Opdagelsesrejsende i guf-guf sprog

Erik Lindsø kalder sig polyhistor og er én af landets mest aktive foredragsholdere. Han samler på de unyttige livsytringer vi møder i fortællinger, sange og digte.

"Livet er ikke, som man har levet det, men som man erindrer det, og hvordan man erindrer det for at fortælle det".

Gabriel Garcia MarquezJeg har sat højskolemanden, forfatteren og foredragsholderen Erik Lindsø stævne på en bænk midt i solen. Vi skal tale om værdien af det tilsyneladende unyttige sprog, man finder i sange, fortællinger, litteratur og digte. Ethvert spørgsmål jeg stiller, besvarer han med et citat. Han citerer frit Marquez, Grundtvig, Kierkegaard, Johannes V. Jensen, Søren Ulrik Thomsen m.fl. Faktisk kan den mand flere digte og sange udenad end de fleste. Og for ham er de helt nødvendige.

- Digte og fortællinger formilder virkeligheden og trøster os. Vi har brug for at ramme vores ofte kaotiske erfaringer ind for at skabe orden. Tilværelsen får form i et digt eller i en fortælling og straks mister den sin farlighed.

Guf-guf sprog

I salmer og højskolesange møder vi et sprog vi ofte ikke forstår. Det ligger langt fra hverdagssproget, men tæt på ”hjertets sprog”. Erik Lindsø begyndte tidligt sin opdagelsesrejse ind i det, Grundvig kaldte hjertesprog. Lindsø har sin egen betegnelse:

- For mig er en fortættet sætning i en sang eller et digt det rene guf. Jeg lever af det. Suger og samler og formidler. En flue, et gruk, et guldkorn, fraser i forbifarten, en livsfilosofisk sætning. Det begyndte, da jeg på efterskole kedede mig bravt. I ren kedsomhed begyndte jeg og vennerne at bladre i sangbogen. Vi morede os over, at der fandtes et dansk, vi ikke kendte. Vi kaldte det ”guf-guf-sprog”.

Vi sidder lige her og drager ånde

Erik og vennerne tillærte sig fraser og vendinger fra sangene, og på aftalte dage talte de kun det sprog. Det var underholdende, men de var også klar over, at de bevægede sig i sprækkerne af det almindelige sprog og at det rakte ud over dem selv.

- Når vi synger og lytter til noget sammen – kommer vi til at høre sammen. Alting blev ligesom større. ”At sidde og drage ånde” er større end at ”sidde og nyde livet”. Vi gik på en art himmelfart sammen og blev måske overvældet af noget åndeligt. Noget kærligt, der bandt os sammen i et større fællesskab. Siden har jeg altid haft en sangbog eller en digtsamling med mig.

Man kan ikke scanne alt

Inde på Rigshospitalet står nogle meget effektive scannere. Men det er ikke alt, man kan scanne, gør Erik Lindsø opmærksom på.

- Man kan ikke scanne hverken din barnetro, din forelskelse eller din kærlighed. Det er vigtigt at holde fast i det, der er udenfor videnskabens rækkevidde. Det er der digterne, fortællerne og sangskriverne har deres spidskompetence og derfor de er livsvigtige!

Reservater for frugtbare galninge

Ifølge Erik Lindsø har vi en tendens i samfundet til at marginalisere de unyttige ytringer, vi finder i digte og sange. I stedet skulle vi værdsætte det, mener han. Ikke mindst fordi, det er en forudsætning for demokratiet:

- Vi må blive ved med at støtte kunstnere og digtere, der giver sig tid til at tænke. De giver sig tid til at finde de rette ord. Og ord skæbner, hvad de nævner. Vi må bevare reservaterne for de frugtbare galninge og de andre "unyttige marginaliserede originaler". De bygger bro mellem mennesker og er dermed forudsætningen for sammenhængskraften i fællesskabet og for vores demokrati. Vi kan ligeså godt sætte disse ånder frem i lyset med det samme. De har evnen til at forklare tilværelsen. Og vi ender alligevel altid med at hylde dem til sidst.

Erik Lindsø er en populær gæst på landets folkehøjskoler. Han holder over 100 foredrag om året. Fortællingerne har han samlet i bogen ”Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder – Livsbetragtinger”. Bogen er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532b5526a11f9d09b43e0eef

Facebook
Twitter