Politikere vil tage radiokanal fra DR

DR står til at miste P2 og samtidig vil Folketingets kulturordførere give 125 millioner kroner om året til en privatdrevet konkurrent til P1.

DR mister en radiokanal, og P1 får en privatdrevet konkurrent med et årligt statstilskud på 125 millioner kroner.

Sådan ser regeringens forhandlingsudspil ud til en kommende fire-årig medieaftale, som Folketingets medieordførere diskuterer torsdag klokken 14, fortæller Enhedslistens medieordfører Per Clausen til DR Kultur.

- De foreslår en kanal uden reklamer, som ikke skal drives af DR. Den skal i udbud i en såkaldt skønhedskonkurrence og støttes med 125 millioner kroner om året, og så skal kanalen have public service-forpligtigelser, som svarer til P1, siger Per Clausen.

I december lagde Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby op til, at man skulle tage P3 fra DR, men det bliver der ikke tale om, bekræfter hun over for DR Kultur.

I stedet går det udover P2, fortæller flere medieordførere.

Går ikke udover klassisk musik

Den kontrakt, som DR har om at drive P2, udløber ved årets udgang, så der bliver en ledig kanal, og Socialdemokraternes kulturordfører bekræfter, at netop den kanal er et af hovedtemaerne i forhandlingerne.

- Den fjerde fm-kanal, hvor P2 sender, det er et af temaerne, der er oppe at vende, siger Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen til DR Kultur.

P2 er en kulturkanal, der er forpligtet til at sende 62 procent klassisk musik og fem procent jazz. Men selv om kanalen bliver taget fra DR, lægger regeringens forhandlingsudspil ifølge Per Clausen ikke op til, at DR skal sende mindre klassisk musik.

Kun tre kanaler til DR

Dermed ser det ud til, at meget af den klassiske musik skal flyttes over på de eksisterende radiokanaler, mens en privat drevet radiokanal skal konkurrere med P1 på nyheder og baggrund med 125 millioner regeringskroner i ryggen.

Til sammenligning koster det omkring 50 millioner kroner om året at drive P1. Og godt 40 millioner kroner at drive P2.

Selv om ingen af medieordførerne har den store lyst til at forholde sig til DRs oplysninger, ser det umiddelbart ud til, at der er opbakning til regeringens forslag.

- DR skal kun have tre radiokanaler. Når der er seks landsdækkende kanaler, må det være rimeligt, at halvdelen er offentlige og halvdelen private, siger Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance.

Alle partier er stadig med

Det er endnu ikke afgjort, hvor de 125 millioner kroner om året skal komme fra, men forhandlingsparterne er enige om, at de i løbet af denne uge skal afgøre, hvor bredt forliget bliver, og så skal detaljerne efterfølgende forhandles på plads.

- Vi har ikke gjort op, om der skal tages penge fra DR. Og heller ikke, hvilken kanal der er tale om. Man kan jo forestille sig, at DR pakker sine kanaler anderledes end i dag. Alle otte partier er stadig med, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Per Stigs drøm

Kommer aftalen hus, får kulturminister Per Stig Møller opfyldt sin gamle drøm. Da han tiltrådte som kulturminister, fortalte han DR Kultur, at han allerede som DR-chef tilbage i begyndelsen af 80'erne havde et klart ønske for DR: P1 havde brug for en konkurrent.

Det kunne ifølge kulturministeren styrke samfundsdebatten med et alternativ til P1

- Det kunne mikses på en anden måde, det kunne ses på en anden måde og gøres på en anden måde, og det får vi aldrig prøvet uden et alternativ til program 1, som har public service-forpligtelser, så vi får mere bredde i samfundsdebatten, sagde Per Stig Møller til DR Kultur.

SF er skeptisk

Får Per Stig Møller sin vilje kan det ende med, at medieforliget ender knap så bredt, som kulturministeren ellers har lagt op til. SF er nemlig ikke just positive over for udsigten til at tage en radiokanal fra DR.

- Det er den vanskeligste knast i forhandlingerne. Og der er ikke enighed om det. Der er blandt andet uenighed om DR skal afgive nogle penge og hvor mange, siger SF's medieordfører Holger K. Nielsen til DR Kultur.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk