Aarhusiansk rødtop vinder P3 Talentprisen

20-årige Karl William får årets P3 Talentpris. Noget stort og unikt er på vej, mener juryen.

Karl William på scenen under aftenens show.

Han debuterede med singlen ’Kostumeramt’ i 2013. Siden da er han blevet lidt af en kæledægge på P3, hvor numre som ’Placebo’ og ’Foruden at forgude’ er blevet spillet mange gange.

Nu får Karl William prisen P3 Talentet for sin stærke debut.

Det er P3’s værter og musikkyndige i DR, der har peget på Karl William. I begrundelsen roser juryen både den århusianske sangers stemme, og den stemning hans musik skaber.

Noget stort og unikt er på vej

- Vi tror på, at noget stort og unikt er på vej med årets modtaget af ’P3 Talentet’. Ordene er personlige, men aldrig private. En troværdig stemningsrapport fra et ungt sind, som prøver at finde sig selv i en verden fuldt med kaos, ensomhed og usikkerhed, lød det blandt andet fra juryen.

Karl William har lavet flere ep’er, og i maj udkom ’Placebo’. Albummet fik fem stjerner i Gaffa, der kaldte albummet for ”overbevisende” og for en ”intens bedrift”. Soundvenue var næste lige så begejstrede og gav fire stjerner. Det samme gjorde Berlingske, mens det blev til tre hjerter i Politiken.

De to andre nominerede til P3 Talentet var Kwamie Liv og Patrick Dorgan.

Følg showet live her.

Facebook
Twitter