Ny medieaftale: Afgift på seks procent skal få streamingtjenester til at lave dansk indhold

Det bliver nemmere at være lokalmedie, men sværere at være streaminggigant.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen præsenterer ny medieaftale i Kulturministeriet i København lørdag den 21. maj 2022. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

DR styrkes med 100 millioner frem til 2025, lokale og regionale medier får mere mediestøtte, og det bliver nemmere at få midler til nye medier.

Det er bare et par af nedslagene i den nye medieaftale for 2022-2025, der netop er blevet præsenteret.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen tillod sig også at sige, at mens medieforliget for de seneste tre år stod i nedskæringernes tegn, så står dagens aftale i oprustningens tegn.

- Sidst, der blev præsenteret en aftale, handlede det om at spare. Det vil vi ikke. Vi ønsker at bygge op og styrke, lød det.

Men mens man som dansk medie må være godt tilfreds med den øgede tilførsel af skattekroner, så er smilet nok en kende stift i en anden del af medieverdenen.

Streaminggiganter skal betale "kulturbidrag"

De internationale streaminggiganter som Netflix, Disney+ og HBO Max bliver nemlig underlagt et såkaldt "kulturbidrag", der betyder, at de udenlandske giganter skal lægge seks procent af deres omsætning i en pulje, der skal bruges på dansk indhold.

Men afgiften på seks procent er imidlertid noget, der deler vandene.

Blandt de positive er direktør i Producent Foreningen, Jørgen Ramskov, som kalder aftalen om streamingskat for "noget af det mest visionære, der er lavet kulturpolitisk i mange år":

- Det er med til at sikre, at der stadig er penge til at lave det, vi kalder originalt, dansk indhold.

Jørgen Ramskov mener, at hvis det ene og alene var markedet, der dikterede, hvilke medietilbud vi havde adgang til, ville tilbuddene se markant anderledes ud:

- Vi støtter dansk kultur på en lang række områder. Bøger, musik, tv og forhåbentlig også snart i stor udstrækning – film. Hvis ikke, var det udbud, vi havde, meget mindre og meget mere internationalt, siger Jørgen Ramskov.

Analytiker: De laver allerede dansk indhold

Anderledes står det til hos medieanalytiker Claus Bülow Christensen. Han anser nemlig streamingskatten for værdipolitik, da den ifølge ham markedsmæssigt ikke giver mening:

- Amerikanske streamingtjenester investerer allerede rigtig meget i dansk tv og film, og det vil de helt sikkert blive ved med, siger han og uddyber:

- Både for at lave noget, der er dansk, som skal tiltrække nye danske kunder, men også for at finde noget indhold, der er gangbart over hele kloden. Vi har jo set eksempler på, at noget, der er produceret i Danmark, klarer sig godt.

Han nævner som eksempel den danske Netflix-krimiserie 'Kastanjemanden', der blev set af mange herhjemme. Desuden fremhæver han et kommende Netflix-filmprojekt, hvor Bille August skal filmatisere en Karen Blixen-novelle – og hvor dronning Margrethe i øvrigt står for scenografien og kostumerne.

- Der er er fuld plade på danskheden dér. Og det er et godt eksempel på, at dét at indføre et kulturbidrag for at være sikker på, at der bliver produceret noget rigtig dansk indhold, ikke giver nogen mening.

Blå blok: Nej tak til at pålægge forbrugere en ny skat

Den nye medieaftale blev altså et smalt forlig, da Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fredag eftermiddag forlod forhandlingerne.

Noget kulturministeren ærgrede sig over i løbet af dagens pressemøde.

- Jeg synes godt, at de kunne have været med. Det havde jeg håbet.

Men allerede fredag stod det klart, at den holdning ikke blev delt af de udvandrede partier.

Venstres medieordfører, Jan E. Jørgensen, nævnte fredag eftermiddag som eksempel HBO Max, der nu "skal betale nogle penge, som de vil opkræve hos forbrugerne".

- De penge, som bliver opkrævet, skal betales ind til en kasse, hvor der skal sidde nogle smagsdommere og vurdere, hvem der kan få de penge. Og så bliver det formodentlig TV2, som får de penge fra HBO til at lave noget dansk indhold, siger han og tilføjer:

- Vi synes, det var bedre, at HBO kunne beholde deres penge. Og hvis de vil sende i Danmark, er det helt fair, at de også skal lave noget dansksproget indhold. Men det havde man kunnet klare med en investeringsforpligtelse – vi havde ikke behøvet at pålægge danskerne en ny skat, siger han.

Streamingtjenester som HBO Max står til at skulle betale flere penge til Danmark. Det er dårligt nyt for de danske forbrugere, mener flere partier. Her ses en af sidste års populære lanceringer på platformen – nemlig genforeningen af holdet fra ’Venner’. (Foto: CHRIS DELMAS © AFP/SCANPIX)

Samme holdning finder man hos Konservative, der "ikke vil være med til at legimitere, at man påfører en streamingafgift til danskerne."

Birgitte Bergman, medieordfører hos Konservative, frygter desuden, at afgiften vil bevirke, at der kommer mindre dansk indhold.

- Vi så gerne, at man havde lavet en investeringsmodel, hvor vi pålægger streamingtjenesterne at investere i mere dansk indhold. Men der har jo aldrig været investeret i så meget dansk indhold, som der er nu, sagde hun fredag eftermiddag, da de blå partier forlod forhandlingerne.

Kulturminister: Penge ryger ikke i statskassen

Den ekstra skat de blå partier taler om, bliver altså kun en realitet, hvis streamingtjenester vælger at sætte prisen op for forbrugerne for at kunne betale kulturbidraget. Ane Halsboe-Jørgensen blev derfor spurgt, om de ikke bare kom til at gøre det.

- Mekanismen er, at alle streamingtjenester skal tage seks procent af deres omsætning og lægge den ene halvdelen i public service-puljen og den anden halvdel i en ny filmpulje. De penge kan de så selv søge, hvis de vil lave dansk indhold, så det er et lukket kredsløb. Det ender ikke i statskassen, sagde kulturministeren.

Udover den kommende afgift hos streamingtjenesterne er de blå partier blandt andet også utilfredse med, at et lydunivers for børn skal ligge hos DR, og beskylder kulturministeren for at blande arbejdsmarkedspolitik sammen med mediepolitik.

Den nye medieaftale stiller nemlig krav til arbejdsforholdene på medie- og filmarbejdspladser, når de modtager offentlige støttekroner.

I medieaftalen kan man også læse, at radiostationen 24syv får ikke forlænget sin sendetilladelse, når den udløber i 2024.