...and the Oscar goes to: Den bedste film, der lever op til Oscar-akademiets nye inklusionsregler.

Tirsdag offentliggjorde det amerikanske filmakademi fire nye standarder, man som filmstudie skal opfylde for at kunne blive nomineret til den prestigefyldte Oscar-statuette i kategorien 'Bedste film'.

Kort fortalt er de nye regler et forsøg på at sikre større repræsentation såvel som inklusion af minoriteter. Både på skærmen og i produktionen bag. Lidt længere fortalt kan du læse en opsummering af reglerne nederst i artiklen her.

Underrepræsentation af minoriteter har i flere år resulteret i stærk kritik af filmakademiet. Ikke mindst siden 2015, hvor alle 20 nominerede var hvide, hvilket skabte en modreaktion under hashtagget #OscarsSoWhite.

De nye regler kan derfor ses i lyset af mange års kritik af en institution, der nu forsøger at lytte til kritikken. Måske.

For de nye regler modtager nemlig også kritik fra flere sider.

Skuespiller Kirstie Alley, kendt fra 80'ernes hitserie 'Cheers' og filmen 'Det er mig, der snakker', var hurtigt ved tasterne og kaldte reglerne for både "anti-kunstner" og "diktatorisk" på Twitter:

Også den Oscar-nominerede skuespiller James Woods synes, at reglerne er et tegn på 'galskab' fra akademiets side:

Skuespiller Dean Cain, som de fleste nok bedst kender som Superman i 90'er tv-serien om Lois Lane og Clark Kent, melder sig i koret af skuespillere såvel som almindelige biografgængere, der finder reglerne hæmmende for filmindustrien:

- Vi tror, at disse inklusionsstandarder vil blive en katalysator for en vedvarende, essentiel ændring i vores branche, skrev David Rubin, præsident for Oscar-akademiet, og Dawn Hudson, som er administrerende direktør for akademiet, ellers i en fælles udtalelse i forbindelse med offentliggørelsen af reglerne.

Ændrer det noget?

Hvor nogle altså mener, at venstrefløjen i Hollywood har tabt småkagerne, så er andre anderledes positivt overraskede over akademiets skridt mod mere diversitet i branchen.

- Som producer giver jeg min fulde støtte til akademiets nye repæsentations- og inklusionsstandarder. Vær sød at læse de nye retningslinjer for at forstå det fulde omfang af initiativet, og hvorfor det er så vigtigt, skriver den argentiske filmproducer Axel Kuschevatzky på Twitter.

Der er dog grund til at kritikerne kan stikke piben ind og lovpriserne tage armene ned.

For de nye regler kommer reelt set ikke til at ændre på, hvilken type film, der nomineres fremover. Det mener i hvert fald blandt andre Kyle Buchanan, der er journalist hos The New York Times:

- Næsten alle film ville stadig kunne blive nomineret efter de nye regler. De fleste film lever nemt op til Standard B, da stillinger som kostumedesigner, hår/makeup og casting ofte udfyldes af kvinder. Standard D er heller ikke svær (at leve op til), da pr-folk også overvejende er kvinder eller lgbt, skriver han.

En gennemgang af de sidste 15 års vindere af kategorien viser i øvrigt, at alle vinderne lever op til de nye krav, ifølge en undersøgelse lavet af The Washington Post.

Selv en film som 'Dunkirk' fra 2017, der omhandler Anden Verdenskrig og hovedsageligt portrætterer hvide mænd, består også de nye regler, viser mediet MovieMaker.

Kellee Nicole Terrell, kommunikationschef for MeToo-bevægelsen, konstaterer desuden på Twitter, at "ligesom med positiv særbehandling, vil denne (dog velmenende?) Academy-regel højst sandsynligt være til størst fordel for hvide, kvindelige instruktører".

Hun påpeger desuden, at for overhovedet at komme i betragtning til den prestigefyldte statuette, "skal du stadig have ressourcerne og adgangen til at kunne lave en spillefilm, så...".

En anden Twitter-bruger, Terrence Johnson, deler samme bekymring: - Det er nogle fascinerende standarder for 'Bedste film', og jeg kan slet ikke vente med at se, hvordan filmstudierne omgår reglerne ved at hyre en masse hvide kvinder for at opfylde kravene.