Ord som 'köttbullar' udløser Nordens sprogpris til Ikea

Som ordblind er Ikea-grundlægger, Ingvar Kamprad, ekstra glad for prisen.

Ikea er tilstede i det meste af verden. Her er det et varehus i Tyskland. (Foto: Sascha Steinbach © Scanpix)

For den flittige brug af ærke-skandinaviske ord som 'kødboller', 'hej' og 'tak' er Ikea blevet tildelt Nordens Sprogpris 2017.

Juryen har lagt vægt på, at den svenske møbelgigants udbredelse i hele verden har øget kendskabet til nordisk kultur.

Men årets sprogpris går også til Ikea, fordi vi i Norden lærer de traditionelle ord fremfor engelske pendanter, mener juryen, der består af fem personer.

Ingvar Kamprad i 2006. (Foto: ARC/JEAN-BERNARD SIEBER © Scanpix)

På et besøg i et Ikea-varehus i Sverige lærer man blandt andet, at det hedder "lingon (tyttebær, red.), godis (slik, red.), glass (is, red.), sovdags (sengetid, red.), tupplur (middagslur, red.) og gäspa (gaben, red.), står der i begrundelsen.

Ifølge juryen har ingen anden virksomhed på samme måde sørget for, at så mange mennesker har taget Norden helt ind i varmen, både i sproget og i deres hjem, står der.

Juryen

Juryen består af fem personer:

Olemic Thommessen

Leif Holst Jensen

Guri Melby

Hilde Sandvik

Rune Mørck Wergeland.

– Jeg er meget taknemmelig, siger den legendariske Ikea-ejer og grundlægger, Ingvar Kamprad, der er en af Sveriges rigeste personer, og som har tjent milliarder på at markedsføre skandinavisk kultur.

- Eftersom jeg har levet med dysleksi (ordblind, red.) hele livet, så forstår jeg godt, hvor vigtigt sprog er, siger han.

Med til Nordens Sprogpris 2017 følger et kunstværk af Hanne Borchgrevink, og prisen bliver officielt overrakt i dag på Abbediengen hovedgård i Oslo af den norske minister Monica Mæland.

Vindere af Nordens Sprogpris

  • Ikea (2017)
  • Skam (2016)
  • Martti Ahtisaari (2015)
  • Jakob Oftebro (2014)
  • Vigdís Finnbogadóttir (2013)
  • Ghita Nørby (2012)
  • Timbuktu (2011)
  • Fredrik Skavlan (2010)

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve