Nyt tegneserieforlag er kåret som årets bedste.

Det lille tegneserie-forlag 'Aben maler' snupper prisen som årets bedste foran større konkurrenter som Carlsen og Egmont.

Det lille nystartede tegneserieforlag 'Aben maler' er blevet kåret som årets bedste.

'Aben maler' har blot eksisteret i et halvt år, men har markeret sig med tre kvalitets-udgivelser, der appellerer til det voksne publikum.

Og det er altså blevet belønnet, for forlaget er i konkurrence med syv andre forlag blevet valgt ved en net-afstemning på Danmarks største tegneserie-site på nettet, Seriejournalen.dk. Og her gav 'Aben maler' baghjul til store forlag som Egmont og Carlsen.

Facebook
Twitter