Nytårstale, fyrværkeri og bombede postkasser: Få historien bag vores nytårsritualer her

Hvorfor fyrer vi fyrværkeri af? Hvorfor skal vi hoppe ned fra stolen klokken 24, og hvorfor kurerer vi tømmermændene med nylonklædte skihoppere nytårsdag? Få historien bag vores nytårstosserier her.

Nytårsaften er en af de dage på året med flest traditioner. (© dr)

Knaldfyrværkeri, juletræer i flagstænger og nytårsforsæt om at stoppe med at ryge. Nytårsaften er en af årets mest traditionsfyldte dage på året med masser af ritualer.

DR Kultur har bedt Anders Christensen, folklorist ved Dansk Folkemindesamling, og Charlotte S. H. Jensen, udviklingskonsulent på Nationalmuseet, svare på, hvorfor vi fejrer nytår, som vi gør.

Nytårsfyrværkeri og bordbomber

Traditionen for at skyde nytåret ind er på ingen måde ny. Første gang man med sikkerhed ved, at der blev fyret krudt af omkring nytåret, var i 1600-tallet.

Under svenskernes belejring af København fra 1658 til 1660 blev der nytårsdag skudt tre gange fra voldens kanoner, og i pausen mellem de tre skud skød borgere og soldater med geværer op i luften.

Første gang at man med sikkerhed ved, at en privatperson fyrede krudt af nytårsaften, var mellem 1667 og 1668. Her skød skrædderen Christen Simmensen fra Helsingør og blev efterfølgende arresteret og sat på træhesten, som var et strafferedskab, hvor man blev anbragt og bagbundet på armene med vægte om fødderne.

Bordbomben blev først for alvor udbredt omkring midten af 1900-tallet. I 1942 fik den plads i Daells Varehus’ julekatalog, og sidenhen har det lille krudtfyldte paprør spredt dannebrogsflag og konfetti ud over nytårsbordene.

Selv om fyrværkeri ser flot ud, så er det faktisk braget, der var den oprindelige idé med at sætte ild til krudtet. Bragene havde oprindeligt til formål at skræmme det onde væk fra det nye år, man gik ind i. Før man brugte krudt, slog man med potter og andet køkkenudstyr på dørene. Brag og bulder bruges stadig ved de kongelige bryllupper, hvor der saluteres og spilles musik for at skræmme det onde væk fra det nye ægtepar.

Nytårsløjer

At hive et juletræ op i en flagstang eller smøre margarine på naboens vinduer er vand i forhold til de nytårsløjer, man tidligere belemrede andre med nytårsaften.

I lokumsspandens storhedstid i 1800-tallet lagde man gær i spanden, så beboernes efterladenskaber flød over. Hvis man var rigtig styg, stillede man lokumsspanden over en halvåben dør ind til lokumsskuret, så den næste, der gik ind, fik indholdet ned over sig. Desuden var det heller ikke ualmindeligt, at man skød ind ad vinduerne hos naboerne.

Tidligere var det ikke kun nytårsaften, at man lavede løjer. Også Stefans dag – eller anden juledag – var der risiko for at havne i en kedelig suppedas. Traditionen for at lave nytårsløjer er ikke så udbredt længere og ses mest tydeligt i dag ved en masse smadrede postkasser.

Dronningens nytårstale

Regentens nytårstale er en ret ny tradition. Første gang, der blev holdt nytårstale, var 1. januar 1941, hvor Christian den 10. ville tale til danskerne under den tyske besættelse. Først i 1958 blev talen transmitteret på tv.

I øvrigt var det dronningens far, Frederik den 9., der fandt på at afslutte talen med ordene ”Gud bevare Danmark”.

Nytårstorsk, kransekage og champagne

At spise nytårstorsk stammer fra det bedre borgerskab i 1700- og 1800-tallet. Efter en fedtfyldt omgang julemad, skulle der noget kogt fisk på bordet – og så blev det torsk, som der dengang var masser af i de danske farvande.

Champagnen kom først til meget senere – og det var særligt det bedre borgerskab, der førte sig frem med de franske bobler. Den billige kirsebærvin blev dog først skiftet ud med mousserende vin i den brede befolkning i 70’erne og 80’erne.

Kransekagen har længe været en typisk dansk tradition, når noget skal fejres – f.eks. bryllupper. Men først for omkring 100 år siden blev marcipankagen også en nytårstradition.

Når klokken slår 24

Københavns Rådhus bliver hele Danmarks rådhus, når det nye år nærmer sig. Første gang klokkespillet bimlede ud over hovedstaden var 1. januar 1900, selv om rådhuset først blev indviet fem år senere.

Fra 1920’erne har klokkespillet bimlet i radioen, og sidenhen har de live-transmitterede billeder fortalt befolkningen, hvornår klokken slog 24 – hvilket bringer os videre til en anden dansk tradition. Nemlig at hoppe ind i det nye år.

Hvis du en nytårsaften har stået klar på en stol i udlandet for at hoppe ind i det nye år, så har alle andre end danskerne nok kigget lidt undrende på dig.

Det at hoppe ind i det nye år handler i bund og grund om, at det kan være vanskeligt - eller ligefrem farligt - at træde ind i noget nyt, og derfor skal den overgang markeres på særlig vis.

Nytårsforsæt, hvilket for størstedelen af danskerne er indforstået med rygestop, hænger sammen med traditionen for jule- og nytårsvarsler, hvor man beslutter sig for, hvad man bør gøre det kommende år.

Blandt bønderne var det f.eks. almindeligt, at man lagde tre klatter grød på gulvet omkring nytår – en klat symboliserede byg, den næste havre og den tredje rug. Derefter lukkede man hunden ind, og den klat, hunden først begyndte at æde, var den kornsort, der ville stå bedst næste sommer.

Tømmermands-tv fra Garmisch-Partenkirchen og Wien

Flyvende skihoppere i glinsende nylondragter i alverdens farver er tømmermandskur for mange på årets første dag. Første gang, at rampen i tyske Garmisch-Partenkirchen blev vist på tv nytårsdag var i 1950’erne. Til den lidt mere kræsne tømmermandsramte tv-seer er der nytårskoncert fra Wien.

Facebook
Twitter