Nye spor i guldhorn-sag peger på svogeren

Efterforskning har sat historikerne på sporet af svogeren til Niels Heidenreich, der stjal og omsmeltede guldhornene i 1802.

Om aftenen den 4. maj bryder den fattige guldsmed og urmager Niels Heidenreich ind i Det Kongelige Kunstkammer.

Her stjæler han ved hjælp af to nøgler de to guldhorn, der til sammen vejer syv kilo.

Det meget guld kommer på et yderst belejligt tidspunkt for Niels Heidenreich. Han er noget tid for inden blevet løsladt fra fængslet og forsøger derfor nu at ernære sig som guldsmed og urmager.

Men Niels Heidenreich har et problem. Han er ikke uddannet, og derfor kan han ikke leve af sin gesjæft. Heraf udspringer ideen om at stjæle hornene og smelte dem om.

Men lykken varer kun kort for den, som forsøger at tilluske sig den. Og den 27. april 1803, mindre end et år efter tyveriet, anholder politiet Niels Heidenreich. Tre dage efter tilstår han tyveriet og belønnes med 37 år i tugthus for sin synd.

Spor peger på svogeren

Men selv om gerningsmanden findes og fanges, er mysteriet om de stjålne guldhorn fortsat ikke løst. Guldhornene var nemlig allerede smeltet om, da Niels Heidenreich blev anholdt.

Og to ud af de syv kilo tunge guldhorn er aldrig blevet fundet. Men nu mener historikerne, at nye spor er dukket op. Og de peger på Niels Heidenreichs svoger Peter Jensen, der var gift med søsteren til Heidenreichs kone.

Man har tidligere fundet to sæt øreringe, man mener, er lavet af Guldhornene, men ifølge historiker Bent Knie-Andersen ejede Heidenreich ikke evnerne til at skabe sådanne øreringe. Han var ikke uddannet, og man lærer ikke kunsten som guldsmed natten over.

- Vi tror derfor ikke, det var ham, men Peter Jensen. Han var nemlig i lære som urmager. Og dengang lavede urmageren ikke bare ure, men også urkapslerne som var af guld og sølv- Han havde altså en fortid som, kan man sige, guldsmed, forklarer Bent Knie-Andersen.

Klarer sig ualmindeligt gpdt

Ligesom svogeren var Peter Jensen også tidligere straffet, og med den rette uddannelse kunne han altså lige en mulig medgerningsmand.

Men først for nylig er historikerne begyndt at interessere sig for denne Peter Jensen, fortæller Bent Knie-Andersen.

- Han klarer sig ualmindelig godt og bliver velhavende. Selv om alle guldsmede har ualmindeligt svært ved at klare sig på den tid, forklarer historikerne og henviser til Englandskrigene og statsbankerotten på den tid.

Men de trange kår ramte altså ikke Peter Jensen, og det har derfor givet historikerne en tro på, at han meget vel kan have levet af de sidste to kilo guld, som aldrig er blevet fundet efter tyveriet af de to guldhorn.

Stjålet flere gange siden

Guldhornene blev fundet i henholdsvis 1639 og 1734, og man regner med, at de fra omkring år 400 og været brugt som en slags drikkehorn sandsynligvis i religiøse sammenhænge.

Efter omsmeltningen blev de to guldhorn skabt ud fra tidligere tegninger og kobberstik. Første gang i 1800-tallet og igen efter 1993. da kopierne blev stjålet og fundet igen. Desværre i en så dårlig fatning, at der skulle laves nye kopier.

I 2007 kunne tyveknægte endnu engang ikke holde fingrene fra guldhornene, da de var udstillet på Kongernes Jelling. Men allerede dagen efter fandt politiet hornene igen, og 24 timer senere havde politiet sporet gerningsmændene.

Facebook
Twitter