme som fjernsynet havde dengang. I alt fra tøj til Ninja Turtles-sengetøj, cd’er og hobbyer er der gjort utroligt meget ud af, at det hele ligner 90'erne på en prik.

I anledningen af den gedigne nostalgi, filmen afføder – for de af os, der var i live dengang – følger her en liste på fem ting fra de gode, gamle dage, som godt måtte finde vej tilbage - og to ting, der stadig godt må blive væk.

Et par af tingene her på listen har været på mode før 1990’erne, men havde en lang levetid og fik comebacks. Skribenten, Ida Rud, er født i 1982 og har inkluderet de ting, der var populære, da hun selv var 10-16 år.

1

1. Vejen til Europa

(Foto: Morten Overgaard © (arkivfoto) Scanpix)

I dag er det helt normalt med computere i undervisningen, men tilbage i 90'erne var det højdepunkterne i historie-timerne, når man fik lov at gå ned i skolens EDB-lokale, hvor de stationære monstrummer stod side om side og brummede. Så kunne man nemlig spille det simple ’Vejen til Europa’, som de fleste unger nok kaldte 'Europaspillet'.

Det gik ud på at rejse rundt mellem lande i Europa og tjene penge ved at spille små spil og gætte på spørgsmål fra pågældende land – for eksempel hvad sauerkraut er. Aldrig har lærdom været så sjovt, og vi lærte temaet til Europa-hymnen og Tysklands, Frankrigs og alle de andres nationalsange via simpel 8-bits musik.

I øvrigt kan man finde spillet online, hvis trangen efter at fange mønter med en båd bliver for stor.

2

2. Urge

(© (Arkivfoto))

Sodavand var ikke bare sodavand, og i 90'erne var der ikke nogen sejere drik end 'Urge'. Den skriggrønne læskedrik smagte uskyldigt nok af noget citrus-agtigt, og så brusede den af en heftig kulsyre – men den var ledsaget af en cool reklame, hvor seje fyre med skaterbukser og huer lavede drengestreger og havde det sygt fedt. Hvem vil ikke være en del af det?

'Feed the rush' sagde man til hinanden, ligesom dem i reklamen, selv om ingen helt rigtig forstod, hvad det betød. Det er stadig lidt uklart…

Sodavanden blev introduceret af Carlsberg/Coca-Cola i 1997, men den blev taget af markedet igen i 2001. Der har været masser af historier om, hvorfor den forsvandt fra hylderne – blandt andet at den stjal markedsandel fra Sprite, der også er en citrus-inspireret sodavand – men det var måske nærmere noget med salget.

'Urge' overgik til legende-land, men den kan stadig købes i Norge. Den er bare mere gul end grøn i disse farvestof-forskrækkede dage.

3

3. Yoyoer med sodavandslogo

(© (Arkivfoto))

For nu at blive i sodavandsland må man ikke glemme de fede logo-yoyoer. Yoyoer er selvfølgelig ikke en ting fra 90'erne, det er et stykke legetøj, der menes at stamme helt tilbage fra 440 år FØR vores tidsregning.

Men for 30 år siden blev de igen en modedille, og det skulle være røde Coca-Cola, grønne Sprite eller gule Fanta – og i alle mulige variationer, alt efter om det var light- eller limited edition. Plastikken kunne være helfarvet eller gennemsigtig, med eller uden glimmer i – og nogle havde lys i!

Der var status i at have yoyoer fra andre lande. Der blev afholdt konkurrencer landet over i storcentre, og danmarksmestrene kom på fjernsyn og turnerede rundt på skoler med deres tricks, der var noget mere imponerende end 'gå tur med hunden' og 'rundt om jorden'. Bare synet af sådan en gammel yoyo, og man kan nærmest mærke snoren mod pegefingeren, der kunne blive helt øm efter ihærdig træning.

