Ole Michelsens sidste ord: Jeg efterlader mig et dejligt langt og varmt liv

Før sin død fortalte Ole Michelsen til DR, hvad han vil huskes for.

Ole Michelsen ser her tilbage på sit liv og sin karriere.

Kulturjournalist, forfatter og tv-vært Ole Michelsen er død i en alder af 79 år.

DR har bedt Ole Michelsen fortælle om sit liv og tankerne om døden i videoen herover, der efter aftale først offentliggøres nu, hvor han er væk.

- Nu når jeg er død, mine damer og herrer, kan jeg sige, at jeg efterlader mig et dejligt langt og varmt liv, som jeg har haft utroligt meget glæde af. Måske I kan komme til at se mig igen og tænke på, hvem han var, lyder det blandt andet fra Ole Michelsen i hans hilsen.

Ole Michelsen er kendt fra DR's filmmagasin 'Bogart', hvor han fra 1985 til 2002 anmeldte aktuelle film, og lige netop filmanmeldelserne er det, som Ole Michelsen gerne vil huskes for.

Adspurgt hvad han håber på for fremtidige generationer, svarer han, 'at vi holder op med at slås'.

- Jeg håber, at det stilner meget af, og at vi måske bliver mere fredsommelige, end vi har været tidligere.

Øverst i videoen kan du se og høre Ole Michelsen fortælle mere om sit liv og tankerne om eftermælet.

Facebook
Twitter