P3 Guld 2016

P3 Guld 2016: Hvem har lavet årets lytterhit?

Du kan være med til at afgøre, hvem der skal vinde 'P3 Lytterhittet' i år.

Alex Vargas, Volbeat, MØ eller Lukas Graham er alle blevet stemt videre i konkurrencen om at blive årets lytterhit.

På fredag uddeler P3 flere priser ved årets P3 Guld-show, der sendes direkte på DR3. Og du kan være med til at afgøre, hvem der skal have en prisen for årets lytterhit.

Siden tirsdag har otte P3 hits battlet mod hinanden i fire semifinaler i radioprogrammet ’P3's Museum for Kunst’, og fredag vandt MØ med 'Final Song' over Gilli's 'Tidligt op'. Dermed faldt de fire endeligt nominerede til 'P3 Lytterhittet' på plads.

Se, hvem de fire nominerede er, og hvordan du kan stemme via sms. Det koster 1 kr. + almindelig sms-takst.

Afstemningen fortsætter frem til fredag den 21. oktober kl. 21.

Alex Vargas spillede i november sidste år i DR Koncerthuset for en udsolgt sal. (© George Chin 2013)

’Shackled Up’, Alex Vargas

Alex Vargas løb i tirsdagens battle med sejren over bandet Liss, og er altså med i kapløbet om 'P3 Lytterhittet'.

Han udgav i marts 2015 singlen 'Solid Ground', som slog hans navn fast.

I januar i år udgav han EP'en 'Giving Up The Ghost’, hvor man blandt andet finder 'Shackled Up'.

Alex Vargas har i løbet af året spillet på et hav af udsolgt spillesteder og i løbet af sommeren på tre, store danske festivaler.

Stem på Alex Vargas: 'Shackled Up'. Send SMS-kode: P3 AL til 1212

Det koster 1 kr. + alm. SMS-takst.

Volbeat har to gange tidligere vundet 'P3 Lytterhittet'. Her ses de ved P3 Guld i 2011, hvor de vandt med nummeret 'Fallen'.

’For Evigt’, Volbeat

Volbeat er langt fra grønne, når det kommer til 'P3 Lytterhittet'.

De vandt prisen i både 2008 og 2011, og nu er de altså nomineret igen.

I 2008 vandt de med gennembruddet 'The Gardens Tale', som de lavede sammen med Magtens Korridorer-sanger Johan Olsen.

Igen i år er det en duet mellem Michael Poulsen, på engelsk, og Johan Olsen på dansk, der er nomineret.

Stem på Volbeat: 'For Evigt'. Send SMS-kode: P3 VO til 1212

Det koster 1 kr. + alm. SMS-takst.

Lukas Graham har optrådt flere gange til P3 Guld. Her ses han i 2012, hvor han optrådte med nummeret 'Drunk in the morning'.

'7 Years’, Lukas Graham

Lukas Graham har prøvet det før.

Både i 2012 og 2015 vandt han 'P3 Lytterhittet', første gang med debuthittet ’Ordinary Things’ og sidste år sammen med Suspekt for deres fælleshit ’Søndagsbarn’.

Det er altså en rutineret prismodtager, der vender tilbage, for måske at modtage sin tredje lytterpris.

Stem på Lukas Graham: '7 Years'. Send SMS-kode: P3 LU til 1212

Det koster 1 kr. + alm. SMS-takst.

P3 Guld i 2014 var et stort år for MØ. Hun både optrådte og vand P3 Prisen. 2014 hvor MØ optræder med ’Don’t wanna dance)

’Final Song’, MØ

Den sidste nominerede til 'P3 Lytterhittet' blevet kåret i fredagens udgave af 'P3's Museum for Kunst'.

MØ løb med sejren og er ligesom sidste år nomineret til 'P3 Lytterhittet'.

I 2014 vandt MØ 'P3 Prisen' og fik overrakt den af sit store idol Melanie C fra Spice Girls.

Øjeblikket, hvor en tydeligt rørt MØ får prisen, er gået over i P3 Gulds historie.

Det koster 1 kr. + alm. SMS-takst.

Stem på MØ: 'Final Song'. Send SMS-kode: P3 MØ til 1212

Facebook
Twitter