Ny studenterforening kræver opgør med hvide mænd på universiteterne

En ny dansk studenterforening kæmper mod et for hvidt pensum, for mange mandlige undervisere og generel diskrimination. Og der er nok at tage fat på, mener de.

- Front er stiftet, fordi vi alle sammen i foreningen har oplevet en masse diskrimination, siger Tara Skadegaard Thorsen, der er en af stifterne af studenterforeningen Front.

Christopher Macias Escalona læner sig frem mod sin computer.

- Spørgsmålet er, hvor jeg skal tage fat.

Han kigger mod Tara Skadegaard Thorsen, der sidder ved siden af ham.

- Start med at sige mange tak for svaret. Og at vi er glade for, at de har så mange processer på plads allerede.

Christopher begynder at skrive.

- Og sig så at vi desværre også godt kan se, at det måske ikke lige præcis er det, vi beder om. Så nu vil vi lige informere om, hvad det er, vi forventer ved sådan en henvendelse, som den, vi skriver, fortsætter Tara Skadegaard Thorsen.

Det er torsdag eftermiddag, og Tara Skadegaard Thorsen og Christopher Macias Escalona sidder i et grupperum på Københavns Universitet på Amager. Sammen med Andreas Sidenius er de i færd med at skrive et brev til ledelsen på Københavns Universitet.

Det gjorde de også for en måneds tid siden. Dengang bad de dem om at implementere en politik omkring FN’s menneskerettigheder.

Universitetet svarede tilbage, at de ikke umiddelbart havde planer om at lave en ny menneskerettighedspolitik ud fra FNs retningslinjer. Så nu sidder de her igen og arbejder på dokumentet ’Svar til KU’.

- Københavns Universitet er ikke gode nok, når det gælder menneskerettigheder. Som studerende har vi oplevet, at det ikke bliver håndteret adækvat, siger Tara Skadegaard Thorsen.

Diskrimination er et stort problem

De tre er en del af den nystartede studenterforening Front. Foreningen blev startet 13. april af 11 studerende fra Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet og har som formål at gøre opmærksom på og ændre ved diskriminerende strukturer mod de studerende på de danske universiteter.

Andreas Sidenius, Christopher Macias Escalona og Tara Skadegaard Thorsen.

For det er der brug for, mener de. Diskrimination er nemlig et stort problem i universitetsmiljøet.

- Front er stiftet, fordi vi alle sammen i foreningen har oplevet en masse diskrimination både på universitetet og i relation til de andre studerende, i relation til undervisere og lignende. Det er alt fra mikroaggressioner, der går på ”hvor kommer du fra” og så til det meget udtalte som blackfacing og den slags, som jo ikke længere er så svært at identificere, siger Tara Skadegaard.

Ingen kvinder på filosofis pensum

Selv har Tara Skadegaard Thorsen oplevet diskrimination på flere måder. For det første, når hun gentagne gange bliver spurgt om, hvor hun kommer fra på grund af hendes hud, der er en smule mørkere end de fleste andre danskeres.

- Og det er ikke bare, at man er blevet spurgt engang, da man var tre år eller, da man var 14. Det handler om gentagelser af det her kontinuerligt, som bliver ved, og som har betydet, at jeg bliver positioneret som noget ikkedansk og som noget, der har en oprindelse, som ikke hører til, siger hun.

Samtidig læser hun filosofi på Københavns Universitet, som er et studie, der er stærkt domineret af mandlige undervisere og et mandligt domineret pensum.

- Jeg kan som kvinde på filosofi ikke identificere mig i den litteratur, jeg læser, fordi der ikke bliver undervist i nogle kvinder på filosofi. Det er, som jeg oplever det, meget til højrebenet at læse det som om, jeg ikke har haft en plads i filosofi, og hvis jeg skal have en, skal jeg i hvert fald kæmpe for det.

"En form for magtudøvelse"

Gruppens brevskriver Christopher Macias Escalona har også selv oplevet diskrimination på universitetet.