4

4. Push pop

(© (Arkivfoto))

Noget af det bedste slik var en 'Push pop' – en slikkepind, man kunne skubbe ind og ud af et plastikhylster, og den kom i alverdens kunstige smage og farver, der smittede af på tunge og finger – for man bar hylstret på sin finger, når man spiste af slikkepinden, og ja, det var endnu mere nasset, end det lyder.

Men samtidig var det bare så afsindigt smart, at man ikke behøvede at spise det hele på en gang, men at man kunne gemme det og eventuelt se sit snit til at slikke lidt på den i frikvarteret. I fritiden havde låget en streng, så man kunne sætte slikket fast i trøjen eller bukserne.

Ligesom 'Urge' blev 'Push pop' godt hjulpet på vej af en farvestrålende reklame med en masse unger i farvestrålende tøj og nogle catchy temaer: "Push a push pop!" og "Hip to the pop!" De smagte forrygende, og i dag ville der være noget dejligt demonstrativt over at flashe ens slikforbrug med en 'Push pop' sat fast i smækbuksen.

5

5. Mixbånd

(Foto: Mads Jensen © (arkivfoto) Scanpix)

Kunsten at lave et mixbånd kan der skrives både romaner og afhandlinger om. Intet kan sammenlignes med de timers dedikation, der ligger i at sammensætte musikken på et kassebånd, så det passer med en af A- og B-siden, der typisk enten varede 30 eller 45 minutter. Særligt svært var det, når det skulle være en gave til én, man kunne lide.

Man talte gennem musikken på sit bånd, så det var vigtigt ikke at inkludere Green Day på båndet til hende, der ikke kunne lide poppunk – så skulle det i hvert fald være et af deres mere bløde numre. Heldigvis kunne man også være kreativ og skabe sit eget cover og for eksempel tegne hjerter eller stjerner ud for titlerne.

Man skulle altid være på dupperne og klar til at trykke 'optag', hvis der blev spillet noget godt i radioen – især Det Elektriske Barometer på P4 i P1 spillede den helt rigtige musik til de følsomme teenagehjerter, men også Rasmus Radiomus kunne sende et hyggeligt signal.

Ellers måtte man en tur på biblioteket og lede deres rækker af musik igennem, inden man hjemme på soveværelsesgulvet kunne sidde med sin ghettoblaster og en lommeregner for at udnytte pladsen på de smalle spolebånd bedst muligt.

Det kan godt være, du selv synes, du har en fed Spotity playliste, men du tager fejl!

Nederen ting:

6

1. Date-deo

(© (Arkivfoto))

Date deodoranterne blev i den grad misbrugt af pigerne i 90'erne. De kom med forskellige farver og kvinder på, men da de blev rigtig populære, kunne man også få dem med kendte som Spice Girls og Robyn, der dengang selv kun var en teenager.

Om det var i spray eller roll-on, så stank de altid forfærdeligt.

Men det var bare sejt at bruge deodorant, for så var man næsten voksen, så der lå som regel en og rullede rundt i Eastpak- eller Salomon-rygsækken – så kunne veninderne også lige låne den. Og der var noget trygt i, at man kunne lugte af sin bedste veninde, allerede inden man så hende.

Bonusinfo: I 1995 kunne du få en Date-deo for en flad 10'er i Netto.

7

2. Dax wax

(© (Arkivfoto))

Hvor pigerne blev voksne med svedskjulende hørme, så blev drengene voksne med litervis af voks i lokkerne – og det skulle være den fra Dax Wax. Man sværgede enten til den blå – 'short and neat' eller til den røde 'wave and groom'.

Det så eddersmart ud, når håret skinnede af den tykke, blanke voks i de helt rigtige folder. Men det var ikke rart at køre hånden gennem sådan en fedtet manke. Og det var så godt som umuligt at vaske ud igen, når først det var i, og samtlige ungersvende lod til at tænke, 'If you can’t beat them, join them!' – og brugte endnu mere voks!

Det var en endeløs ond og lettere ildelugtende cirkel.

Facebook
Twitter