- På Gaffa kan, skal og vil vi ikke tolerere sexisme.

Sådan starter det brev, som alle skribenter på musikmagasinet Gaffa modtog i torsdags. I brevet opfordrer chefredaktør Sidsel Thomassen alle skribenter til at være opmærksomme på, om det sprog, de bruger i artikler og anmeldelser, 'fastholder læserne i uddaterede, stereotype udtryk'.

I brevet opfordrer hun konkret til, at man dropper unødvendige kønsindikatorer som alf, sylfide, prinsesse, diva og sexbombe.

- Jeg synes, at Gaffa og vores skribenter har et ansvar for at tage det her alvorligt. Mange holder på deres ret til at skrive, hvad de vil – og det er jeg for – men når vi har det talerør, som vi har, så er der nogle ting, vi skal være opmærksomme på, siger Sidsel Thomassen, der er afsender på brevet.

Initiativet er blevet sat i værk, efter at Gaffas chefredaktør for mange gange har studset over sprogbruget i magasinet.

- Der har helt klart været nogle formuleringer i vores artikler, der har fået mig til at tænke, er det fair at bruge sproget på denne her måde?

Har ændret holdning

Selvom nye vinde blæser på magasinet, der har eksisteret siden 1983, så betyder det ikke, at man vil gå det gamle indhold igennem.

- Vi skal ikke slette eller redigere bagudrettet. Fortid er fortid, og i dag er der en anden ramme. Jeg havde aldrig sendt denne her rundt for seks år siden. Der ville jeg tænke, at det var for meget. Men jeg har ændret holdning i løbet af de sidste ti år, siger Sidsel Thomassen og fortsætter:

- Jeg synes, det er helt almindelig anstændighed at være opmærksom på de her ting. Alle ved, hvilke strømninger der løber i samfundet lige nu.

Musiker hylder Gaffas initiativ

En af de musikere, hvis køn hyppigt har optrådt i anmeldelserne, når hendes musik er blevet anmeldt, er Selina Gin. Sangerinde i det nu hedengange Nelson Can og nu forsanger i sit eget soloprojekt.

- I Nelson Can er vi ofte blevet sammenlignet med andre bands med kvinder, kun fordi det var kvinder. Det føles hårdt, når ens hårde arbejde giver pote, og man så alligevel bare bliver sat i sammenhæng med andre bands, BARE fordi de også indeholder kvinder.

Hun hilser initiativet fra Gaffa velkomment.

- Jeg synes, det er et fantastisk initiativ, og Gaffa sætter et glimrende eksempel for andre redaktører for større medier. Noget af det allervigtigste her er, at Gaffa anerkender, at de har indflydelse på deres læsere, og at det sprog vi, og særligt medierne, bruger, har indflydelse på det samfund, vi lever i.

Er det et reelt problem, eller skyder man ved siden af ved at lægge de her rammer om skribenternes sprog?

- Det Gaffa gør er jo egentlig bare at bede skribenterne om at tænke sig om en ekstra gang og tillære sig nye vaner. Det er en måde, hvorpå man kan styre uden om de vaner, der fastholder vores strukturelle problemer med sexisme eller racisme. Det kommer helt sikkert til at kræve noget tilvænning for skribenterne, men de vil også ende der, hvor de slet ikke tænker over det mere, tror jeg, siger Selina Gin.

Hvad er okay?

Men hvor går grænsen så for, hvad der fremover vil være i orden at skrive hos Gaffa? DR Nyheder har forelagt Sidsel Thomassen to tidligere anmeldelser fra magasinet:

I en anmeldelse af Clara fra 2019 skriver I "Med ryggen til publikum smider sangerinden sin trenchcoat og afslører en stramtsiddende bodystocking. Det er som at opleve en vaskeægte popstjerne blive født". Er det okay?

- Det skader ikke nogen. Skribenten taler ikke om hendes krop, men beskriver nøgternt hendes tøjskift. Jeg synes ikke, der er lumre undertoner overhovedet, siger Sidsel Thomassen.

I en anmeldelse af den amerikanske kunstner Father John Misty fra 2015 skriver I"... som får Misty til at minde om en slags amerikansk Jarvis Cocker; lige dele fremmedgjort freak, fissekarl, inderlig alvorsmand og ironiker". Er det okay?

- Det er over grænsen. Vi kommer ikke til at bruge et ord som ’fissekarl’ fremover. Det siger intet om, hvem han er som kunstner. Og vi tillægger ham noget, der ikke er sandt.

Kan du forstå, hvis nogen tænker, at de ikke kan få arbejde på Gaffa, fordi deres holdninger ikke matcher dem, der udtrykkes i brevet?

- Jeg synes ikke, at det her er et politisk spørgsmål. Jeg synes nærmere, at det er et spørgsmål om respekt for mennesket. Arbejdspladserne skal gå forrest i sager som disse. Vi har et ansvar for at bistå de ændringer i samfundet, der er nødvendige for, at vi alle føler os trygge og lige meget værd.

Så du er ikke bange for at skræmme dygtige skribenter væk?

- Nej, det er jeg ikke. Hvis folk ikke ønsker at deltage i denne her kulturændring, så er Gaffa nok ikke stedet for dem, afslutter Sidsel Thomassen.