Phillip Faber efter 'Fællessang'-exit: 'Jeg kan ikke blive ved med at være Mr. Nice Guy'

Phillip Faber har trukket sig tilbage fra 'Fællessang'-programmerne for at fokusere på DR Pigekoret.

(Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

Du har sikkert hørt om Phillip Faber.

Uanset om du er typen, der elsker at synge med på en god fællessang. Om du er typen, der mimer lidt usikkert med. Eller om du er typen, der helst bare vil være fri.

For pludselig var han på alles læber.

På nul komma fem gik Phillip Faber fra at være et navn, der primært var kendt i musikkredse, til at være ét, der var svært at overhøre.

Forvandlingen skete, da han spillede op til fællessang foran mere end en million danskere. Først med morgenprogrammet 'Morgensang med Phillip Faber' og sidenhen med fredagsprogrammet 'Fællessang - hver for sig'.

Men faktisk var det lige før, programmet aldrig var blevet til mere end en idé.

For da landet lukkede ned første gang sidste forår, pitchede Phillip Faber første gang ideen om et fællessangs-program til DR1. Men modtagelsen var ikke helt, som han havde håbet.

- De foreslog, at vi kunne sende det på DR's intranet, siger Phillip Faber.

Men Faber var ikke sådan at slå ud. Han vidste, at der var en bred interesse for fællessang og den danske sangskat i tidsånden. Det havde han blandt andet oplevet, når han holdt fællessangskoncerter med DR Pigekoret, som han er chefdirigent for.

- Vi vidste, der var det vildeste momentum. Så vi tænkte: "Fuck det, vi laver det på pigekorets Facebook-side". Det må man vist ikke, og jeg tror først, vi spurgte om lov bagefter, griner han.

Hvis bare der var 60, der ville synge med, ville det være en succes i Phillip Fabers øjne. Så at videoen skulle få cirka 120.000 visninger, havde han ikke turdet drømme om. Men det var det, der skete.

Senere samme dag fik han et opkald fra DR1. Man ville alligevel gerne sende et fællessangsprogram begyndende fra den efterfølgende morgen. Og sådan blev 'Morgensang med Phillip Faber' til – udenom "pitchrunder, møder og dummies."

Resten er historie – programmerne har samlet mere end en million seere til fællessang. Men det var ikke kun interessen omkring sangene, der eksploderede. Det samme gjorde opmærksomheden omkring Phillip Fabers person.

- Når man står inde i midten, og der strømmer oceaner af opmærksomhed mod en, kan man hurtigt komme til at tro, det hele handler om en selv. Det er en tanke, jeg har arbejdet meget med, siger Phillip Faber. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

Passede ikke ind i 'drengekulturen'

Han er vant til at stå med ryggen til publikum, når han udfører sit arbejde som chefdirigent og komponist for DR Pigekoret. Men pludselig sad han med fronten mod en femtedel af Danmark, når han spillede op til fællessang.

- Det var en vidunderlig øvelse i at være sådan: Det er totalt ligegyldigt, hvordan jeg fremstår. Min rolle er at spille og synge sådan, at folk har nemmest muligt ved at synge med. Hver gang jeg tænkte på seertallet, og min forfængelighed kom ind i billedet, spillede jeg forkert, griner Phillip Faber og indskyder:

- Så kunne jeg lære det.

Det var dog aldrig hensigten, at Faber selv skulle blive centrum for opmærksomheden, og nu har han trukket sig tilbage fra 'Fællessang - hver for sig' for at hellige sig sit arbejde med DR Pigekoret. Et arbejde, han betegner som sit drømmejob.

Men korsang har ikke altid været drømmen for Phillip Faber. Som barn var det tværtimod noget, han gruede for.

Men det var nu ikke musikkens skyld, forklarer Faber, der som seksårig blev tilmeldt Det Danske Drengekor af sin mor.

Det virkede som en god idé. Men det skulle vise sig at blive begyndelsen på halvandet års helvede. For Faber var "lille og høflig", men det var ikke alle korets drenge, man kunne sige det samme om.

- De store drenge i koret var 13-14 år, og hold kæft nogle bøller, der var i det kor. Der var ikke så god plads til en lille, forsigtig purk som mig. Jeg elskede musikken, men drengekulturen passede mig dårligt.

- Hver dag spurgte jeg min mor, om jeg måtte stoppe i koret. Hun holdt mig der i halvandet år – hvilket hun også skal have ros for. Det var enormt godt set, at jeg skulle i kor. Det var bare synd, at jeg passede så dårligt ind, siger Phillip Faber.

Er Phillip Faber svigermors drøm? Noget kunne tyde på det. Han har sunget med i en barbershop-kvartet ved navn Svigermors Drøm. Og så har han fået en udstoppet sangfugl af sin egen svigermor - en såkaldt munk, som pynter på hans flygel. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

Pigekoret er som et anker

Sidenhen sang han i andre kor – med langt større fornøjelse. Og de erfaringer trækker han på, når han dirigerer DR Pigekoret i dag. Et arbejde, han føler, er enormt meningsfuldt.

Dels fordi det giver ham mulighed for at dyrke og udbrede sin store kærlighed til den danske sangskat. Noget, der ellers ikke nødvendigvis ligger lige til højrebenet, når man er uddannet dirigent og komponist.

For på konservatoriet er det de store symfonier, der tæller, og der er ikke mange coolness-point at hente i den danske sangskat, forklarer han.

Men også fordi det handler temmelig lidt om ham selv og rigtig meget om pigerne i koret.

- Det føles dejligt og enormt uselvisk. Koret og jeg har brug for hinanden, og det føles godt at spille en rolle i andres liv. Dybest set er mit job at hjælpe dem til at udvikle sig mest muligt, så de kan synge bedst muligt, siger Phillip Faber.

Han er glad for, der nu kommer fokus på DR Pigekoret i den nye DR1-dokumentarserie 'Faber og pigekoret'. Og han håber, programmet kan være med til at nuancere det indtryk, danskerne har af koret.

For mens de fleste har et forhold til pigekoret, om ikke andet som "dem, der synger nytårsaften", er det langt færre, der har hørt en koncert med det. Og som Phillip Faber formulerer det, "er der flere, der har en holdning til pigekoret, end der er folk, som har oplevet det i virkeligheden".

- Mange tænker på yndige, unge piger, der synger smukt og lyst. Parentes lidt kedeligt, siger Phillip Faber.

Den forestilling forsvinder aldrig, mener komponisten. For det er en kernedel af det image, koret har opbygget, siden det blev stiftet i 1938.

Men det betyder ikke, at det er sådan, det forholder sig i virkeligheden. For koret består af 55 piger i alderen 15-22, og de er altså ikke alle sammen "artige piger med lyst hår".

- Der er alle typer i det kor, siger Phillip Faber og indskyder:

- Selvfølgelig er det ikke alle, der kan komme ind i koret. Det kræver noget særligt at være så disciplineret med sin tid, at man kan synge med i koret samtidig med, at man jonglerer med job og uddannelse. Men når vi er ovre den barriere, er det 55 virkelig forskellige piger, og det er sjovt at prikke lidt til det der pigekors-prædikat, siger han.

Phillip Faber forklarer, at vi danskere har flere sange til fælles, end vi måske lige går og tror. Og faktisk er det unikt for Danmark, at vi har så stor en fælles sangskat. Selv har han været fascineret af netop disse gamle sange, lige siden han var barn. - Den danske sangskat er den smukkeste musik, jeg kender. Jeg har en kæmpe kærlighed til den, siger han. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

Han betegner pigekoret som sit anker. Når han arbejder med koret, og det hele går op, føles det, som om han kommer hjem.

Og han trækker på hele sin - for en komponist og dirigent at være - spraglede faglighed. Som hans klaverspil, sang, fornemmelse for arrangement af musikstykker og formidlingsevner.

Og ankeret hjalp ham til at ligge stabilt i vandet, selv da 'Fællessang'-succesen eksploderede.

- Jeg har tit måttet forsikre pigerne om, at jeg ikke er på vej nogen steder hen. De har været sådan: "Nå, der er vist en, der har fået mange følgere på Instagram lige pludselig, hvad?" Men de er mit anker, så der er ikke så meget at diskutere, siger Phillip Faber.

Klar på mere tv - når den rigtige idé byder sig

Hvis pigerne i koret har frygtet, at Phillip Faber endegyldigt vil skifte dirigentpodiet ud med en tilværelse i underholdningsbranchens rampelys, kan de ånde lettet op. For han er ikke på vej til at kappe fortøjningen og skifte kurs. Tværtimod er det mere vigtigt for ham end nogensinde at holde sig tro mod musikken og sin faglighed.

Måske hænger det sammen med, at fællessangsprogrammerne blev så "brede". For da de så dagens lys under den allerførste nedlukning i marts sidste år, var landet i corona-chok, og det var deres vigtigste opgave at samle danskerne.

- Men når man laver noget, der er så bredt, mister man også noget kant, siger Phillip Faber, der har været nødt til at bide i citronen fra tid til anden. For eksempel når seere ønskede sange, som musikeren selv har et anstrengt forhold til.

I starten lukkede Phillip Faber øjnene for de sange, han ikke brød sig om. Men efter et par uger fik han en åbenbaring.

- Jeg tænkte: stop en halv. Min smagsdommerholdning til, hvad der er godt eller skidt, er totalt ligegyldig her. Hvis der er tusinder af mennesker, der ønsker at synge en sang, skal vi da give dem den oplevelse, siger han.

På den måde indebar tv-programmerne også, at Phillip Faber "lidt lukkede øjnene for sin egen smag" en gang imellem. Men som han siger:

- Jeg kan ikke blive ved med at være Mr. Nice Guy. Jeg glæder mig til at kunne have en holdning igen, for selvfølgelig har jeg det.

I kølvandet på tv-succesen er han nærmest blevet bombarderet med tilbud. Hvis han ville, kunne han have mere travlt end nogensinde før, men det ville kræve, at han var villig til at give slip på sin faglighed – og det er han ikke.

Hvad hører en konservatorieuddannet komponist og dirigent egentlig i fritiden? Svaret vil måske overraske. - I slutningen af 2020 kunne jeg se på min Spotify, hvilken musik, jeg har hørt mest i årets løb. Jeg tænkte: "nu skal jeg rigtig se, hvor fin en smag, jeg har". Men det, jeg havde hørt mest, var titelsangen fra Scooby-Doo, siger Phillip Faber, der er far til en lille dreng. - Jeg har også haft nogle virkelig gode køreture til Tessa. Jeg synes, hun er vildt dygtig og musikalsk. Men lige nu lytter jeg mest til en komponist, der hedder David Lang. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

For at han skal kunne se sig selv i et tv-projekt, er det essentielt, at der ligevægt mellem underholdning og faglig dybde - og det er en drønsvær balance, erkender han.

Selv føler han, at det dog var noget af det, 'Morgensang'-programmerne lykkedes med.

For her gik han gladeligt i dybden med de sange og salmer, han mener, er noget særligt. Og stik imod hvad man måske skulle tro, oplevede han ikke, at seerne blev hægtet af. Selv børnene syntes, det var fedt, selvom programmet ikke var møntet specifikt mod dem, fortæller han.

- Vi fik en tsunami af videoer tilsendt med små børn, der stod og sang sange af Grundtvig, Jeppe Aakjær, Kaj Munk. Alle de store, tunge drenge. Der var en mor, der skrev til mig. Hun var så glad for, at hendes lille stod og sang med. Hun skrev: "Du har forstørret mit barns kendskab til den danske sangskat med 1.000 procent". Det faktum, at børnene var så opslugte af det, gør mig megaglad.

- Og det er markør nummer ét på, at det altså er en skrøne, at "man" ikke forstår dybdegående tv.

Philllip Faber vil gerne vende tilbage til skærmen, når den rigtige idé byder sig. En idé, som rammer det rigtige blandingsforhold mellem musikfaglig tyngde og underholdning. Men den er ikke indtruffet endnu.

Phillip Faber har et bud på, hvorfor interessen for fællessang er så stor lige nu. - De sidste par generationer har vi kaldt "mig-mig-mig"-generationerne. Alt handler om individet, og alt fokus er på én selv og ens egne udfoldelsesmuligheder. Så lider fællesskaberne, og jeg tror, interessen i fællessang er en modbølge til dét. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © dr)

Imidlertid er han glad for, at han har været med til at udbrede kendskabet til den danske sangskat.

- Det føles fantastisk. For eksempel at have lært en masse danskere om, hvor godt Carl Nielsens melodi og Ingemanns tekst smelter sammen i sangen 'Tit er jeg glad'. Det er jo vidunderligt, siger Phillip Faber.

Men han frygter også, at vi er ved at være overmætte af al den fællessang.

- Det er vigtigt, at fællessangen er et tilbud. Alle skal have mulighed for at vælge fællessang og musik til, men man kan også være et godt menneske, selvom man vælger det fra.

Men i Danmark har fællessangen rødder helt tilbage til 1770'erne, fortæller han. Så uanset om du er typen, der gladeligt synger med af dine lungers fulde kraft, så snart lejligheden byder sig, eller om du er ved at være godt træt af alt det syngeri, kan du nok godt forberede dig på, at fællessang er kommet for at blive.

Hvad er egentlig dirigentens rolle? Og hvad betyder de armfagter, Phillip Faber laver, når han dirigerer DR Pigekoret? Bliv klogere med denne korte video:

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk