VIDEO Pink Floyd får djævelsk overhaling af hypede støjrockere

Fanden har taget ved Baby In Vain, der smelter rockens arvesølv om i samarbejde med DR Output

De er blevet kaldt smadret, skinger, støjende af en international musikpresse – der er ellevild med deres lyd. Baby In Vain har rejst verden rundt med deres succesformel på hård rock tro mod skrifterne, men i et personligt, uudsletteligt udtryk.

P6 BEAT-vært er fan

P6 BEAT-vært Augusta Glahn-Abrahamsen kalder dem for Danmarks bedste, nye band og har inviteret dem i studiet for at opføre deres fortolkning af Pink Floyd-nummeret 'The Nile Song' - eksklusivt for DR Output. Der ud over spillede de også nummeret The Thrill fra sidste år (se videoen nederst)

Se videoen på YouTube her

Legenderne fortolkes

Netop støjen og smadderet har Benedicte, Lola og Andrea fået indkapslet i deres fortolkning af progrock-legendernes Pink Floyds tunge ’The Nile Song’ fra 1969, som du kan se ovenfor. Alle pigerne erklærer sig kæmpefans af gruppen, der blandt andet står bag konceptalbummet ’The Wall’.

Spiller i lånte trøjer

Anledningen er P6 BEAT-kampagnen Wear Your Band T-Shirt, der sætter fokus på kulturen omkring band-shirts hos fans og musikere. Derfor kommer en række bands forbi P6 BEAT-studiet for at spille koncert og snakke fankultur (læs mere her).

Baby In Vain har taget Pink Floyd-tshirts på til anledningen (selvom de er lånt, afslører trioen). De er kæmpe fans af gruppen, fortæller de, selvom t-shirtsene er lånt.

Grimt merchandise

-  Problemet er at det meste Pink Floyd-merchandise er så grimt, fortæller trioen lidt klukkende. Selv har de Interpol, Rolling Stones, Ramones, Ty Segall-t-shirts derhjemme i garderoben.

Se alle Output-videoerne her

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk