Ørehængere skyldes gentagelser

Det er svært at glemme en sang, hvis man først har fået den på hjernen. Men ørehængere skyldes først og fremmest gentagelse, mener forsker.

Nogle sange er sværere at glemme end andre. Enkelte sange klæber sig ligefrem til hjernen og nægter at give slip. Det skyldes først og fremmest gentagelsen, for hjernen er skabt til at huske og værdsætte mønstre, fortæller Karen Johanne Pallesen.

Hun er forsker på institut for neurovidenskab og farmakologi ved Københavns Universitet og har specialiseret sig i, hvordan vi mennesker bearbejder musik i hjernen.

- Hvis man hører en sang igen og igen, så er der større chance for, at den bliver indprentet i hjernen. Så gentagelse er en faktor, og hvis sangen kobles sammen med en følelsesmæssig stærk oplevelse, så husker man den bedre, fortæller hun.

Hjernen elsker gentagelser

Netop nu viser DR2 den tilbagevendende tv-udsendelse Landeplagen. Her bliver populære danske sange tæsket i gennem for at finde ud af, hvad det er, der gør en sang til et hit.

Karen Johanne Pallesen fortæller, at musik ikke er sammensat af tilfældige toner, men bliver defineret på grundlag af melodiens tonale kontekst. Og hvis den melodi gentages, bliver hjernen glad og husker melodien bedre.

- Hjernen kan som udgangspunkt godt lide, at der er noget, som vi kan genkende. Så velkendthed for hjernen er altså en del af forklaring på, hvad vi lytter til. Og de fleste schlagere bevæger sig også indenfor sådan nogle prototypiske lydkombinationer og tonekombinationer, fortæller hun og fortsætter:

- En dur-skala er et eksempel på noget, der er meget velkendt for mange mennesker uanset, om de er musikalske eller ej. Det er noget, som lyder naturligt for os, og det er velkendt, trygt og harmonisk.

Nyt fænomen

Der findes eksempler på sange, der klæber sig fast på hjernen, så man ikke kan tænke på andet. Men det er først de seneste år, at forskere er begyndt at interesserer sig for fænomen "at få noget på hjernen".

- Det er meget muligt, at det at have en sang på hjerne overvejende er et moderne fænomen. Den engelske term earworm har kun været i brug i cirka 2 årtier, vurderer Karen Johanne Pallesen.

- Man kan måske sætte en skillelinje ved opfindelsen af teknikker til at broadcaste, optage og høre musik igen og igen, siger hun om det at blive bombarderet med musik alle vegne fra.

Overbelastet med lyd

Menneskets musikalitet og musikalske præferencer er i høj grad medfødt. Desværre findes der ingen lette kure, hvis man først har fået en sang på hjernen.

- Det kan måske hjælpe at lytte til noget andet musik, og det kan måske hjælpe at koncentrere sig om noget andet. Men karakteristisk for sådan en sang, man får på hjernen, er jo at intet hjælper.

- Man kan betragte det lidt som en skade. Hjernen kan ikke slippe det igen. Den bliver simpelthen overbelastet med lyd, fortæller Karen Johanne Pallesen.

Facebook
Twitter