- Det her med at blive spurgt, hvor du kommer fra, det er noget, jeg har mødt rigtig mange gange. Og det er bare trættende i længden. Man skal forholde sig til, at folk ikke accepterer, at man siger fra eller ikke vil diskutere det. Det bliver nærmest en form for magtudøvelse, at man skal stå der og udbasunere sit personlige liv, fordi de synes, man ser anderledes ud ift. hvordan de definerer det at være dansk eller studerende på universitetet.

Samtidig læser Christopher Macias Escalona på Roskilde Universitets internationale linje, som også diskriminerer ifølge Christopher.

- Der er ikke lige adgang til fag for folk, som ikke snakker dansk, selvom RUC sælger sig selv som et internationalt universitet og siger, der er lige muligheder for uddannelse. Men når man graver dybere viser det sig, at man kun kan læse fire eller seks fag på engelsk. Det er da i hvert fald en uddannelsesmæssig diskrimination, vil jeg påstå, fordi der ikke er systematisk lige adgang for folk, der snakker forskellige sprog, siger han.

Dagens sidste medlem, Andreas, er den eneste, der ikke selv har oplevet diskrimination.

- Nej, for jeg er en hvid mand, og det er en position, der bliver tillagt en anden værdi, end hvis man er i en anden position. Så jeg oplever ikke aktivt diskrimination, men jeg har sympati for sagen, siger han.

"Det er ikke vores opgave at finde løsninger"

Men hvordan vil Front helt konkret kæmpe mod diskrimination? Hvordan vil de forhindre, at folk spørger, hvor de kommer fra, sørge for flere kvinder i pensum eller flere fag til engelsktalende på RUC?

Det skal de slet ikke, mener de.

- Det er ikke vores opgave at finde løsningerne. Det ville være alt for meget at forlange, hvis man forventede, at Front skulle løse det danske problem med diskrimination eller bare problemet på universiteterne. Det er også derfor, vi siger, at KU og universiteterne generelt bliver nødt til at tage deres ansvar for at respektere menneskerettighederne, siger Andreas Sidenius

- Så vi vil gerne finde løsningerne i samarbejde med universiteterne, men det er ikke os, der skal udføre dem, og det er heller ikke os, der skal måle, om diskrimination er et stort problem. Det er KU, der har det ansvar.

Netop derfor er det også svært for Front helt præcist at sige noget om præcis, hvor udbredt diskrimination er i de danske universitetsmiljøer.

- Det ved jeg ikke, om man kan svare på helt præcist. For vi er 11 mennesker i Front, og vi har forskellige oplevelser af det. Vi har forskellige positioneringer også; nogle af os er mænd, andre af os er kvinder, og vi bliver positioneret forskelligt bare af den grund. Så at sige at problemet er så og så stort eller at det er omfattende, kan man ikke nødvendigvis, når det ikke er undersøgt, siger Christopher Macias Escalona.

Vil vise at diskrimination sker for ret mange mennesker

Men hvis målet ikke er at finde løsninger eller undersøge, hvor stort omfanget af diskrimination er – hvad er det så egentlig?

- Vi vil holde nogle seminarer, hvor vi inviterer folk ind og fortæller om, hvad vi arbejder med og hvordan vi forstår diskrimination. Samtidig vil vi dele vores egne oplevelser med diskrimination, så vi kan legitimere en stemme og vise, at det sker for ret mange mennesker, og at man godt kan sige det uden større problemer, siger Tara Skadegaard Thorsen.

Samtidig har Front dog også et mere overordnet mål.

- Mit utopiske mål er, at vi på et tidspunkt når til et sted, hvor det ikke er nødvendigt at Front findes, før det er muligt at sige højt, at diskrimination findes, siger Tara Skadegaard Thorsen.

Det er også derfor, Front kæmper for at Københavns Universitet får en effektiv implementering af FNs menneskerettigheder – en sådan vil ifølge Front betyde, at de studerende vil blive informeret om diskrimination, så det kan håndteres ordentligt, når det mødes:

- Så enhver student kan sige ”der var diskrimination, må jeg få noget undervisning i diskrimination” eller ”hvad vil det sige at blive diskrimineret på køn eller race”. Det skal ikke bare være afhængigt af, at nogle studerende læser nogle bøger i deres fritid og kæmper for at få lov til at sige, at diskrimination findes, siger Tara Skadegaard Thorsen.

