Danske og tjekkiske forskere er godt i gang med opgravning af Tycho Brahes jordiske rester. Forskerne har her til formiddag løftet den store granitplade, der ligger hen over Tycho Brahes grav.
Kamera sænkes ned i graven
Det fortæller DR Nyheders Jørgen Jacob Jensen fra Tynn Kirken i Tjekkiets hovedstad Prag, hvor den kendte danske astronom siden 1601 har ligget begravet:
- Herefter er man begyndt at bore et hul ned til de hvælvinger, hvor de jordiske rester ligger. Man vil så sænke et lille kamera ned for at se, i hvilken stand hvælvingerne er i, så man kan vurderer, hvordan man skal bryde dem ned. Herefter kommer kisten så ud, forklarer Jørgen Jacob Jensen.
Forskerne - med den danske middelalderarkæologen, Jens Vellev, fra Århus universitet i spidsen - arbejder blandt andet på at finde ud af, hvorfor Tycho Brahe døde.
Minder om celebrity-begivenhed
Historien om, at Tycho Brahe døde på grund af en sprængt blære, fordi han har for høflig til at forlade bordet ved et fint middagsselskab, er vist kun en sejlivet myte. I virkeligheden handler det nok snarere om rn kviksølvforgiftning.
Myten om Tycho Brahe fascinerer ikke kun i Danmark her godt 400 år efter. Det er også en historie, der bliver lagt mærke til i store dele af verden. Derfor er journalister og pressefolk strømmet til Tyn Kirken for at følge opgravningen, fortæller Jørgen Jacob jensen fra Prag:
- Her er vel 80-100 journalister og virkelig mange kameraer. Det ligner en hel celebrity-begivenhed, siger han.
Kurre på tråden mellem forskere
Mens de mange journalister venter ved Tycho Brahes grav, så er der opstået lidt kurre på tråden mellem de lokale, tjekkiske forskere og de danske forskere, fortæller DR Nyheders mand på stedet.
Tjekkerne vil nemlig gerne have åbnet kisten så hurtigt som muligt, så de kan få taget et billede af det.
Danskerne derimod vil gerne vente med at åbne kisten til den er bragt til et laboratorium. De er nemlig bange for, at de ellers vil forurene graven yderligere.
Tycho Brahes jordiske resterne ventes at være gravet op senere i dag mandag.