VIDEO Dansk poptrio genopfinder Stones

Danske WhoMadeWho har smidt rockmastodonterne i smeltediglen og sat deres poppede præg på kæmpehittet 'Paint it Black'.

Videoerne er ikke tilgængelige her længere pga. tidsbegrænsede rettigheder

Bare en uge inden Rolling Stones står på Orange Scene på Roskilde Festival river danske WhoMadeWho det aldrende rockband rundt i pop-manegen og giver deres version af 1966-hittet 'Paint it Black'. Live og uden filter. 

Det kunne selvfølgelig ikke bare gå med et almindeligt bluescover af det psykedeliske nummer, nej, trioen valgte en hwlt anden vej.

- Det var optur at få lov til at diskoficere nummeret og give det en WhoMadeWho-tur i manegen, som bandet selv siger.

Kludrede i teksten

DR Output er DR's nye site for, live musikvideoer, hvor bands eksperimenterer med lyd og omgivelser og skaber et unikt musikalsk univers over betydningsfulde numre. Og det er præcis, hvad danske WhoMadeWho har gjort.

Nummeret var faktisk et af de første numre bassist og sanger Tomas Høffding spillede i sit rockband som 14-årig. Dengang gik det bare ikke helt godt med det engelske, og det skabte problemer under øverne til dagens Output Session.

- Dengang lyttede min amerikanske papbror teksten af, og nogle steder blev det lidt sjovt. Det er dén tekst jeg har haft i hovedet lige siden, og der er altså nogle steder jeg vist har sunget det noget anderledes, griner han.

En særlig undtagelse

For WhoMadeWho står Rolling Stones som undtagelsen, der bekræfter reglen. Man kan godt blive gammel i musikbranchen. Faktisk har trioen en drøm om, at kunne ende som et mindst ligeså gammelt band, som Keith og de andre.

- Det er vores håb, at vi tager en 20-30 år i mørket, og hvis vi holder ud, så kan vi blive sådan nogle furede seje mænd, der går og spiller tosset musik, siger de.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk