VIDEO Turboweekend synther Dizzy-klassiker op

'Silverflame' fik Turboweekend-forsanger til at spille musik. Nu fortolker electrogruppen nummeret i samarbejde med DR Output

Når Silas Bjerregaard hører ’Silverflame’ af Dizzy Mizz Lizzy, bliver han bragt tilbage til i 1994, hvor Turboweekend-forsangeren gik i 7. klasse og startede med at gå til fester.

Det her, at Dizzy Mizz Lizzy udgav deres klassiske selvbetitlede album – og det rykkede noget i en purung Silas Bjerregaard:

Så godt ville vi også spille

- Det blev jo spillet til alle teenfesterne. Vi så jo Dizzy på tv og tænkte 'Wauw, så godt vil vi også spille'. Det blev også spillet til alle gymnasiefesterne som en nostalgiting. Det har en fantastisk holdbarhed. Man kan uden kalde det en dansk rockklasssiker uden at blinke med øjnene.

Turboweekend blev stillet opgaven med at fortolke 'Silverflame' i forbindelse med DR Output-stafetten, hvor et skiftende band skal fortolke et musiknummer, som Smag på P3’s lyttere har valgt. Tidligere har Julias Moon og Hej Matematik være der.

Se alle Output-videoerne her

Vandt med 78 procent

Således blev det Dizzy Mizz Lizzy, der vandt med 78 procent af stemmerne over The Minds of 99. Coveret blev til på bare 48 timer, midt i Turboweekends planlægning af turné, der starter i dag, samt arbejdet med det nye album.

- Udfordringen er at lave et cover, der tager nummeret i ny retning - vi valgte at gøre det mere electroagtigt. Noget af det, vi har eksperimenteret med keyboard. 'Silverflame' er jo en rockballade.

LÆS OGSÅ: VIDEO Her bliver Marie Key reggae-ficeret af Djämes Braun

Kærlig opsang

Udover ’Silverflame’ har Turboweeekend også indspillet nummeret ’Asking For More’ fra deres nye album, der lander d. 30 marts. Titlen er oprindeligt en kærlig opsang til Turboweekends management, der rykkede bandet lidt for meget for nyt materiale til den nye plade.

- Så blev vi frustrerede, og lavede nummeret 'Asking For More' for at sige, at vi var trætte af presset. Her var den konkrete situation, der var afsæt, men man kan overføre temaet til andre forhold, fortæller Silas Bjerregaard med et grin.

Værsgo, 'Asking For More':

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5513f16e6187a418b04e9fd0

Turboweekend fik DR Output-stafetten fra Djämes Braun og tidligere har Hej Matematik og Julias Moon taget teten. Lyt med mandag fra kl. 12-15 på P3, hvor Patrick Dorgan får stafetten.

Facebook
Twitter