Men hvis man føler, man har oplevet diskrimination på et universitet, kan man så ikke allerede nu gå til ledelsen og gøre opmærksom på det og bede om at læse om det?

- Sagtens. Jeg tror endda, at KU har et spørgsmål i deres studenterundersøgelse, der hedder: ”oplever du diskrimination?” Men de spørger ikke ind til, om du oplever diskrimination på baggrund af køn eller farve eller klasse. De spørger om diskrimination og forventer, at den studerende ved, hvad diskrimination er uden at undervise i eller informere om det. Og det er en af de ting, som FN siger, at man bliver nødt til. Man kan ikke bare kaste diskrimination ud når folk ikke engang kender diskriminationsgrundene, og regne med et sagligt svar, siger Tara Skadegaard Thorsen.

Del af en international bevægelse

Selvom Front er den første danske studenterforening med fokus på diskrimination, står foreningen ikke alene. I løbet af de senere år har en lang række studenterforeninger i blandt andet USA, Canada, Storbritannien og Tyskland kæmpet samme kamp.

I USA og Storbritannien har kampen skabt stor debat, og siden Front blev dannet, har det heller ikke skortet på opmærksomhed eller kritik.

- Vi har mødt rigtig mange voldsomme reaktioner og forestillinger om alle de onde ting, vi vil med Danmark, bare fordi vi siger: ”Diskrimination findes, venner”. Der er ikke en imødekommenhed fra mange mennesker, selvom der selvfølgelig også er nogle, der synes, det er vildt relevant og vildt vigtigt, siger Tara Skadegaard Thorsen.

"Vi har ikke tænkt os at lukke munden på nogen"

En del af den internationale debat handler om, at flere arrangementer i blandt andet USA og Storbritannien er blevet aflyst på grund af modstand fra studerende, som ikke delte værdier med personen, der skulle optræde. Det er blevet kaldt bekymrende og en krænkelse af den frie og åbne debat, som universiteter ellers er kendt for.

Men den slags oprør har Front slet ikke planer om, siger Tara Skadegaard Thorsen.

- Det er ikke rigtig relevant for det, som vi laver. Vi har ikke tænkt os at lukke munden på nogen. Vi har tværtimod tænkt os bare selv at åbne munden. Så hele snakken om censur og om, at vi vil lukke munden på andre mennesker, er en underlig fordrejning. Det eneste, vi beder om, er, at vi også kan få en stemme og få lov til at sige ”tænk jer dog om en gang imellem, når der er brug for det”.

Fortsætter kampen

Lige nu vil Front dog bare gerne skrive svaret til Købenavns Universitet færdigt.

Først skal de bare videre fra brevets indledning.

De sidder alle tre bøjede over deres computere, mens de skriver samtidigt på det samme dokument.

- Det, som jeg finder interessant ved det her – for vi siger rigtig meget, at de skal have en proces på plads, når det gælder FNs menneskerettigheder – men er der en specifik udformning for, hvad den proces indebærer? Spørger Christopher Macias Escalona.

- Ja. Det er politierklæringen. Der er fem punkter, man skal have på plads, svarer Tara Skadegaard Thorsen.

- Okay. Så skriver jeg her, siger Christopher Macias Escalona.

Christopher Macias Escalona læner sig frem mod computeren igen. Begynder at skrive. Og fortsætter kampen for at få FNs menneskerettigheder implementeret på Københavns Universitet.

Jasper Steen Winkel, der er vicedirektør på Københavns Universitet, er blevet forbeholdt Fronts kritik af KU og svarer følgende:

Vi mener, vi har en god dialog med Front, og vi lytter på alle indspark, der kan sikre, at vi har et mangfoldigt universitet med en god, frugtbar kritisk debat om universitets opgaver og rolle.

Facebook
Twitter